Indhold

Dette afsnit handler om, i hvilket land andre end fysiske personer skal anses for skattemæssigt hjemmehørende, hvis de på grund af deres tilhørsforhold er hjemmehørende i to (eller flere) lande.

Afsnittet indeholder:

  • ►Procedure◄
  • ►Relevante kriterier ved vurdering af skattemæssigt hjemsted◄
  • DBO'er uden tilsvarende bestemmelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

►Procdure◄

►Hvis et selskab, en forening mv. har skattemæssigt hjemsted i to forskellige lande efter disse landes nationale lovgivning, skal dette løses ved aftale mellem de to landes kompetente myndigheder. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 3.◄

►Relevante kriterier ved vurdering af skattemæssigt hjemsted◄

►Ved vurderingen af hvor et selskab, en forening mv. skal anses for skattemæssigt hjemmehørende, skal der ifølge modeloverenskomstens artikel 4, stk. 3 henses til en række kriterier. Der skal således lægges vægt på sædet for den virkelige ledelse, registreringsstedet eller andre relevante kriterier. Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af landene enheden har skattemæssigt hjemsted, skal enheden ifølge artikel 4, stk. 3 ikke have ret til lempelse ifølge overenskomsten, medmindre dette aftales mellem de to landes kompetente myndigheder.◄

xSe også punkt 22 - 24 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4, hvor det nævnes, at der kan tages hensyn til hvor enhedens bestyrelse eller tilsvarende organ normalt mødes, hvor den øverste ledelse sædvanligvis udføres, hvor den øverste daglige ledelse udøves, hvor enhedens hovedkontor er placeret, hvilket lands lovgivning der regulerer enhedens juridiske status og hvor enhedens regnskabsmateriale opbevares. Endelig kan også inddrages om en afgørelse om skattemæssigt hjemsted i det ene land frem for det andet kan indebære en risiko for en utilsigtet anvendelse af overenskomsten etc. 

Eksempel

Et dansk indregistreret selskab var 100 pct. ejet af et tysk selskab, og alle bestyrelsesmedlemmer var bosat i Tyskland, mens direktøren var bosat i Danmark. Højesteret fandt, at overenskomstens bestemmelse måtte forstås så hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, og hovedvægten måtte derfor lægges på, hvor direktionen havde sæde. Der var ikke grundlag for at antage, at selskabets daglige ledelse i den konkrete sag ikke havde været varetaget af direktøren. Se TfS 1998, 607 HRD.

DBO'er uden tilsvarende bestemmelse

Nogle danske DBO'er indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 4, stk. 3, eller nogen anden konfliktløsningsregel i tilfælde af dobbeltdomicil for juridiske personer.

Baggrunden er, at nogle lande mener, at tilfælde af dobbeltdomicil for juridiske personer er så sjældne, at det ikke er hensigtsmæssigt, at DBO'erne indeholder en konfliktløsningsregel. I disse DBO'er skal sådanne konflikter søges løst ved aftale mellem de to landes kompetente myndigheder efter modeloverenskomstens artikel 25. Se punkt 24.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4, om, hvilke kriterier de kompetente myndigheder skal gå frem efter.

Se også

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1998, 607 HRD

Dobbeltdomicil; selskabets egentlige ledelse i DK. Dansk indregistreret aktieselskab, hvor eneaktionæren var et tysk selskab, og alle tre bestyrelsesmedlemmer var bosat i Tyskland, mens direktøren, som var daglig leder af virksomheden, havde bopæl i Danmark. Højesteret fandt, at et selskabs egentlige ledelse efter artikel 4, stk. 3 i modeloverenskomsten, måtte forstås således, at hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, og hovedvægten måtte derfor lægges på, hvor direktionen havde sæde. Der var ikke grundlag for at antage, at selskabets daglige ledelse i den konkrete sag ikke havde været varetaget af direktionen.

Landsskatteretten

TfS 2000, 209 LSR

Et Irsk selskab, der ledes fra Irland, er ikke hjemmehørende i Danmark uanset tæt samarbejde med en dansk bank. Det irske selskab fik rådgivning af den danske bank der også administrerede det irske selskab. Men da den danske bank blev betalt for dette på markedsvilkår og de egentlige beslutninger blev truffet af bestyrelsen i Irland, kunne det irske selskab ikke anses for hjemmehørende i Danmark

SKAT

TfS 2000, 196 LR

Ledelsens sæde i DK. Et moderselskab ejede ikke-finansielle selskaber i en række lande. En del af disse selskaber var 100 pct. ejet af et hollandsk holdingselskab C BV. I forbindelse med en omstrukturering af koncernen ønskedes stiftet et nyt hollandsk holdingselskab B BV der skulle eje samtlige aktier i C BV. Holdingselskab B BV er registreret i Holland. Ligningsrådet udtalte, at ledelsen ville få sit sæde i Danmark. Der blev lagt vægt på, at hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne ville være bosiddende i DK, og alle betydende ledelsesmæssige beslutninger ville blive truffet i DK.