Indhold

Afsnittet handler om varme og evt. elektricitet fremstillet ved forbrænding af afgiftspligtigt affald og andre brændsler.

Afsnittet indeholder:

  • Varmeproduktion
  • Produktion af varme og elektricitet
  • Centrale kraftvarmeværker
  • Foreløbig og endelig godtgørelse
  • Eksempler
  • Energiindhold andre brændsler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Varmeproduktion

Virksomheder, som skal betale affaldsvarmeafgift, og som fyrer med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal opgøre den afgiftspligtige varme, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Det svarer til, at anlægget har en virkningsgrad på 85 pct. Den producerede varme skal måles.

Afgiftsgrundlaget er:

Afgiftspligtig varme = prod. varme ekskl. bortkølet - 0,85 X energiindhold fra andre brændsler 

Se KULAL § 5, stk. 3.

Produktion af varme og elektricitet

Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet ved afbrænding af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal opgøre den afgiftspligtige varme som den producerede varme.

Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Herved tages der højde for brændsler til produktion af elektricitet og energi fra andre brændsler end affald. Afgiftsgrundlaget er:

Afgiftspligtig varme

= prod. varme ekskl. bortkølet -

                  andre brændsler x 0,85 X             prod. varme ekskl. bortkølet         
                                                          prod. varme ekskl. bortkølet og elektricitet    

Den producerede varme skal måles. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om måling.

Se KULAL § 5, stk. 3.

Centrale kraftvarmeværker

Centrale kraftvarmeværker (omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven), opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som kan henregnes til produktionen af elektricitet.

Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i KULAL § 7, stk. 1. Se afsnit E.A.4.4.10 om afgiftsregler ved produktion af elektricitet og kraftvarme.

Hvis det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO2 efter CO2-kvoteloven, kan den afgiftspligtige mængde opgøres ved at tage udgangspunkt i den producerede varme. Det sker ved at  opgøre den afgiftspligtige varme som leveret varme ganget med energiindholdet i det afgiftspligtige affald divideret med det samlede energiindhold i brændslerne. Energiindholdet i det afgiftspligtige affald beregnes som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis energiindholdet i andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet i § 7, stk. 1.

Afgiftsgiftsgrundlaget er:

Først opgøres  energiindholdet i det indfyrede affald

Energi affald =

                     leveret varme + bortkølet varme + produceret elektricitet - energiindholdet i andre brændsler.
                                                            0,85       

Herefter kan afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften opgøres som

Afgiftsgrundlaget = leveret varme x               energi affald                     
                                                            energi affald og andre brændsler       

Foreløbig og endelig godtgørelse

Inden for CO2-kvoteordningen sker opgørelse på årsbasis, hvor imod afgiftsopgørelsen efter kulafgiftsloven sker på månedsbasis.

På den baggrund er det præciseret i kulafgiftsloven, at anlæg, der anvender det faktiske energiindhold eller et opgjort energiindhold i affaldet ved beregning af affaldsvarmeafgiften, kan foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode i CO2-kvoteperioden.

I den foreløbige opgørelse af affaldsvarmeafgiften, som skal betales som et acontobeløb, skal bl.a. indgå sidste års verificerede data i henhold til CO2-kvoteordningen.

For affaldsforbrændingsanlæg, der ikke tidligere har været kvoteomfattede, men som er blevet omfattet af kvotesektoren, baseres den foreløbige opgørelse af afgiften på et kvalificeret skøn, som skal kunne dokumenteres.

Så snart den endelige og verificerede opgørelse efter CO2-kvotereglerne foreligger for en kvoteperiode, opgøres/reguleres og afregnes affaldsvarmeafgiften for afgiftsperioderne indenfor den pågældende kvoteperiode endeligt.

Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.

Udgifter til verifikation for enkelte afgiftsperioder afholdes af virksomheden.

Se afsnit E.A.4.2.8.2 om afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede virksomheder.

Bemærk

EU-lovgivningen giver også mulighed for, at der fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Denne metode til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften.

Den producerede varme skal måles. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om måling.

Eksempler

Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften efter KULAL § 5, stk. 3.

Eksempel 1

 

Brændsel

:

Affald + Andre brændsler

Producerer

:

Varme

Afgiftsgrundlag

=

Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme - (Andre brændsler * 0,85)

Målinger

Andre brændsler 300 GJ, Leveret varme 450 GJ

Afgiftsgrundlag

=

450 GJ - (300 GJ * 0,85) = 195 GJ

Eksempel 2

 

Brændsel

:

Affald + Andre brændsler

Producerer

:

Elektricitet + Varme

Afgiftsgrundlag

=

Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme - (Andre brændsler * 0,85 * leveret varme/(produceret elektricitet + leveret varme))

Målinger

Andet brændsel 300 GJ, Leveret varme 450 GJ, Produceret elektricitet 200 GJ

Afgiftsgrundlag

=

450 GJ - (300 GJ * 0,85) * 450 GJ/(200 GJ + 450 GJ) = 274 GJ

Eksempel 3 opgør den afgiftspligtige mængde varme efter fordelingsreglerne for central kraftvarme, hvor energiindholdet er kendt.

Eksempel 3

Centrale kraftvarmeværker, der forbrænder affald og andre brændsler - energiindholdet i affaldet er kendt

Brændsel

:

Affald + Andre brændsler

Producerer

:

Elektricitet + Varme

Målinger

Andre brændsler 1000 GJ, Affald 100 GJ, Leveret varme 500 GJ, Bortkølet Varme 0 GJ, Produceret elektricitet 250 GJ

Det er forudsat, at værket kender energiindholdet i affaldet

V-formel 1,20 - fordeling af kraftvarmefordel 

Produceret varme på affald

=

Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret varme på affald

=

500 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) = 45 GJ

Afgiftsgrundlag V-formel 1,20

=

45 GJ/1,20 = 38 GJ

 
 

E-formel 0,67

Produceret elektricitet på affald

=

Produceret elektricitet *  Affald/(Affald + Andet Brændsel)

Produceret elektricitet på affald

=

250 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) =23 GJ

Afgiftsgrundlag E formel 0,67

=

100 GJ - 23 GJ/0,67 = 66 GJ

Eksempel 4 opgør den afgiftspligtige mængde varme ved central kraftvarme hvor energiindholdet i affaldet ikke er kendt.

Eksempel 4

Central kraftvarmeværker, der forbrænder affald og andre brændsler - energiindholdet i affaldet er ikke kendt

Brændsel

 : 

Affald + Andre Brændsler

Producerer

 : 

Elektricitet + Varme

Målinger

 : 

Andre brændsler 500 GJ, Leveret varme 400 GJ, Bortkølet varme 100 GJ, Produceret elektricitet 250 GJ

Indfyret affald

=

(Leveret Varme + Bortkølet Varme + Produceret Elektricitet)/0,85 - Andre Brændsler

Indfyret affald

=

(400 GJ + 100 GJ + 250 GJ)/0,85 - 500 GJ = 382 GJ  

Afgiftsgrundlaget

Leveret Varme * Indfyret Affald / (Indfyret affald + Andre Brændsler)

Afgiftsgrundlaget

400 GJ * 382 GJ/ (382 GJ + 500 GJ) = 173 GJ

Energiindhold andre brændsler

Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i andre brændsler end afgiftspligtigt affald efter den faktiske brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien af hver brændselskategori. Hvis SKAT forlanger det, skal virksomheden fremlægge dokumentation.

Hvis energiindholdet i det enkelte brændsel er kendt og kan dokumenteres, skal denne værdi anvendes. Kendes energiindholdet ikke eller kan energiindholdet ikke dokumenteres, så anvendes energiindholdet nævnt i KULAL § 7, stk. 1.

Se KULAL § 5, stk. 3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende
SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretsafgørelse

SKM2015.705.LSR

LSR fandt, at der ikke i loven var hjemmel til at kræve negativ affaldsvarmeafgift udbetalt.

Afgørelsen vedrører perioden december 2008 og januar 2009. Reglerne er siden ændret.