Sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer kan ikke være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Sundhedsydelser, som ikke gives i form af en forsikring og ikke er en decideret behandling, kan være omfattet  af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Dvs. at disse sundhedsydelser kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder og andre mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.100 kr. pr. år. (2018). Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.100 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Eksempler på sundhedsydelser, der kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder:

  • Massage, der ikke gives som behandling.
  • Adgang til fitnesscenter.
  • Adgang til svømmehal.
  • Motionsløb
  • Motionsapp

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2014.251.SR  Arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et online baseret motionsfællesskab var ikke generelt skattefri eller omfattet af bundgrænsen for goder stillet til rådighed hovedsagligt af erhvervsmæssige grunde. Medarbejderne skulle beskattes beskattes af godet, hvis det sammen med andre mindre personalegoder oversteg et beløb på 1.100 kr. i 2014.

Det havde ingen betydning, om alle medarbejdere fik godet tilbudt.

SKM2012.300.SR

Medarbejderne ved et bosted for hjemløse ville blive skattepligtige af et fitnesskort, som de kunne få betalt af deres arbejdsgiver A, og som de ville få for at kunne tage til fitness med de hjemløse. Fitnesskortet var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Skatterådet lagde vægt på, at de ansatte fik et abonnement til et fitnesscenter uden egenbetaling herfor, som også kunne benyttes privat til træning på andre tidspunkter, end når de skulle træne sammen med de hjemløse. Da udgiften til fitnesskortet ikke var under 1000 kr., kunne fitnesskortet heller ikke være skattefrit efter bagatelgrænsen for mindre personalegoder.