Parter

A
(advokat Finn Roger Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Anne Thalbitzer, Hedegaard Madsen og Steen Mejer

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 12. februar 2009 (BS L-523/2007) er anket af A principalt med påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at forhøje appellantens indkomst vedrørende indkomståret 2004 med 605.314 kr., således at appellanten må frifindes for den samlede indkomstforhøjelse vedrørende påstået maskeret udbytte fra H1 ApS.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at appellantens indkomst for indkomståret 2004 vedrørende beskatning af maskeret udbytte fra H1 ApS fastsættes til et mindre beløb, end bestemt af SKAT/Landsskatteretten, beregnet på baggrund af en avanceprocent på 8 % eller efter rettens nærmere bestemmelse mindre end fastsat af indstævnte dog maximeret til 21,68 %.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Under anken har appellanten yderligere fremlagt blandt andet kontoudtræk pr. 31. december 2004 vedrørende H2 ApS' kassekonto samt balance for andet halvår af 2004 for H2 ApS, idet det er oplyst, at materialet er fremskaffet kurator i konkursboet efter H2 ApS.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Der er endvidere afgivet forklaring af revisor YK.

A har forklaret blandt andet, at aftalen af 2. januar 2005 mellem H1 ApS og H2 ApS om betaling af 30.000 kr. i afdrag pr. måned blev gennemført ved, at der blev udstedt nogle checks til de italienske vinleverandører. Udstedelsen af disse checks blev bogført hos H2 ApS. Revisor YK forestod bogføringen, der skete på grundlag af bilag, der normalt blev indleveret til revisor en gang om måneden. Det er rigtigt, at varelageret i årsregnskabet for H1 ApS for 2004 på 283.861 kr. svarer til tre vinleverancer af henholdsvis 24. september, 20. oktober og 19. november 2004.

YK har forklaret blandt andet, at samarbejdet mellem ham og A startede i 2001 eller 2002. Revisionsfirmaets opgaver bestod i bogføring i As virksomheder, udfærdigelse af lønsedler og årsrapporter samt mindre opgaver. A stod selv for udfakturering og debitering. Han modtog bogføringsmateriale fra A kvartalsvis. A havde oprindelig en ostebutik på ..., dernæst en importvirksomhed og endelig en salgsvirksomhed med italienske varer. Det var ifølge aftale med den tidligere revisor hensigten, at H1 ApS skulle importere vin og sælge denne til H2 ApS, der skulle videresælge vinen. Han har hørt omtalt, at H1 ApS skulle fakturere til nettopriser til H2 ApS. Der var ikke nogen aktivitet og ikke nogen løbende bogføring i H1 ApS i 2004. I forbindelse med udfærdigelse af årsrapporten for 2004 for H1 ApS konstaterede han, at der var en lagerbeholdning af vine svarende til et beløb på 283.861 kr., der blev noteret som varelager i balancen. Beløbet anført i balancen på 284.860 kr. som kortfristet gæld er summen af vinen og et konsulenthonorar på 1.000 kr. Gældsposten var udtryk for, at H1 ApS ikke havde betalt for vinen. Han gjorde opmærksom på, at forholdene skulle bringes i orden, da H2 ApS angiveligt betalte, selv om der blev faktureret til H1 ApS. Han kan ikke sige, om H2 ApS rent faktisk betalte den vin, der blev faktureret til H1 ApS. Det er hans revisionskontor ved TK, der har foretaget bogføringen i H2 ApS. Han tror, at den bogførte vin er solgt i H2 ApS, men der er alene tale om en formodning, da han ikke er i besiddelse af fakturaerne. Forbeholdet i årsrapporten for 2004 for H1 ApS om sammenblandingen af selskabets og direktionens økonomi vedrørte alene et lån på 122.157 kr. til selskabsdeltagere og ledelse. Han erindrer ikke, om A tog pengene ud på én gang eller løbende, eller hvorledes lånet i øvrigt blev udtaget. Perioden omkring 2004 var svær for A, der tabte mange penge. Underskuddet i H2 ApS i 2004 var formentlig mellem en halv og en hel mio. kr.

Procedure

Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af de fremlagte fakturaer lægges det til grund, at der i perioden maj til november 2004 er foretaget 10 leverancer af vin fra italienske vinproducenter til en samlet værdi af 529.490,40 kr. Samtlige leverancer er faktureret til H1 ApS.

Af H1 ApS' årsrapport for 2004 fremgår det, at selskabet ikke har haft noget salg i 2004. I samme årsrapport er selskabets varelager pr. 31. december 2004 opgjort til 283.861 kr., hvilket ubestridt svarer til de 3 leverancer, der er omfattet af fakturaerne af henholdsvis den 24. september, 20. oktober og 19. november 2004. De 7 øvrige leverancer for i alt 245.630 kr. figurerer derimod ikke i årsrapporten.

Under disse omstændigheder må det påhvile appellanten, der var hovedanpartshaver og således havde dominerende indflydelse i selskabet, at godtgøre, at de omhandlede 7 vinleverancer, der er udeholdt i regnskabet, ikke er tilgået ham, eller at udgifterne i forbindelse med disse vinindkøb ikke har belastet H1 ApS. Efter bevisførelsen findes appellanten ikke at have godtgjort dette. Landsretten finder herved ikke at kunne lægge til grund, at udgifterne til de pågældende vinindkøb - således som appellanten har gjort gældende - er afholdt helt eller delvist af H2 ApS. Det bemærkes, at de betalinger med checks, som H2 ApS ubestridt har foretaget, hverken beløbs- eller tidsmæssigt svarer til fakturaerne til H1 ApS. På tilsvarende vis er der heller ikke grundlag for at anse det for godtgjort, at den vin, som danner grundlag for beskatningen af appellanten, helt eller delvist er solgt af H1 ApS til H2 ApS. Landsretten tiltræder herefter, at skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje appellantens aktieindkomst i medfør af ligningslovens § 16 A.

Da de omhandlede vinleverancer således må anses for udtaget af appellanten privat, og da det ikke er godtgjort, at den skønsmæssigt ansatte bruttoavance på 35 %, der baserer sig på skattemyndighedernes oplysninger vedrørende engros- og detailsalg inden for branchen, er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, tiltrædes det endvidere, at den samlede forhøjelse er fastsat til 605.314 kr. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens genstand, forløb og udfald skal appellanten, A, betale sagsomkostninger til indstævnte, Skatteministeriet, som nedenfor bestemt til dækning af udgifter til advokatbistand, herunder materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 35.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.