Indhold
Dette afsnit handler om, at den indberetningspligtige skal foretage bogføring og regnskab for grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes.
Afsnittet indeholder
- Den indberetningspligtiges bogføring og regnskab for grundlaget for de indberettede oplysninger
- Skatteforvaltningens adgang til at foretage kontrol af den indberetningspligtiges bogføring og regnskab.
Den indberetningspligtiges bogføring og regnskab for grundlaget for de indberettede opysninger
- Den, der som led i sin virksomhed skal indberette oplysninger om indkomster, fradrag, formue og ansættelsesforhold mv. efter skattekontrolloven,
- skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter reglerne i bogføringsloven om opbevaring af regnskabsmateriale mv.
- Hvis den indberetningspligtige i øvrigt er bogføringspligtig, og
- indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab,
- skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.
Se SKL § 6 A, stk. 1.
Se også
Se også om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale efter bogføringsloven i bogføringslovens § 10 og § 14 samt afsnit A.B.3.1.3.
Skatteforvaltningens adgang til at foretage kontrol af den indberetningspligtiges bogføring og regnskab
Den indberetningspligtige skal efter Skatteforvaltningens anmodning sende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, til Skatteforvaltningen.
Hvis Skatteforvaltningen efter et skøn finder det nødvendigt, har Skatteforvaltningen
- til enhver tid,
- mod behørig legitimation
- uden retskendelse
adgang til hos den indberetningspligtige på stedet at gennemgå den indberetningspligtiges bogførings- og regnskabsmateriale.
"På stedet" er fx den indberetningspligtiges forretningslokaler eller arbejdspladsen for et byggeri, hvor den indberetningspligtiges virksomhed udfører arbejde.
Den indberetningspligtige og de ansatte i den indberetningspligtiges virksomhed skal give Skatteforvaltningen den fornødne vejledning og hjælp ved gennemførelsen af kontrollen.
Hvis indberetningspligtige har registreret oplysningerne om bogføring og regnskab elektronisk, har Skatteforvaltningen adgang til de registrede oplysninger i elektronisk form til de således registrerede oplysninger frem for i papirform. Ved gennemgangen kan Skatteforvaltningen sikre sig de oplysninger, som fremgår af materialet.
Se SKL § 6 A, stk. 2.
Se også
Se også om politiets bistand til Skatteforvaltningen til at gennemføre kontrol af den indberetningspligtiges bogførings- og regnskabsmateriale på stedet for den indberetningspligtige i SKL § 6 A, stk. 3, og afsnit A.C.2.1.1.2 om Regnskabsmateriale mv. og kontrol på stedet.