Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for skattefrihed for en computer, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren.

Afsnittet indeholder:

Skattefrihed for en computer
Betingelse om arbejdsmæssig brug
Rådighed en del af året
Værdiansættelse
Overdragelse af computeren til eje
Flere af hvert gode
Videregivelse af rabat
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Se også

C.A.5.2.4.2 Hvad er en computer?
C.A.5.2.4.3 Lønomlægning
C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
C.A.5.2.3 Telefon
C.A.5.2.4 Computer
C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre

Skattefrihed for en computer

Hvis en arbejdsgiver stiller en computer med tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf fra 1. januar 2012 ikke beskattes. Se LL § 16, stk. 1 og 13.

I det omfang fri computer med tilbehør beskattes fx fordi den ikke er stillet til rådighed til brug for arbejdet, vil der som udgangspunkt være tale om en arbejdsmarkedsbidragsfri B-indkomst for lønmodtageren. Se KSL bek § 18 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2 modsætningsvis. Arbejdsgiveren skal indberette det skattepligtige beløb jf. ►§ 9, stk. 2, nr. 9 i bekendtgørelse om skatteindberetning nr. 927 af 26. juni 2018◄.

Betingelse om til arbejdsmæssig brug

Hvis en arbejdsgiver stiller en computer med tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf ikke beskattes.

En arbejdstager vil derfor uden beskatning kunne tage en computer med hjem til brug for arbejdet eller få etableret en hjemmearbejdsplads på sin bopæl. Reglerne svarer på dette punkt til den skattemæssige behandling af computere med tilbehør til arbejdsmæssig brug, som var gældende før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010. Efter den dagældende praksis skulle der ikke så meget til for at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov for en computer med tilbehør. Denne praksis føres videre. Se om de tidligere gældende regler om beskatning af fri computer i ligningsvejledningen 2009-1, afsnit A.B.1.9.13

Hvis en medarbejder får stillet en computer med tilbehør til rådighed udelukkende til privat brug, eller der slet ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren med tilbehøret til rådighed for arbejdstageren, beskattes arbejdstageren efter de almindelige regler i ligningslovens, LL § 16. Det betyder, at arbejdstageren bliver skattepligtig af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende computer eller computer med tilbehør.

Rådighed en del af året

Skal en medarbejder beskattes af en computer, og har medarbejderen kun privat rådighed over en computer en del af året, skal medarbejderen kun beskattes af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har privat rådighed over goderne.

Værdiansættelse

Skal en medarbejder beskattes af computer med tilbehør, som arbejdsgiveren ejer, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret.

Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets markedspris på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris.

Overdragelse af computeren til eje

Det er en betingelse, at computeren og tilbehøret skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages det til eje, er arbejdstageren skattepligtig af udstyrets markedspris.

Køber arbejdstageren udstyret til udstyrets markedspris på overdragelsestidspunktet, har salget derimod ingen skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Beholder en medarbejder eksempelvis en computer fra en arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren anskaffer sig nyt udstyr, udløser det almindelig beskatning hos medarbejderen af personalegoderne til markedsværdien af godet på overdragelsestidspunktet. Se SKM2012.489.SR.

Flere af hvert gode

Det er en forudsætning for skattefriheden efter reglerne om beskatning af computer, at goderne er stillet til rådighed for privat benyttelse for medarbejderen.

Medarbejderens private rådighed over computer omfatter, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende godet, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller godet til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn, venner mv.´s private benyttelse. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder som stilles til direkte rådighed for øvrige personer i husstanden eller vennekredsen bliver derfor skattepligtige for medarbejderen.

Der er desuden grænser for omfanget af computere, som den enkelte medarbejder kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to computere til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene computer har en begrænset anvendelsesmulighed osv.

Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere computere til privat rådighed, eller goderne er stillet direkte til rådighed for øvrige personer i husstanden, beskattes udgifterne vedrørende sådanne yderligere computere efter de almindelige regler i ligningslovens, LL § 16, stk. 1

Se nærmere i afsnit C.A.5.2.6.1 om flere af hvert gode, hvor praksis også er beskrevet.

Videregivelse af rabat

Køber en medarbejder en computer gennem sin arbejdsgiver og derved kan få computeren billigere ved mængderabat og selv dækker alle udgifter med beskattede midler, er det ikke omfattet af beskatningen, forudsat at betalingen sker med beskattede midler, og det ikke er arbejdsgiveren, men arbejdstageren, der ejer godet.

Skatterådet har udtalt om en situation, hvor arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, at arbejdsgiveren ikke kunne siges at stille en telefon til rådighed. Medarbejderne skulle derfor som udgangspunkt ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2010.310.SR.

Er der imidlertid tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, ville medarbejderen blive omfattet af beskatningen efter de dagældende regler om multimediebeskatning, da arbejdsgiveren derved stiller et gode til rådighed. Se samme SKM2010.310.SR.

Se også

C.A.5.1.2 "Værdiansættelse af personalegoder herunder rabat" under "Rabat" om videregivelse af rabat som et personalegode.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
►Skatterådet◄
SKM2012.489.SR	En aftale mellem medarbejderne og arbejdsgiveren om, at medarbejderne købte brugt it-udstyr efter 2 år til markedsprisen på købstidspunktet, blev ikke anses for en aftale om lønomlægning. En konkret opsparingsordning med beskattede midler som medarbejderne kunne etablere hos arbejdsgiveren til brug for køb af det brugte it-udstyr blev heller ikke anset for en aftale om lønomlægning. Ikke beskatning.
SKM2010.310.SR	Arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, og arbejdsgiveren stillede ikke et gode til rådighed. Ikke beskatning. Kan medarbejderne imidlertid få telefonabonnement billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, ville medarbejderen skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Beskatning.	Afgørelsen afspejler de generelle regler for personalegoder. Se afsnit C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder.