Indhold
Dette afsnit handler om lønindkomst for personligt arbejde udført på skib eller luftfartøj i international trafik.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Dansk særregel om SAS
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
►
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført ombord på et skib eller fly i international trafik, kan kun beskattes i det land, hvor den pågældende person er hjemmehørende. Se modeloverenskomstens artikel 15, stk. 3 (2017-udgave).
Denne regel omfatter ikke arbejde udført ombord på et skib eller fly, der udelukkende opererer i den anden kontraherende stat. I så fald finder artikel 15, stk. 1 og 2, anvendelse.
Se punkt. 9.2 i kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, stk. 3.
Bestemmelse omfatter sædvanligt arbejde udført på et skib eller fly, fx også tilberedning og servering af mad. Derimod omfatter bestemmelsen ikke aktiviteter, som ikke har forbindelse med den sædvanlige drift af skib eller fly, fx en ansat i et forsikringsselskab, der sælger hus og bilforsikringer til passagererne på et krydstogtsskib.
Se punkt 9.3 i kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, stk. 3.
x
Bemærk
Artikel 15, stk. 3, har fået en ny formulering i modeloverenskomsten fra 2017. Allerede derfor vil de fleste af de DBO'er, som Danmark har indgået ikke følge modeloverenskomsten.◄
►
Bemærk
Det er ikke enhver form for sejlads i internationalt farvand, der anses for international trafik. Se SKM2017.499.BR (anket til Vestre Landsret). Arbejde ombord på et fiskefartøj, der fangede krill ved Antarktis blev ikke anset for international trafik efter den nordiske DBO.◄
Se også
Se også
- afsnit C.F.8.2.2.8 om beskatning af fortjeneste ved international trafik
- punkt 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 15.
Bemærk
►I de fleste af Danmarks DBO'er er beskatningsretten tillagt det land, hvor den virkelige ledelses sæde findes. Det forekommer også, at beskatningsretten er tillagt det land, hvor foretagendet er registreret, fx. DBO'en med Cypern artikel 14, stk. 3. ◄
Se også
- C.F.8.1.1 om fordeling af beskatningsretten (kilde- og bopælsland)
- C.F.8.2.2.3.1.4 (artikel 3) om begreberne foretagende og erhvervsvirksomhed.
Dansk særregel om SAS
En række af Danmarks DBO'er indeholder en særregel om retten til at beskatte vederlag for arbejde om bord på SAS-fly.
Eksempel
Af DBO'en med Tyskland, artikel 15, stk. 3, fremgår, at i tilfælde, hvor en person er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et luftfartøj, drevet af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik, kan vederlaget kun beskattes i Danmark.
Den særlige SAS-regel står typisk som et ekstra stykke i artikel 15 eller som et ekstra led i stk. 3.
Danmark, Norge og Sverige har forbeholdt sig ret til at medtage en særbestemmelse om SAS i artikel 15 i deres DBO'er. Se punkt 15 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 15.
Se også
SAS-ansatte hjemmehørende i udlandet
Den interne danske hjemmel til at beskatte ansatte personer, der ikke er omfattet af den fulde skattepligt, findes i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.
Efter KSL § 2, stk. 2, beskattes vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil.
Et fly anses for at have hjemsted i Danmark, når det er indregistreret i Danmark (OY fly) eller "dry-leaset" (lejet uden besætning).
Som SAS i dag er organiseret, drives SAS's lufthavnsvirksomhed af et konsortium med ledelse i Sverige.
De SAS-ansatte, som er hjemmehørende i udlandet, kan enten
- være hjemmehørende i et land, hvor beskatningsretten til indkomst i international trafik efter en DBO er tillagt det land, hvor luftfartselskabets virkelige ledelse har sit sæde, eller
- være hjemmehørende i et land, hvor beskatningsretten til indkomst ved arbejde i international trafik efter DBO er tillagt det land, hvor luftfartsselskabet er hjemmehørende, eller
- være hjemmehørende i et land, som ikke har en DBO med Danmark.
Kun hvis den ansatte er hjemmehørende i et land, som ikke har en DBO med Danmark, kan Danmark som udgangspunkt beskatte løn for arbejde om bord på danske fly (men ikke norske og svenske fly). Da der kan være variationer i de enkelte overenskomster, bør SKAT i det enkelte tilfælde undersøge, om den konkrete DBO skulle afvige fra udgangspunktet.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
TfS 1998, 263 HRD
(retsforlig)
|
Personen var hjemmehørende i Storbritannien, men ansat af et amerikansk datterselskab af et dansk rederi. Arbejdet blev udført ombord på skibe i international trafik. Efter artikel 15, stk. 1, i den dansk dansk-britiske DBO tilkom beskatningsretten til personens vederlag som udgangspunkt Storbritannien. Dansk beskatningsret efter artikel 15, stk. 3, ville forudsætte, at det foretagende, der drev skibstrafikken, havde sin effektive ledelses sæde i Danmark. Ud fra en konkret vurdering var det det amerikanske datterselskab og ikke det danske rederi der drev skibene. Danmark havde derfor ikke beskatningsretten til vederlaget.
|
Kommenteret I TfS 1998, 265
|
|
Byretsdomme
|
|
SKM2017.499.BR
|
►Sagen angik spørgsmålet, om Danmark kunne beskatte den indkomst, som en fuldt skattepligtig person i 2011 og 2012 havde optjent ombord på et skib under norsk flag, som fangede krill ud for Antarktis, og som samtidig forarbejdede den indfangede krill. Retten fandt, at Norge ikke var tillagt beskatningsretten, fordi arbejdet var udført på et skib under norsk flag. Retten udtalte i den forbindelse bl.a., at transport af egen forarbejdet fangst med henblik på landing heraf ikke kunne anses for international trafik efter den nordiske DBO. Retten fandt endvidere, at skibet måtte anses for et fiskefartøj, og Danmark derfor havde beskatningsretten til indkomsten optjent på skibet. Retten udtalte, at det var uden betydning, at skibet havde en fabrik til forarbejdning af den indfangede krill. Retten udtalte videre, at det ligeledes var uden betydning, hvorledes vederlaget var optjent, herunder hvilken funktion den skattepligtige varetog på skibet, og om skibets fangst var tilvejebragt i international farvand. Retten fandt desuden ikke grundlag for at lempe beskatningen. Endelig fandt retten, at beskatning ikke var udelukket som følge af en retsbeskyttet forventning hos den skattepligtige. Retten henviste bl.a. til, at forholdene ikke var ensartede, og at SKATs faktiske ligningsmæssige behandling ikke havde karakter af en klar, entydig og ubetinget tilkendegivelse af, at samme ligningsmæssige behandling ville blive fastholdt for efterfølgende indkomstår.◄
|
Anket til Vestre Landsret |
|
Landsskatteretsafgørelser
|
|
SKM2015.185.LSR
|
Sagen vedrørte en person, der var fuldt skattepligtig til Danmark, og som udførte arbejde på et norsk registreret skib uden for de nordiske lande. Landsskatteretten kom på baggrund af det fremlagte materiale i sagen frem til at skibet udførte transport efter artikel 3, stk. 1, litra h, i den nordiske DBO. Vederlaget var derfor optjent i international trafik efter artikel 15, stk. 3. Efter artikel 15, stk. 3, havde Norge beskatningsretten til indkomsten, men det blev lagt til grund, at Norge ikke havde intern hjemmel til at beskatte. Som følge heraf kunne Danmark beskatte indkomsten efter den subsidiære beskatningsret i artikel 26, stk. 2.
|
Afgørelsen er indbragt for domstolene.
|
|
SKM2011.747.LSR
|
En kaptajn ansat i et tysk selskab var berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1. Det blev lagt til grund, at kaptajnens arbejdsgiver efter den dansk/tyske DBO artikel 15, stk. 3, havde ledelsens sæde i Tyskland, og at det derfor var Tyskland der havde beskatningsretten til lønnen.
|
|