Det månedlige afdrag udgør skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 1-7, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
- Skyldnerens gæld er i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen.
- Der træffes samtidig afgørelse om eftergivelse
- Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.
- Ægtefællen afdrager offentlig gæld.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 4.
Det fremgår dog af inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 5 at:
betingelsen om, at skyldnerens gæld i al væsentlighed skal være stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, gælder ikke hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 1-7.
Hvis
- skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 1-7,
finder punktet " træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse" ikke anvendelse.
I disse tilfælde betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 1-7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, Stk. 6.
Med ægtefælle sidestilles en samlevende. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 29