åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.A.3.1.1.1.3.3 Tabeltræk efter § 10, stk. 1" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for afdragsordninger fastsat på basis af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Varsel om afdragsordning - virkning fra 1. april 2017
  • Aktuelle satser.

Se også

Se også afsnit  G.A.3.1.1.1.3.2 Indkomstbegrebet om, hvordan RIM opgør den årlige indkomst, hvor RIM finder indkomstoplysningerne - og hvilke oplysninger RIM benytter.

Regel

RIM fastsætter det beløb, som skyldneren skal afdrage årligt med udgangspunkt i tabellen.

Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke foretages inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning eller en lønindeholdelse.

RIM regulerer hvert år pr. 1. januar beløbsgrænserne for nettoindkomstintervallet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 44.

Det månedlige beløb, som skyldneren skal afdrage, svarer til den beregnede årlige betalingsevne delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Når afdragsordningen er fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Varsel om afdragsordning - virkning fra 1. april 2017

RIM skal skriftligt varsle skyldneren om, at der vil blive truffet afgørelse om en afdragsordning, medmindre det som følge af forudgående dialog med skyldner må anses for ubetænkeligt, at træffe afgørelse uden varsel. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Hvad skal varslet indeholde?

Varslet skal oplyse

  • Den beregnede betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1 (tabeltrækket).
  • det beregnede månedlige afdrag efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 2.
  • hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved beregning af betalingsevne.
  • hvilke fordringer, der er omfattet af varslet
  • skyldners samlede gæld omfattet af varslet

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, 4. og 5. pkt.

Herudover skal varslet indeholde:

  • Oplysning om, at RIM efter fornyet varsel kan ændre afdragsbeløbet, hvis skyldners indkomstforhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af afdragsordningen.
  • Oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende det vedlagte budgetskema, og at oplysningerne vil indgå i en betalingsevnevurdering.
  • Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

Hvordan forholder RIM sig efter et varsel

Skyldner indsender ikke budget

Hvis skyldner ikke indsender budgetskemaet, kan RIM træffe en afgørelse om afdragsordning i overensstemmelse med varslet. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 7. RIM underretter straks skyldner om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse og tidspunkt for betaling af første afdrag.

Skyldner indsender budget

Hvis skyldner indsender budgetskemaet, skal RIM foretage en betalingsevnevurdering. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering

Aktuelle satser

Dette skema giver et overblik over de aktuelle satser for 2018. Se SKM2017.617.SKAT 

 

Ikke forsørgerpligt over for børn

   

Forsørgerpligt over for børn

Afdragsprocent

 Indkomstinterval per år

Afdragsprocent

5 %

115.890

144.519

0 %

6 %

144.520

152.699

4 %

7 %

152.700

160.879

4 %

8 %

160.880

169.069

4 %

9 %

169.070

177.239

4 %

10 %

177.240

185.419

5 %

11 %

185.420

193.599

6 %

12 %

193.600

201.779

7 %

13 %

201.780

209.969

8 %

14 %

209.970

218.129

9 %

15 %

218.130

226.319

10 %

16 %

226.320

234.499

11 %

17 %

234.500

242.679

12 %

18 %

242.680

250.869

13 %

19 %

250.870

259.029

14 %

20 %

259.030

267.219

15 %

21 %

267.220

275.389

16 %

22 %

275.390

283.579

17 %

23 %

283.580

291.769

18 %

24 %

291.770

299.929

19 %

25 %

299.930

308.119

20 %

26 %

308.120

316.289

21 %

27 %

316.290

324.479

22 %

28 %

324.480

332.649

23 %

29 %

332.650

340.829

24 %

30 %

340.830

349.019

25 %

30 %

349.020

357.189

26 %

30 %

357.190

365.379

28 %

30 %

365.380

373.549

29 %

30 %

373.550

og derover

30 %

 

Udgifter til offentlige transportmidler kan for 2018 fradrages ud over 770 kr. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3 og SKM2017.617.SKAT.

Rådighedsbeløb

De fastsatte rådighedsbeløb udgør

  • 1.720 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år
  • 2.200 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år
  • 3.160 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 4 og SKM2017.617.SKAT

Det fastsatte rådighedsbeløb udgør 6.290 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 4.380 kr. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 26 og SKM2017.617.SKAT

Bemærk
xForældre til børn under 18 år betragtes som forsørgere.x Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8.

Se også
Afsnit G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6, der beskriver, hvilke særlige forhold, der kan medføre, at RIM kan fastsætte en afdragsordning selv om skyldnerens indtægt ligger under tabellens nedre grænse.