Indhold
Dette afsnit handler om den forvaltningsretlige definition på en afgørelse, herunder i hvilket omfang en årsopgørelse er en afgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Definition på en afgørelse
- Særligt om årsopgørelser
- Særligt om forskudsopgørelser
- Konsekvensen af at der ikke er tale om en afgørelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Definition på en afgørelse
Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en borger, hvad der er eller skal være gældende ret. Når der træffes en afgørelse, skal de processuelle regler i henholdsvis forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven iagttages. Se afsnit A.A.7.
Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser om skat eller afgifter, herunder årsopgørelser, tilladelser, påbud, straffesanktioner, afgørelser om aktindsigt, afgørelser efter persondataloven og gennemførelse af modregning. Se SKM2013.475.LSR. Det er i sidstnævnte afgørelse forudsat, at gennemførelse af modregning i transport af overskydende skat er en forvaltningsafgørelse, hvorimod Skatteforvaltningens manglende afregning til transporthaver er en privatretlig disposition, som dermed ikke er udtryk for en forvaltningsafgørelse.
Eksempel (ændring af fremført underskudssaldo i felt 85 er en afgørelse)
Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at uanset en fremført underskudssaldo i felt 85 ikke er en skatteansættelse af saldoen, vil en ændring af saldoen på Skatteforvaltningens initiativ alligevel være en afgørelse, således at fremgangsmåden i SFL § 19 skal følges. Se styresignal SKM2013.425.SKAT.
Eksempel (anmodning om udlevering af oplysninger efter henholdsvis SKL § 1 og SKL § 8 D var ikke forvaltningsafgørelser)
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over, at SKAT i henhold til SKL § 1 havde anmodet klageren om at udlevere bankkontoudskrifter. Begrundelsen for afvisning af klagebehandling var, at der ikke var tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Se SKM2012.335.LSR. Tilsvarende afviste Landsskatteretten klagebehandling i SKM2013.458.LSR, fordi en anmodning til den skattepligtiges bank om udlevering af kontoudskrifter i henhold til SKL § 8 D ikke var en afgørelse, men en processuel beslutning, fordi der ikke var henvist til hjemlen i SKL § 9 om pligt til udlevering.
Eksempel (rykkergebyr pålagt i henhold til INDOG § 6 var ikke en afgørelse)
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over et rykkergebyr pålagt af SKAT i henhold til INDOG § 6 i forbindelse med udsendelse af en rykker vedrørende for meget udbetalt boligsikring. Landsskatteretten anså ikke beslutningen om at pålægge et gebyr for at være en afgørelse. Se SKM2014.867.LSR. Se også FOB 2016-3 og SKM2016.174.SKAT.
Eksempel (stillingtagen til indsigelse mod pålagt rykkergebyr er en afgørelse)
Folketingets Ombudsmand har på baggrund af SKM2014.867.LSR udtalt følgende:
- at Skatteforvaltningens pålæg af rykkergebyr i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelser har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, og
- at der er tale om en afgørelse, når Skatteforvaltningen tager stilling til en borgers indsigelse mod et pålagt rykkergebyr.
Se FOB 2016-3.
Skatteforvaltningens stillingtagen til en klage over et pålagt gebyr er således en forvaltningsafgørelse. Det betyder, at klager over gebyrer skal behandles skriftligt, og der skal træffes en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Dette gælder, uanset om der er tale om klage over et rykkergebyr på 65 kr., der opkræves efter OPKL § 6, eller rykkergebyr på 140 kr., der opkræves efter INDOG § 6, jf. § 33 i inddrivelsesbekendtgørelsen.
Det er derfor vigtigt, når en borger eller virksomhed kontakter Skatteforvaltningen omkring et pålagt rykkergebyr at vurdere, hvorvidt der er tale om en klage over det pålagte gebyr eller der er tale om vejledning af borgeren eller virksomheden om grundlaget for pålæg af gebyret. Det er kun i de tilfælde, hvor der er tale om en klage, at der skal træffes en afgørelse.
Skatteforvaltningen skal foretage en konkret sagsbehandling af klagen over, at der er pålagt et gebyr.
Ofte vil det være sådan, at borgeren eller virksomheden både klager over hovedkravet og det pålagte gebyr. Hvis dette er tilfældet, kan klagen over hovedkravet vedrøre størrelsen af kravet og/eller om kravet overhovedet eksisterer. Ved behandling af denne type klager, skal klagen behandles således, at der både tages stilling til klagen over hovedkravet og til om det pålagte gebyr er opkrævet på korrekt grundlag. Det skal således fremgå klart af afgørelsen, at indsigelsen over gebyret tillige er behandlet.
Imødekommes borgerens eller virksomhedens klage fuldt ud, skal der ligeledes træffes en afgørelse med begrundelse, men klagevejledning skal undlades.
I sager hvor borgeren eller virksomheden ikke klager over selve hovedkravet, men alene klager over det pålagte gebyr, så skal klagen behandles, også selv om der ikke er givet en klagevejledning i det brev, hvori gebyret er pålagt - eksempelvis i et brev, hvori borgeren eller virksomheden gøres opmærksom på deres manglende betaling (erindringsbrev). Der skal således træffes en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Imødekommes borgerens eller virksomhedens klage fuldt ud, skal der ligeledes træffes en afgørelse, men begrundelse og klagevejledning kan undlades.
Se SKM2016.174.SKAT.
Eksempel (indgåelse af frivillig afdragsordning er ikke en afgørelse)
Landsskatteretten fandt, at det ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, at SKAT havde indgået en frivillig aftale med en bidragspligtig om en afdragsordning. Bidragsmodtageren havde derfor ikke adgang til at klage over indgåelse af afdragsordningen. Det forhold, at SKAT havde benævnt indgåelse af afdragsordningen som en afgørelse og havde partshørt bidragsmodtageren herom, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2017.636.SANST.
Særligt om årsopgørelser
Om årsopgørelser for personer, der ikke skal indsende en sædvanlig selvangivelse, kan bemærkes: Årsopgørelsen er endelig efter hovedudskrivningen, der foretages ca. 1. april. Inden hovedudskrivningen kan der foretages ændringer uden iagttagelse af procedurereglerne i skatteforvaltningsloven. Se afsnit A.A.7.
Særligt om forskudsopgørelser
En forskudsopgørelse, herunder ændring af en forskudsopgørelse, er en afgørelse, som i princippet er omfattet af SFL § 19 . Reglerne i SFL § 19 får dog ikke selvstændig betydning for fremgangsmåden ved ændring af forskudsopgørelser, idet der med virkning fra 1. januar 2013 er fastsat særskilte regler i KSL § 53 om fremgangsmåden ved ændring af en forskudsopgørelse, når den skattepligtiges indkomstforhold ændrer sig. Høringspligten i FVL § 19, dvs. pligt til høring, hvis Skatteforvaltningen til ugunst for den skattepligtige har lagt vægt på nyt faktum af væsentlig betydning, vil derfor alene kunne få selvstændig betydning, hvis årsagen til ændring af en forskudsopgørelse er andet end ændring i den skattepligtiges indkomstforhold.
Konsekvensen af at der ikke er tale om en afgørelse
Hvis en tilkendegivelse fra en myndighed ikke opfylder betingelserne for at være en afgørelse, vil der i stedet for være tale om vejledning, faktisk forvaltningsvirksomhed eller en processuel beslutning, hvor procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven ikke skal iagttages.
Som eksempel på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes en situation, hvor en indsigelse gør det nødvendigt for Skatteforvaltningen at dokumentere et tidligere afsluttet afgørelsesforløb. Som et andet eksempel på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes en situation, hvor SKAT anmodede en skyldner om at underskrive en gældserklæring for at få afbrudt forældelse og undgå udlægsforretning. Der var således ikke tale om en afgørelse, hvorfor Landsskatteretten med rette havde afvist klagebehandling. Se SKM2014.358.BR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser m.v. på området:
| Byretsdomme |
|---|
| Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
|---|
| SKM2014.358.BR | SKATs anmodning om underskrivelse af gældserklæring var ikke en forvaltningsafgørelse. | |
|---|
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser |
|---|
| SKM2017.636.SANST | Landsskatteretten fandt, at det ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, når SKAT indgår en frivillig aftale med en bidragspligtig om en afdragsordning. Bidragsmodtageren havde derfor ikke adgang til at klage over indgåelse af afdragsordningen. Det forhold, at SKAT har benævnt indgåelse af afdragsordningen som en afgørelse og havde partshørt bidragsmodtageren herom, kunne ikke føre til et andet resultat. | |
|---|
| SKM2014.867.LSR | Rykkergebyr pålagt i henhold til INDOG § 6 var ikke en afgørelse. | |
|---|
| SKM2013.475.LSR | Det er forudsat, at gennemførelse af modregning i overskydende skat er en forvaltningsafgørelse. | |
|---|
| SKM2013.458.LSR | Anmodning til tredjemand om udlevering af oplysninger efter SKL § 8 D var en processuel beslutning. | |
|---|
| SKM2012.335.LSR | Anmodning til den skattepligtige om at udlevere bankkontoudskrifter var ikke en forvaltningsretlig afgørelse. | |
|---|
| SKAT |
|---|
| SKM2016.174.SKAT | SKATs behandling af en klage over et pålagt gebyr er en forvaltningsafgørelse. | |
|---|
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
|
Udtalelse fra Ombudsmanden
|
Udtalelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
FOB 2016-3
|
I de tilfælde, hvor en borger har klaget til SKAT (Skatteforvaltningen) over et pålagt rykkergebyr, vil SKATs (Skatteforvaltningens) stillingtagen til borgerens indsigelse mod det pålagte rykkergebyr være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
|
|