SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. - En ændring af afgiftstilsvaret/godtgørelsen af afgift kan kun foretages, hvis den varsles af SKAT eller anmodningen fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at SKAT eller den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 31.

Fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen, dvs. kundskabstidspunktet sker på grundlag af en konkret vurdering.

Afbrydelse af 6-måneders fristen sker for SKATs vedkommende ved fremsendelse af forslag/varsel om ændring af ansættelsen efter proceduren i SFL § 19. For en afgiftspligtig/godtgørelsesberettiget sker afbrydelse af reaktionsfristen ved indgivelse af anmodning om genoptagelse.

Kundskabstidspunktet

Ved forhøjelser på SKATs initiativ er udgangspunktet, at 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at sagen kan begrunde fravigelse af fristerne i SFL § 31 og der på det grundlag kan udarbejdes forslag til en ansættelsesændring.

Retten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der herved forelå en ændring, der krævede overholdelse af SFL § 27, stk. 2, for en nærmere beskrivelse, se afsnit A.A.8.2.2.1.4. om reaktionsfristen på skatteområdet. Se SKM2016.611.ØLR.

Reaktionsfristen var overholdt. Borgeren blev stoppet i en kontrolaktion og sendte derefter løbende oplysninger til SKAT. Retten fandt, at fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger. Se SKM2016.588.VLR.

Retten lagde til grund, at SKAT ikke oprindeligt fik oplyst de korrekte omstændigheder vedrørende en overdragelse. I slutningen af februar fik SKAT oplysning om, at en undersøgelse foretaget af SØK ville resultere i et skattekrav, men at man afventede en ransagning. Retten fandt, at reaktionsfristen løb fra 2. juli, hvor man fra SØK modtog udkast til rapport, da SKAT først på dette tidspunkt fik adgang til de faktuelle oplysninger i sagen. Se SKM2015.646.ØLR.

Tilsvarende - Landsskatteretten fandt, at SKAT først havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en ansættelse på et korrekt grundlag på det tidspunkt, hvor SKAT modtog rapporten fra politiet vedrørende en ransagning. Se SKM2012.651.LSR.

Reaktionsfristen på 6 måneder efter SFL § 27, stk. 2, var overholdt, idet fristen ikke var begyndt at løbe før gennemførelsen af en politiafhøring, hvor borgeren kunne redegøre for sine bemærkninger til bevismaterialet. Se SKM2014.683.VLR.

Reaktionsfristen var overholdt. SKAT sendte forslag vedrørende skat og moms 1. februar 2010 for 2005 og 2006. Retten fandt, at SKAT først efter 1. august 2009 fik kendskab til oplysninger, så det kunne konstateres, at ansættelserne var ufuldstændige. Det første møde mellem borgeren og SKAT fandt sted 4. december 2009, og SKAT i perioden 4. - 9. december 2009 fandt ud af borgerens rolle i selskabet. Ved mødet 4. december 2009 fik SKAT kendskab til en del kontoudskrifter vedrørende selskabet. Se SKM2014.260.ØLR.

Retten fandt, at 6 måneders fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Retten fandt, at SKAT tidligst ved borgerens udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedes momsregistreringer og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen var derfor rettidig, jf. SFL § 32, stk. 2. Se SKM2014.214.ØLR.

Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet yderligere kontoudtog og afholdt møde med borgeren og fået bekræftet at visse poster på kontoudtogene på borgers mors konti vedrørte borgeren. Se SKM2013.127.ØLR.

Landsretten fandt, at fristen i SFL § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Landsretten fandt, at fristen i denne sag må regnes fra det tidspunkt, hvor borgerens frist for at indsende dokumentation udløb. Se SKM2012.168.ØLR.

SKM2012.138.ØLR - Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor borgerens repræsentant fremsendte oplysninger til SKAT. Se SKM2012.138.ØLR.

Der vil undtagelsesvis kunne være tale om at indrømme SKAT en rimelig tid til at bearbejde et omfangsrigt og ikke entydigt bilagsmateriale. Se SKM2006.153.HR, hvor kundskabstidspunktet først blev anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Tilsvarende dommen SKM2012.459.VLR, hvor Retten udtaler, at der må indrømmes SKAT en vis, rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. 6 måneders fristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte. 

Landsretten fandt, at borgeren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKAT havde modtaget regnskabsmaterialet i september 2004 og udsendt forslag 7. juni 2005. Landsretten udtalte, at de relevante oplysninger løbende var kommet til SKATs kundskab, herunder ved et møde med borgerens ægtefælle 28. februar 2005, så 6 måneders fristen var overholdt. Se SKM2011.459.ØLR.

Retten fandt, at SKAT først ved selskabets fremsendelse af supplerende materiale den 11. juli 2011 havde det fornødne grundlag for bedømmelsen af størrelsen af momstilsvaret for perioden, hvorfor 6-månedersfristen i SFL § 32, stk. 2, var overholdt. Den omstændighed, at SKAT ikke i sin afgørelse havde henvist til, at man anså fristen for overholdt og havde begrundet hvorfor, udgjorde en begrundelsesmangel, som retten dog fandt ikke havde været konkret væsentlig for selskabet, idet fristen var overholdt, og idet manglen ikke havde betydning for selskabets mulighed for at varetage dets interesser. Se SKM2017.125.BR.

Borgeren havde købt en ejerlejlighed af sit selskab. Retten fandt, at reaktionsfristen på 6 måneder først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om periodisering af forhøjelsen. Se SKM2016.513.BR. (anket).

Fra skatteområdet - Kreditkort sag - Retten fandt, at fristen i SFL § 27, stk. 2, tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor borgeren under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få de af SKAT udbedte oplysninger om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver. Se SKM2014.634.BR.

Fra skatteområdet - Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler. Se SKM2014.464.BR.

Sagen var en del af Money Transfer projektet. Byretten fandt, at SKAT tidligst var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse på det tidspunkt hvor borgerens frist for at indsende dokumentation udløb. Fristen løb ikke fra et tidligere tidpunkt, da SKAT ikke på det tidligere tidspunkt havde et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ansættelsesændring. Fristen løb heller ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra banken, henset til det oplyste om materialets omfang og ubearbejdede form. Se SKM2014.120.BR.

Sagen var en del af "Money Transfer projektet". Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse og ikke fra det tidligere tidpunkt, hvor oplysningen om overførsel indledningsvis blev indberettet - sammen med en mængde andre ubearbejdede data  - til Money Tranfer projektet eller fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til borgeren. Se SKM2013.910.BR.

Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor SKAT modtog centrale bilag i sagen fra borgerens bank. Se SKM2013.145.BR.

Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor borgeren besvarede SKATs henvendelse. Se SKM2013.54.BR.

SKAT henvendte sig til borgeren om sagen 31. januar 2009, afholdt møde 18. februar 2009, sendte forslag 25. maj 2009 og afgørelse 4. august 2009. Reaktionsfristen og ansættelsefristen var dermed overholdt. Se SKM2013.259.BR.

Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var ved politiets afhøring, da SKAT ikke inden politiets afhøring, hvor borgerens  forklaring blev søgt indhentet også til de dokumenter, der tidligere var fundet ved en ransagning, havde viden om borgerens økonomiske forhold, herunder relationer til udenlandske selskaber. Se SKM2012.713.BR.

Landsskatteretten fandt, at reaktionsfristen var overholdt, da SKAT først var kommet til kundskab om borgerens indkomstforhold på det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget kontoudtog fra banken. Se SKM2013.337.LSR

SKM2013.194.LSR - Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor fristen for at indsende materiale udløb, da SKAT først på dette tidspunkt havde grundlag for at udsende et forslag. Se SKM2013.194.LSR.

SKM2013.180.LSR - Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT fra en kommune fik oplysning om, at selskabet drev uregistreret virksomhed, da SKAT på dette tidspunkt havde de fornødne oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet var afgiftspligtigt. Da SKAT først havde sendt forslag mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, var fristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt. Se SKM2013.180.LSR. 

Se afsnit A.A.8.2.2.1.4. for den tilsvarende bestemmelse, SFL § 27, på skatteområdet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre