Det er en betingelse for genoptagelse, at den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Se SFL § 31, stk. 2. Dette indebærer, at den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af afgiftstilsvaret/afgiftsgodtgørelsen er forkert. Enten fordi opgørelsen er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold, eller fordi de faktiske forhold nu er ændret eller fordi der nu er nye forhold af retlig karakter.
Den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede har ikke et ubetinget krav på genoptagelse. Genoptagelse kræver, at der er en vis sandsynlighed for, at opgørelsen bliver ændret på baggrund af de nye oplysninger.
SKM2015.46.HR - Selskabet mente, at en ændring af reglerne i ABL betød, at formueplejeselskaber ændrede status til investeringsselskaber og derfor skulle der ske genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2. Højesteret afviste dette.
SKM2015.433.BR - Retten udtalte, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse.
Der er ingen formkrav til en anmodning om genoptagelse. Anmodningen kan derfor fremsættes mundtligt. Anmodningen skal suppleres af et grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert. Se dog afsnit A.A.8.3.1.2.1. om betingelser for genoptagelse og afsnit A.A.8.3.1.3. om Digital indberetning.
SKM2016.585.VLR - Sagen vedrørte bl.a. om betingelserne for ordinær henholdsvis ekstraordinær genoptagelse af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 og af hans momstilsvar for årene 2004-2006 var opfyldt. Landsretten fandt, at borgerens telefoniske henvendelser til SKAT ikke opfyldte kravene til en konkret og begrundet klage. Borgeren havde herefter ikke godtgjort, at hans skatteansættelse for 2005 var klaget rettidigt, eller at der i øvrigt var klaget indenfor fristen for ordinær genoptagelse. Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, og SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Anmodningen var desuden støttet på forhold, som borgeren hele tiden var bekendt med, og anmodningen blev således ikke indgivet inden for reaktionsfristen på 6 måneder i SFL § 27, stk. 2.
En anmodning skal være tilstrækkeligt konkretiseret. Vestre Landsret har afgjort, at oplysning om, at der var igangsat undersøgelser, og at en anmodning om genoptagelse af et afgiftstilsvar kunne forventes, ikke var en tilstrækkelig konkretiseret anmodning, se SKM2007.275.VLR.
Helt ubegrundede anmodninger om genoptagelse kan afvises. Hvis det utvivlsomt skønnes, at en anmodning om genoptagelse udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen, vil Skatteforvaltningen efter omstændighederne kunne undlade at træffe en ny afgørelse. Skatteforvaltningen skal i stedet henvise til den tidligere trufne afgørelse og klagevejledningen heri.
SKM2010.337.VLR - En skrothandlers momstilsvar var blevet forhøjet skønsmæssigt ud fra dokumenterede oplysninger om udeholdte indtægter. Skrothandleren anmodede om ordinær genoptagelse iht. SFL § 31 med henblik på nedsættelse af ansættelsen med hævdede udgifter til indkøb af skrot. Landsretten bemærkede, at skrothandleren ikke havde foretaget betalinger indeholdende moms, som var blevet afregnet til SKAT, at skrothandleren ikke havde afholdt udgifter til indgående moms og at han i overensstemmelse hermed og på baggrund af sin accept af SKATs størrelsesmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret var blevet dømt for momsunddragelse, der var derfor ikke grundlag for genoptagelse iht. SFL § 31.
I SKM2016.530.LSR tillod Landsskatteretten genoptagelse vedrørende valg af opgørelsesmetode for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling. Se nærmere A.A.8.1.
SKM2012.270.LSR - Anmodning om genoptagelse blev afvist, da der ikke var nye oplysninger af betydning for afgørelsen og en fornyet prøvelse ikke ville føre til et andet resultat.
Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at de nu fremlagte oplysninger dokumenterer eller sandsynliggør, at afgiftstilsvaret/godtgørelsen er forkert, skal anmodning om genoptagelse imødekommes. Skatteforvaltningen træffer derefter afgørelse om, at anmodning om genoptagelse imødekommes. Denne afgørelse tager alene stilling til genoptagelsesanmodningen, ikke til om genoptagelsen medfører, at afgiftstilsvaret/godtgørelsen ændres.
En imødekommelse af en anmodning om genoptagelse medfører ikke per automatik en ændring af afgiftstilsvaret/godtgørelsen. Der er tilfælde, hvor Skatteforvaltningen imødekommer en anmodning om genoptagelse, fordi det er sandsynliggjort, at den oprindelige fastsættelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen er forkert, men hvor den fornyede behandling af sagen ikke munder ud i en ændring. Det er f.eks. i de tilfælde, hvor borgeren/virksomheden ikke har kunnet fremlægge endelig dokumentation for, at der var grundlag for en ændring.
Hvis Skatteforvaltningen derimod vurderer, at de nu fremlagte oplysninger ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret/godtgørelsen er forkert, skal anmodningen om genoptagelse ikke imødekommes. Skatteforvaltningen træffer derefter afgørelse om, at genoptagelse nægtes. Vær opmærksom på, at der ved afslag på genoptagelse er pligt til varsling i henhold til SFL § 19. Se A.A.7.4.5. om høring.
Se afsnit A.A.8.2.1.2.2 for domme mv. vedrørende skatteområdet, SFL § 26.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Afgørelser
|
Afgørelsen i stikord
|
Kommentarer
|
Højesteretsdomme
|
|
|
SKM2015.46.HR
|
Selskabet anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen fordi en lovændring i ABL efter selskabets opfattelse medførte en ændring af beskatningen af investorerne. Højesteret var ikke enig heri og fandt ikke, at der derfor var grundlag for at genoptage skatteansættelsen
|
|
SKM2011.329.HR
|
Afslag på genoptagelse, da der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at der var sket betaling af forfaldent børnebidrag i større omfang end hidtil antaget.
|
|
Landsretsdomme
|
SKM2016.585.VLR
|
Landsretten fandt ikke grundlag for ordinær genoptagelse, og landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter SFLs § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4.
Anmodningen var desuden støttet på forhold, som borgeren hele tiden var bekendt med, og anmodningen blev således ikke indgivet inden for reaktionsfristen på 6 måneder i SFL § 27, stk. 2.
|
Byrettens frifindende dom (SKM2015.427.BR) blev således stadfæstet.
|
SKM2015.512.ØLR
|
Genoptagelse nægtet. Ikke nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen.
|
|
SKM2014.183.ØLR
|
Genoptagelse nægtet. Ikke godtgjort at fremlagt oplysninger af en sådan karakter, at grundlag for at ændre ansættelsen.
|
|
SKM2012.598.ØLR
|
Nægtelse af genoptagelse. De fremlagte oplysninger gav ikke grundlag for en ændring.
|
|
SKM2010.337.VLR
|
En skrothandlers momstilsvar var blevet forhøjet skønsmæssigt ud fra dokumenterede oplysninger om udeholdte indtægter. Skrothandleren anmodede om ordinær genoptagelse iht. SFL § 31 med henblik på nedsættelse af ansættelsen med hævdede udgifter til indkøb af skrot. Landsretten bemærkede, at skrothandleren ikke havde foretaget betalinger indeholdende moms, som var blevet afregnet til SKAT, at skrothandleren ikke havde afholdt udgifter til indgående moms og at han i overensstemmelse hermed og på baggrund af sin accept af SKATs størrelsesmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret var blevet dømt for momsunddragelse, der var derfor ikke grundlag for genoptagelse iht. SFL § 31.
|
|
SKM2007.275.VLR
|
En oplysning om, at der var igangsat undersøgelser, og at en anmodning om genoptagelse af et afgiftstilsvar kunne forventes, var ikke en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.
|
|
Byretsdomme
|
SKM2015.433.BR
|
Retten udtalte, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2016.530.LSR |
I sagen tillod Landsskatteretten genoptagelse vedrørende valg af opgørelsesmetode for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling.
|
Se A.A.8.1. |
SKM2012.270.LSR |
Anmodning om genoptagelse blev afvist, da der ikke var nye oplysninger af betydning for afgørelsen og en fornyet prøvelse ikke ville føre til et andet resultat. |
|