Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2017.267.LSR

Sagen vedrørte et spørgsmål om opgørelsen af salgsmoms for et solcelleanlæg, der var tilmeldt nettoafregning på årsbasis (Gruppe 6), også kaldet den "gamle" ordning. For perioden udviste anlægget et nettounderskud, idet solcelleanlæggets produktion af elektricitet var mindre end klagerens forbrug. Landsskatteretten bemærkede, at den producerede elektricitet enten blev leveret til elselskabet eller forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning. Landsskatteretten fandt, at salgsmomsen for den elektricitet, der blev leveret til elselskabet, skulle opgøres efter momslovens § 27, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1. Salgsmomsen for den elektricitet, der var udtaget og forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning, skulle opgøres efter momslovens § 28, stk. 1, jf. momslovens § 5, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen efter momslovens § 28, stk. 1, skulle tages udgangspunkt i en forventet levetid for solcelleanlægget, og der var således ikke tilstrækkelig hjemmel til i alle tilfælde at anvende en afskrivningsperiode på 5 år for solcelleanlæg.

SKAT overvejer ved redaktionens slutning konsekvenserne af afgørelsen.

SKM2017.266.LSR

Sagen vedrørte et spørgsmål om opgørelsen af salgsmoms for et solcelleanlæg, der var tilmeldt nettoafregning på årsbasis (Gruppe 6), også kaldet den "gamle" ordning. For perioden udviste anlægget et nettooverskud, idet solcelleanlæggets produktion af elektricitet var større end klagerens forbrug. Landsskatteretten bemærkede, at den producerede elektricitet enten blev leveret til elselskabet eller forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning. Landsskatteretten fandt, at salgsmomsen for den elektricitet, der blev leveret til elselskabet, skulle opgøres efter momslovens § 27, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1. Salgsmomsen for den elektricitet, der var udtaget og forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning, skulle opgøres efter momslovens § 28, stk. 1, jf. momslovens § 5, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen efter momslovens § 28, stk. 1, skulle tages udgangspunkt i en forventet levetid for solcelleanlægget, og der var således ikke tilstrækkelig hjemmel til i alle tilfælde at anvende en afskrivningsperiode på 5 år for solcelleanlæg.

SKAT overvejer ved redaktionens slutning konsekvenserne af afgørelsen.

SKM2014.611.LSR

Et selskab indgik aftaler om formidling af udlejning af feriehuse i eget navn og for feriehusejerens regning. Feriehusejerne og disses lejere fik samtidig mod betaling adgang til selskabets vandland. Landsskatteretten lagde til grund som ubestridt, at selskabet til feriehusejerne rent faktisk leverede 2 ydelser, dels formidling af udlejning af feriehusejernes feriehuse, dels adgang til selskabets vandland. Landsskatteretten fandt ikke, at formidlingsbestemmelsen i ML § 4, stk. 4 ændrede sagens realitet på en sådan måde, at der i kraft af formidlingsbestemmelsen opstod en byttehandelslignende situation. Ikke byttehandel.

Det er SKATs opfattelse, at afgørelsen ikke ændrer på, at en formidler af en ydelse, der handler i eget navn, men for en andens regning, jf. ML § 4, stk. 4, skal anses for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det alene er ved vurderingen af, om der er tale om en  momsmæssig byttehandel mellem formidleren og kommittenten (her feriehusejeren), at det skal lægges til grund, at det formidleren rent faktisk leverer, er en formidlingsydelse til kommittenten.

Det er derfor SKATs opfattelse, at ML § 4, stk. 4 har den virkning, at kommittenten skal anses for at have leveret en ydelse til formidleren og at dette medfører, at det i alle øvrige momsmæssige sammenhænge, må lægges til grund, at den formidlede ydelse er leveret fra kommittenten til formidleren. 

Se også afsnit D.A.4.2.3 om formidlingsydelser.

Bemærk, at det anførte i afgørelsen om den momsmæssige behandling af formidlerens ydelser til lejerne, ikke er udtryk for SKATs praksis. Se afsnit D.A.5.8.8.

SKM2011.219.LSR

Leverancer til skovejere i form af "skovning af træer på rod, herunder bortskaffelse af det fældede træ" udgjorde ikke en samlet ydelse i den forstand, at selskabet kan undlade at svare moms af den fulde værdi af sine leverancer og alene skal svare moms af et nettobeløb, dvs. af værdien af selskabets leverancer fratrukket værdien af det træ, som selskabet måtte modtage fra sine kunder.

SKM2007.391.LSR

En mobiltelefonforhandler ydede rabat på nye mobiltelefoner ved samtidig indlevering af brugte telefoner. Rabatten udgjorde fra 200 kr. til 450 kr. afhængig af, hvilken brugt mobiltelefon der blev indleveret, men den kunne ikke overstige prisen på en ny telefon.

Konceptet byt til nyt var omfattet af ML § 28, stk. 2, 1. pkt. Der blev indleveret en funktionsduelig, brugt mobiltelefon, der samtidig i mange tilfælde udgjorde den væsentligste del af betalingen for leveringen af en ny mobiltelefon. Endvidere blev der lagt vægt på, at langt størstedelen af de indleverede mobiltelefoner rent faktisk havde haft en værdi, idet disse var blevet videresolgt. De indleverede brugte mobiltelefoner udgjorde derfor delvise betalinger for leveringen af nye mobiltelefoner. Det bemærkes hertil, at sælger selv i sine annoncekampagner havde anført den subjektive værdi som bestående af et kontantbeløb samt en værdi, der blev givet mod indlevering af en brugt mobiltelefon.

SKM2003.434.LSR

Det var ikke sandsynliggjort at afhentning af kundens gamle møbler i forbindelse med køb af nye møbler var en byttehandel, hvor værdien af kundens brugte møbler blev modtaget som hel eller delvis betaling for leveringen af nye møbler, således at momsgrundlaget reelt var højere.

Selskabet drev møbelforretning med salg af nye møbler. Endvidere solgte selskabet fra andre lokaler brugte møbler.

Det var ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet havde modtaget brugte møbler som hel eller delvis betaling for leveringen af nye møbler. Der blev lagt vægt på, at der ikke ud over det forhold, at selskabet har kunnet sælge en del af møblerne, forelå oplysninger, der støttede, at selskabet gav et nedslag i prisen på nye møbler, når kundens brugte møbler blev afhentet ved leveringen. Derudover blev der lagt vægt på, at selskabet efter det oplyste ikke besigtigede kundernes brugte møbler, før der blev indgået aftale om køb af nye møbler. Dette talte også for, at der som af selskabet anført var tale om en service, der ikke influerede på selskabets prisfastsættelse på nye møbler.

SKAT

SKM2008.963.SR

Momsmæssigt var der tale om en byttehandel ved udlån af biler påført reklamer. Idrætsklubberne forpligtede sig til at køre i bilerne og udbrede reklamebudskabet fra de påførte reklamer og var momspligtig af sit reklamesalg i forbindelse med gennemførelsen af byttehandlen.

Byttehandler fra 1. januar 2009 behandles efter de almindelige regler for opgørelsen af momsgrundlaget i ML § 27, stk. 1, og ikke ML § 28, stk. 2, jf. lov nr. 525 af 17/6 2008. Fra 1. januar 2009 kan momsen i en byttehandel derfor ikke beregnes på baggrund af forskelsbeløbet.

SKM2006.500.SR

Et tilbagekøbsbevis, der gav den pågældende køber mulighed for at ombytte den erhvervede mobiltelefon til en ny inden for 1 år mod nedslag i salgsprisen ved køb af en ny mobiltelefon, var to selvstændige transaktioner. Dispositionen var derfor ikke omfattet af ML § 27, stk. 5.

Der forelå en byttehandel, jf. ML § 28, stk. 2, og der skulle derfor beregnes moms af den fulde salgspris. ML § 27, stk. 5 kunne ikke finde anvendelse, når en forhandler udsteder et tilbagekøbsbevis, der giver den pågældende køber mulighed for at ombytte den erhvervede mobiltelefon til en ny inden for 1 år mod nedslag i salgsprisen ved køb af en ny mobiltelefon.