Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling, når en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en medarbejder i forskellige særlige bilordninger.

Afsnittet indeholder:

Lejet/leaset bil
Deleleasing
Biler i sameje
Delebil
Elbil i forsøgsperiode
Koncerninterne overdragelser
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit C.A.5.14.1.3 Biler omfattet af reglen.

Lejet/leaset bil

LL § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har lejet eller leaset. Hvis firmaet stiller en lejet eller leaset bil til fri rådighed for en ansat, skal den ansatte beskattes efter LL § 16, stk. 4, fordi den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Se om værdiansættelsen af leasede biler i afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi.

En konkret sag vedrørte en ordning, hvor medarbejderne ud over en fast bil til rådighed kunne vælge forskellige ydelser hos et biludlejningsfirma, eksempelvis leje af bil i udlandet eller leje af varevogn. Spørgsmålet var, om beskatningen af de tilkøbte ydelser skulle ske efter LL § 16, stk. 3 eller stk. 4. Både Højesteret og Landsret fandt, at ordningen indebar, at medarbejderne fik rådighed over endnu en bil til privat brug i weekender, ferier mv. Beskatningen skulle derfor ske efter LL § 16, stk. 4, og ikke efter LL § 16, stk. 3. Se SKM2008.3.HR.

Ligningsrådet har desuden i en konkret sag udtalt, at medarbejdere, der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen), jf. LL § 16, stk. 4. Se TfS 1994, 730 LR.

Deleleasing

Ligningsrådet tog i en bindende forhåndsbesked stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing.

I en konkret sag fandt Ligningsrådet, at en bilordning, hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet, ikke var omfattet af LL § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde følgende til grund:

at der var indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte
at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning (der alle var indeholdt i leasingydelsen) blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af det faktisk antal kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske)
at leasingydelsen for hver af parterne blev betalt direkte til leasingselskabet
at hver af parterne kun hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet
at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der fandt sted.

Se SKM2001.255.LR.

I en anden sag bekræftede Skatterådet, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen. Se SKM2010.147.SR.

Ligningsrådet fandt, at en anden bilordning, der var baseret på deleleasing, var omfattet af LL § 16, stk. 4. Ordningen gik ud på, at arbejdsgiveren og den ansatte hver indgik en leasingaftale med et leasingselskab om henholdsvis den erhvervsmæssige og den private kørsel i samme bil. Ligningsrådet anså ikke ordningen for i tilstrækkelig grad at adskille sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse, mod at den ansatte med beskattede midler foretager en egenbetaling, og hvor den skattepligtige værdi af den fri bil reduceres med egenbetalingen. Se SKM2001.420.LR.

En deleleasingordning, hvor leasingydelserne blev fastsat efter et vægtet timetal indebar, at den ansatte skulle beskattes efter reglerne om fri bil. Se SKM2007.155.SR.

Ansatte i en koncern skulle beskattes af værdi af fri bil i en række situationer, hvor bilen enten blev købt eller leaset af et koncernforbundet selskab og derefter leaset til arbejdsgiverselskabet og en ansat i dette selskab på samme vilkår som i SKM2001.255.LR. Værdien skal dog nedsættes med den ansattes betaling for bilen. Skatterådet fandt også, at medarbejderen skulle beskattes af fri bil, hvis arbejdsgiveren udlejede en leaset bil til den ansatte. Se SKM2007.447.SR.

Hvis den, der leaser en bil til privat brug, som arbejdsgiveren også leaser til erhvervsmæssig brug, skal undgå beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4, skal der være vandtætte skotter mellem de to aftaler. Det betyder efter ►Skattestyrelsens◄ opfattelse bl.a. også, at der skal være en skarp adskillelse mellem arbejdsgivers betaling af leasingydelse og medarbejderens betaling til leasinggiver.

Se hertil SKM2017.384.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at spørgers koncept opfyldte praksis for deleleasing.

Spørger, som var et leasingselskab, havde ifølge leasingaftalerne adgang til at opsige en leasingaftale, hvis den anden leasingaftale ophørte - uanset grund -, og dette indebar, at aftalerne ikke var tilstrækkelig separate, som krævet ifølge hidtidig praksis.

Skatterådet kunne dog i sagen bekræfte, at leasingtagerne forlods kunne afholde udgifter i leasingarrangementet, men alene i de helt ekstraordinære situationer, hvor det ikke har været muligt at fakturere udgifterne direkte til spørger. Det er imidlertid en forudsætning, at udlægget fra leasingdeltagerne uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet.

Skatterådet bekræftede derudover, at der kan ske opkrævning af ejerafgiften hos én af leasingtagerne, da der er tale om en kendt omkostning, som indregnes og opkræves via driftstillægget.

Skatterådet bekræftede også, at den af spørger anvendte model, hvorefter der skete en månedlig fordeling af de ordinære og ekstraordinære leasingydelser, er i overensstemmelse med praksis herfor. Fordelingen skulle ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.

Skatterådet bekræftede endelig, at forsikringsydelsen kan faktureres særskilt og momsfrit.

Medarbejderleasing

Reglerne om beskatning af fri bil er en specialregel, som fastsætter beskatningen af en bil som arbejdsgiveren stiller til rådighed for privat brug. Rabatreglen i LL § 16, stk. 3, 2. punktum, hvorefter rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, kun beskattes i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet, finder derfor ikke anvendelse i relation til fri bil.

Se om rabatreglen i afsnit C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter.

Eksempel 1

Et leasingselskab B A/S, der er leasinggiver og datterselskab af A A/S, tilbyder ansatte i A at lease biler på særlige vilkår (medarbejderleasing). Skatterådet fandt, at denne leasing skulle sidestilles med det tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansatte. Da arbejdsgiveren stillede en bil til rådighed for privat anvendelse for den ansatte, skulle den ansatte, der benytter sig ordningen beskattes i overensstemmelse med bestemmelsen i LL § 16, stk. 4. I de tilfælde, hvor den ansatte betaler for rådigheden modregnes egenbetalingen i beskatningsgrundlaget. Se SKM2011.61.SR.

Eksempel 2

Skatterådet fandt derimod, at en ansat i A koncernen ikke vil blive beskattet efter reglen i LL § 16, stk. 4 om fri bil, hvis medarbejderen indgår en privatleasingaftale med B A/S. Dette skyldes, at leasing af biler sker på de samme vilkår (herunder den samme forrentning), der gælder for B's eksterne kunder. Dette indebærer, at der ikke stilles nogen fri bil til rådighed for de ansatte, og at der ikke er noget at beskatte. Se SKM2011.61.SR.

Eksempel 3

Leaser medarbejdseren en bil af arbejdsgiveren, der som led i sin virksomhed leaser biler ud, beskattes vedkommende ikke af fri bil, hvis det sker på markedsvilkår. Se SKM2011.724.SR.

Eksempel 4

Medarbejderen skulle ikke beskattes af fri bil, når vedkommende lejer samme bil som arbejdsgiveren også selvom arbejdsgiveren betalte udlejer for at reklamere på bilen, medmindre arbejdsgiveren reklamerer på bilen for at skaffe en lavere lejepris for medarbejderen. Se SKM2011.681.SR.

Biler i sameje

Ejer firmaet og den ansatte i sameje den bil, der er stillet til rådighed for den ansatte til privat brug, skal den ansatte indkomstbeskattes af firmaets andel af bilen.

Eksempel

En "ny bil" til 240.000 kr. ejes i lige sameje mellem firmaet og den ansatte. Beregningsgrundlaget for fri firmabil er den del af bilens værdi, som firmaet stiller til rådighed for den ansatte, dvs. 50 pct. af 240.000 kr. = 120.000 kr. de første tre indkomstår og derefter 75 pct. af 120.000 kr. = 90.000 kr. årligt.

Betaler firmaet imidlertid en større del af bilens drifts- og finansieringsomkostninger, end det der svarer til firmaets ejerandel, skal den ansatte beskattes efter LL § 16, stk. 4, som om bilen var ejet 100 pct. af firmaet.

Delebil

Det er rådigheden over en bil, der beskattes - ikke brugen. Hvis to personer, der ikke er fra samme husstand, får stillet den samme bil til rådighed for privat brug, skal begge beskattes fuldt ud af fri bil efter LL § 16, stk. 4. Se SKM2008.371.SKAT, hvor SKAT oplyser, at man ikke vil følge resultatet i SKM2007.930.LSR, hvor Landsskatteretten nåede det modsatte resultat.

I en konkret sag drev en skatteyder sammen med sin svigerfar landbrugsvirksomhed i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Landbruget bestod af tre selvstændigt matrikulerede ejendomme, og skatteyderen og svigerfaderen boede hver på en af ejendommene og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en bil, der blev benyttet privat af begge interessenter. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til kun at beskatte hver interessent af en forholdsmæssig del af værdien af bil til rådighed, og de blev derfor hver beskattet af den fulde værdi heraf. Se TfS 1999, 386 LSR.

Hvis et ægtepar er ansat i samme selskab, og den ene får stillet en bil til rådighed, skal der kun ske beskatning af den ægtefælle, der får stillet bilen til rådighed for privat kørsel. Se LL § 16, stk. 4, 1. pkt.

Se også en afgørelse fra Landsskatteretten hvor to interessenter boede sammen og begge benyttede den bil, der var stillet til rådighed af interessentskabet, til privat brug. Retten fandt, at kun den ene samlever skulle beskattes af værdien af fri bil til rådighed, fordi den andens brug af bilen var begrundet i parternes private samlivsforhold. Se TfS 1998, 698.

Elbil

Det forhold, at der er tale om en elbil, er ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning af fri bil.

I en konkret sag fandt Skatterådet, at de omhandlede elbiler var "biler" omfattet af LL § 16, stk. 4. Selskabets medarbejdere, herunder selskabets ejere, skulle derfor beskattes af værdien af fri bil, når elbilerne stod til rådighed for privat brug. Der blev ikke taget stilling til, om en eventuel beskatning af fri bil skulle ske efter LL § 16, stk. 4 eller LL § 16 A, stk. 6 for selskabets hovedaktionærer. Se SKM2010.593.SR og SKM2010.604.SR.

Elbil i forsøgsperiode

I finansloven for 2010 er der skabt hjemmel til en midlertidig skattefrihed for privat brug af en elbil i en forsøgsperiode. Hjemlen er fornyet i finansloven for 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. Bestemmelsen nr. 108. ad 29.24.08 havde oprindelig følgende ordlyd:

"En person, der får stillet en elbil til rådighed til privat benyttelse i en forsøgsperiode på maksimalt seks måneder, er ikke skattepligtig af privat rådighed over den pågældende elbil efter statsskattelovens og ligningslovens bestemmelser herom, såfremt elbilen er stillet til rådighed som led i forsøgsordning for elbiler, jf. bekendtgørelse nr. 1142 af 28. november 2008 om statstilskud til forsøgsordning for elbiler.

Stk. 2. Skattefritagelsen ophører, såfremt tilskud bortfalder helt eller delvist i henhold til bekendtgørelsens § 10. Det sker fra tidspunktet for Energistyrelsens afgørelse herom, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skattefritagelsen bortfalder fra tidspunktet for forsøgsperiodens start, hvis tilskuddet bortfalder helt eller delvist i henhold til stk. 2 og elbilen er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Fra 2014 omfatter undtagelsen også hybridbiler jf. tekstanmærkning til finansloven nr. 108.

Skattefriheden i finansloven er forlænget til også at omfatte 2017 og 2018.

Koncerninterne overdragelser

En bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil.

►Koncerninterne overdragelser og overdragelser mellem interesseforbundne parter af en bil, der sker på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, vil - i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis - blive lagt til grund. Det er dog en forudsætning, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold.

Der skal foretages en nærmere vurdering af forholdene i den enkelte sag, se nærmere nedenstående eksempler.◄

Eksempel 1

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som selskabet havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at

bilen blev omregistreret
der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet
bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet.

Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Se SKM2005.86.LSR.

Eksempel 2

Et selskab blev anset for at være indeholdelsespligtig af A-skat af fri bil stillet til rådighed for direktøren. Værdien af fri bil blev ansat til 75 pct. af nyvognsprisen, fordi der blev set bort fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af bilen. ►Salgene skete inden for en måned og til samme pris, der lå en del under den vejledende pris i DAF's brugtvognskatalog◄. Salgene mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør blev derfor ikke tillagt betydning. Se SKM2002.585.LSR.

Eksempel 3

►I SKM2017.596.LSR fandt Landsskatteretten, at den oprindelige anskaffelsespris skulle anvendes ved beregning af fri bil efter LL § 16, stk. 4. Det forhold, at klager havde søgt at opnå et lavere beskatningsgrundlag ved at købe bilen fra selskabet og efter 5 måneder tilbagesælge den til en lavere pris, kunne efter en realitetsvurdering ikke føre til et andet resultat. Overdragelsen til klager var i øvrigt ikke registreret i motorregisteret, hvilket understøttede den manglende realitet i overdragelserne, der alene ansås for foretaget af hensyn til en lavere beskatning af fri bil.◄

Eksempel 4

I en konkret sag planlagde et selskab at overdrage en mere end tre år gammel bil til et af de to holdingselskaber, som ejede henholdsvis 40 pct. og 60 pct. af selskabet. Bilen, der var stillet til rådighed for selskabets direktør, skulle bagefter leases tilbage til selskabet. Spørgsmålet var, om markedsværdien på overdragelsestidspunktet kunne bruges til at fastsætte værdi af fri bil for direktøren. Ligningsrådet fastslog, at bestemmelsen i LL § 16, stk. 4, efter sit formål skal anvendes således, at en bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil. Bilen, der oprindeligt var anskaffet af det ene holdingselskab, var overdraget til selskabet ved skattefri tilførsel af aktiver pr. 1. januar 2001. Hvis direktøren fik stillet bilen til rådighed som led i en ansættelsesaftale med dette holdingselskab, skulle værdi af fri bil fastsættes på grundlag af holdingselskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt i august 2000. Se SKM2003.589.LR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2008.3.HR	Sagen handlede om en ordning, hvor medarbejderne, ud over en fast bil til rådighed, kunne vælge forskellige ydelser hos et biludlejningsfirma, eksempelvis leje af bil i udlandet eller leje af varevogn. Spørgsmålet var, om beskatningen af de tilkøbte ydelser skulle ske efter LL § 16, stk. 3 eller stk. 4. Både Højesteret og Landsret fandt, at ordningen indebar, at medarbejderne fik rådighed over en yderligere leaset bil til privat brug i weekender, ferier mv. Beskatningen skulle derfor ske efter LL § 16, stk. 4, og ikke efter LL § 16, stk. 3. Fri bil.
Landsskatteretskendelser
SKM2017.596.LSR	Landsskatteretten fandt, at den oprindelige anskaffelsespris skulle anvendes ved beregning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det forhold, at klager havde søgt at opnå et lavere beskatningsgrundlag ved at købe bilen fra selskabet og efter 5 måneder tilbagesælge den til en lavere pris, kunne efter en realitetsvurdering ikke føre til andet resultat. Overdragelsen til klager var i øvrigt ikke registreret i motorregistret, hvilket understøttede den manglende realitet i overdragelserne, der alene ansås for foretaget af hensyn til en lavere beskatning af fri bil.	Sagen omhandler også genleasing af bil.
SKM2017.491.LSR	I sagen havde en bil været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, og den havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed som led i den indgåede leasingaftale. Landsskatteretten udtalte, at reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4 som hovedregel også finder anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling fra hovedaktionæren. I sidstnævnte tilfælde foretages der fradrag herfor i den skematiske opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke findes særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område alene er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter lovreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis. Landsskatteretten fandt ikke, at dette var tilfældet i denne sag, hvorfor beskatningen af fri bil stadfæstedes.
SKM2007.930.LSR	En selvstændig erhvervsdrivendes beskatning af privat brug af en blandet bil. En far drev en planteskole i interessentskabsform sammen med sin søn. Begge interessenter benyttede virksomhedsordningen. De anskaffede i 1995 en bil, der blev placeret i virksomhedsordningen, og de benyttede begge bilen til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at der skulle ske en ligelig fordeling af beskatningsgrundlaget opgjort efter LL § 16, stk. 4. Fordeling af beskatningsgrundlaget.	SKAT har i SKM2008.371.SKAT meddelt, at man ikke fremover vil følge resultatet i afgørelsen.
SKM2005.86.LSR	Der var ikke grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som selskabet havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at bilen blev omregistreret, at der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet, samt at bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet. Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Ikke oprindelig pris.
SKM2002.585.LSR	Et selskab blev anset for at være indeholdelsespligtig af A-skat af fri bil stillet til rådighed for direktøren. Værdien af fri bil blev ansat til 75 pct. af nyvognsprisen, fordi der blev set bort fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af bilen. Der blev set bort fra det mellemliggende salg og tilbagesalg af bilen, fordi disse salg mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør ikke blev tillagt betydning. xOverdragelserne skete til samme pris, som lå en del under den vejledende pris.x Oprindelig pris.
TfS 1999, 386 LSR	En skatteyder drev sammen med sin svigerfar landbrugsvirksomhed i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Landbruget bestod af tre selvstændigt matrikulerede ejendomme, og skatteyderen og svigerfaderen boede hver på en af ejendommene og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en bil, der blev brugt privat af begge interessenter. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til kun at beskatte hver interessent af en forholdsmæssig del af værdien af bil til rådighed, og de blev derfor hver beskattet af den fulde værdi heraf. Fulde værdi af fri bil.
TfS 1998, 698	To interessenter boede sammen og benyttede begge den bil, der var stillet til rådighed af interessentskabet, til privat brug. Retten fandt, at kun den ene samlever skulle beskattes af værdien af fri bil til rådighed, fordi den andens benyttelse af bilen var begrundet i parternes private samlivsforhold. Fri bil kun den ene interessent.
Skatterådet/Ligningsrådet
►SKM2018.212.SR◄	►Skatterådet bekræfter, at spørgers koncept for deleleasing er i overensstemmelse med regler og praksis for deleleasing. Skatterådet bekræfter tilsvarende, at den løbende fordeling af leasingydelserne skal ske månedligt. Dette gælder samtlige udgifter i forbindelse med leasingaftalerne, dvs. leasingydelserne, driftstillæg og ekstraordinære førstegangsydelser. I tilknytning hertil finder Skatterådet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig fordeling, at der udestår en endelig afregning ved leasingperiodens udløb, hvad angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger, og at eventuelle differencer opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse.◄
SKM2017.384.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers koncept opfylder praksis for deleleasing. Spørger, som er et leasingselskab, har ifølge leasingaftalerne adgang til at opsige en leasingaftale, hvis den anden leasingaftale ophører - uanset grund -, og dette indebærer, at aftalerne ikke er tilstrækkelig separate, som krævet ifølge hidtidig praksis. Skatterådet kunne dog bekræfte, at leasingtagerne forlods kan afholde udgifter i leasingarrangementet, men alene i de helt ekstraordinære situationer, hvor det ikke har været muligt at fakturere udgifterne direkte til spørger. Det er imidlertid en forudsætning, at udlægget fra leasingdeltagerne uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet. Skatterådet bekræftede derudover, at der kan ske opkrævning af ejerafgiften hos én af leasingtagerne, da der er tale om en kendt omkostning, som indregnes og opkræves via driftstillægget. Skatterådet bekræftede også, at den af spørger anvendte model for en løbende månedlig fordeling af ordinære og ekstraordinære leasingydelser er i overensstemmelse med praksis herfor. Fordelingen skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede betalinger. Skatterådet bekræftede endelig, at forsikringsydelsen kan faktureres særskilt og momsfrit.
SKM2015.763.SR	Skatterådet kunne ikke godkende en splitleasingaftale, som gik ud på at en selvstændigt erhvervsdrivende indgik en aftale indenfor virksomhedsordningen og en anden vedrørende sig selv privat. Skatterådet svarer herudover at de momsmæssige konsekvenser efter momslovens § 42,stk.4, er påvirket af at splitleasingkonstruktionen ikke kan godkendes skatteretligt.
SKM2012.124.SR	Borger skulle beskattes af værdien af lån af elbil, som en kommune ønskede at teste.
SKM2012.47.SR	Ansatte, som anvendte arbejdsgiverens elbil som led i et forskningsprojekt til kørsel mellem hjem og arbejde, skulle beskattes af fri bil.
SKM2011.848.SR	Det havde ikke skattemæssige konsekvenser for en medarbejder at leje biler af spørger, selv om spørger havde indgået en udlejningsaftale med den pågældende medarbejders arbejdsgiver. Medarbejdere ville ikke opnå en økonomisk fordel ved leje af bilerne, idet leje til medarbejdere skete på samme vilkår og til samme pris som leje til andre private brugere. Forudsætningsvis skal andre private brugere således have adgang til bilerne på samme vilkår og til samme priser som medarbejderne. Der er i øvrigt efter det oplyste "vandtætte skotter" mellem arbejdsgiverens og medarbejderens udlejningsaftaler.
SKM2011.724.SR	Leaser medarbejderen en bil af arbejdsgiveren, der som led i sin virksomhed leaser biler ud, beskattes vedkommende ikke af fri bil, hvis det sker på markedsvilkår.
SKM2011.681.SR	Medarbejderen skulle ikke beskattes af fri bil, når vedkommende lejer samme bil som arbejdsgiveren også selvom arbejdsgiveren betalte udlejer for at reklamere på bilen, medmindre arbejdsgiveren reklamerer på bilen for at skaffe en lavere lejepris for medarbejderen.
SKM2011.61.SR	Et leasingselskab B A/S, der var leasinggiver og datterselskab af A A/S, tilbød ansatte i A at lease biler på særlige vilkår (medarbejderleasing). Skatterådet fandt, at denne leasing skulle sidestilles med det tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansatte. Da arbejdsgiveren stillede en bil til rådighed for privat brug for den ansatte, skulle den ansatte, der benyttede ordningen, beskattes i overensstemmelse med bestemmelsen i LL § 16, stk. 4. I de tilfælde hvor den ansatte betaler for rådigheden, modregnes egenbetalingen i beskatningsgrundlaget. Fri bil. Skatterådet fandt derimod, at en ansat i A koncernen ikke vil blive beskattet efter reglen i LL § 16, stk. 4 om fri bil, hvis medarbejderen indgik en privatleasingaftale med B A/S. Dette skyldes, at leasing af biler sker på de samme vilkår (herunder den samme forrentning), der gælder for B's eksterne kunder. Dette indebærer, at der ikke stilles nogen fri bil til rådighed for de ansatte, og at der ikke er noget at beskatte. Ikke fri bil.
SKM2010.593.SR og SKM2010.604.SR	De omhandlede elbiler var "biler" omfattet af LL § 16, stk. 4. Selskabets medarbejdere, herunder selskabets ejere, skulle derfor beskattes af værdien af fri bil, når elbilerne stod til rådighed for privat brug. Der blev ikke taget stilling til, om en eventuel beskatning af fri bil skulle ske efter LL § 16, stk. 4 eller LL § 16 A, stk. 6 for selskabets hovedaktionærer. Fri bil.
SKM2010.147.SR	Skatterådet bekræftede, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen. Ikke fri bil.
SKM2007.447.SR	Ansatte i en koncern skulle beskattes af værdi af fri bil i en række situationer, hvor bilen enten blev købt eller leaset af et koncernforbundet selskab og derefter leaset til arbejdsgiverselskabet og en ansat i dette selskab på samme vilkår som i SKM2001.255.LR. Værdien skal dog nedsættes med den ansattes betaling for bilen. Skatterådet fandt også, at medarbejderen ville blive beskattet af fri bil, hvis arbejdsgiveren udlejede en leaset bil til den ansatte. Fri bil.
SKM2007.155.SR	En deleleasingordning, hvor leasingydelserne blev fastsat efter et vægtet timetal, indebar, at den ansatte skulle beskattes efter reglerne om fri bil. Fri bil.
SKM2003.589.LR	Et selskab planlagde at overdrage en mere end tre år gammel bil til et af de to holdingselskaber, som ejede henholdsvis 40 pct. og 60 pct. af selskabet. Bilen, der var stillet til rådighed for selskabets direktør, skulle bagefter leases tilbage til selskabet. Spørgsmålet var, om markedsværdien på overdragelsestidspunktet kunne bruges til at fastsætte værdi af fri bil for direktøren. Ligningsrådet fastslog, at bestemmelsen i LL § 16, stk. 4, efter sit formål skal anvendes således, at en bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil. Bilen, der oprindeligt var anskaffet af det ene holdingselskab, var overdraget til selskabet ved skattefri tilførsel af aktiver pr. 1. januar 2001. Hvis direktøren fik stillet bilen til rådighed som led i en ansættelsesaftale med dette holdingselskab, skulle værdi af fri bil fastsættes på grundlag af holdingselskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt i august 2000. Oprindelig pris.
SKM2001.420.LR	En bilordning, der var baseret på deleleasing, var omfattet af LL § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ordningen gik ud på, at arbejdsgiveren og den ansatte hver indgik en leasingaftale med et leasingselskab om henholdsvis den erhvervsmæssige og den private kørsel i samme bil. Ligningsrådet anså ikke den forelagte ordning for i tilstrækkelig grad at adskille sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse mod, at den ansatte med beskattede midler foretager en egenbetaling, og hvor den skattepligtige værdi af den fri bil reduceres med egenbetalingen. Fri bil.
SKM2001.255.LR	En bilordning, hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet, var ikke omfattet af LL § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde til grund, at der var indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning (der alle var indeholdt i leasingydelsen) blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af det faktisk antal kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne blev betalt direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne kun hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Ligningsrådet forudsatte også, at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der fandt sted. Ikke fri bil.
TfS 1994, 730 LR	Medarbejdere, der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen), jf. LL § 16, stk. 4. Fri bil.