Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2002.607.LSR

Tilskud fra en kommune til et selskab skulle indgå i momsgrundlaget. Det tilsagn, som kommunen oprindeligt havde givet om at yde tilskud, var betinget af de angivne anlægsarbejders udførelse og beløbsmæssigt fastsat til halvdelen af de budgetterede anlægsudgifter vedrørende det kommunale vejanlæg. Det supplerende tilskud var ydet til dækning af nærmere angivne merudgifter vedrørende det kommunale vejanlæg. Under disse omstændigheder blev det omhandlede tilskud anset for delvist vederlag for den del af de af selskabet afholdte anlægsudgifter, der vedrørte det kommunalt ejede vejanlæg og skulle derfor indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1.

TfS1995, 214MNA

En kommunes tilskud til et forsamlingshus via en boldklub skulle medregnes til momsgrundlaget for forsamlingshuset.

Efter fast praksis, herunder en række nævnsafgørelser, skal tilskud, der helt eller delvis kan anses som vederlag for varer/ydelser, medregnes til momsgrundlaget. Tilskuddet skal altså i disse tilfælde direkte eller indirekte være betaling for varen/ydelsen, da der af tilskudsmodtageren leveres en modydelse. Der er ikke tale om en "ren gave", men om overdragelse af et beløb, hvor der gives modydelser.

Modydelsen fra forsamlingshuset til den reelle tilskudsgiver (kommunen) var, at huslejen i forsamlingshuset ikke blev forhøjet. Hvis der ikke blev givet tilskud, men lejen blev forhøjet, skulle der betales moms af et højere lejebeløb. Modydelsen til den formelle tilskudsgiver (boldklubben) var, at forsamlingshuset stod for ombygningen af omklædningsrummene, som boldklubben gerne ville benytte.

TfS1994, 747MNA

En kommunes tilskud til indkøb af to lavtgulvsbusser i et leasingselskab skulle medregnes til leasingselskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1. Tilskuddet udgjorde reelt en del af kommunens vederlag for busdriften, da der var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet, leasingydelsens størrelse og kommunens betaling for entreprenørens busdrift.

Tilskudsbeløbet var ikke et offentligt driftstilskud til etablering af en servicebusordning til gavn for fysisk handicappede, gangbesværede og ældres muligheder for at benytte den kollektive trafik.

Tilskuddet indebar en lavere leasingydelse, der igen resulterede i en tilsvarende lavere betaling fra kommunen til entreprenøren. Efter tillægsaftalen skulle kommunen derfor på grund af tilskuddet ikke betale de normale kapitalomkostninger efter entreprenørkontrakten. Tilskuddet erstattede derfor en del af kommunens sædvanlige betaling for busdriften, idet der i betalingen ikke indgik fuld leasingydelse.

Da der altså var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet og leasingydelsen, og kommunens betaling blev nedsat tilsvarende som en direkte følge heraf, skulle det tilskud, som er ydet fra kommunen til indkøb af de to busser i leasingselskabet, medregnes til selskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1.

MNA1987, 962

Et institut havde rejst spørgsmål om moms af tilskud, der blev ydet til instituttets forskningsprojekter. Instituttet udførte en række tidsbegrænsede projekter på områder inden for den offentlige sektor. Disse projekter blev koordineret og støttet af et løbende forskningsarbejde. Alle resultater af projekterne blev offentliggjort i rapporter, der var offentligt tilgængelige, da de blev solgt fra instituttets momsregistrerede forlag. På baggrund af de givne oplysninger om instituttet og dets nuværende og planlagte forsknings- og formidlingsaktiviteter, blev instituttet anset for at forske metodemæssig uafhængigt. Der skulle derfor ikke betales moms af tilskud til projekter, der blev iværksat af instituttet selv, idet der i disse tilfælde ikke blev præsteret en konkret modydelse. Momsnævnet fastslog, at hvis instituttet udførte et projekt, iværksat af (eventuelt sammen med) en tilskudsgiver, så ville tilskudsgiveren opnå en konkret modydelse, og tilskuddet skulle derefter indgå i momsgrundlaget.

MNA1987, 961

Instituttet blev en selvejende institution i 1975. Instituttets udgifter skulle fra 1985 i stor udstrækning dækkes af instituttets brugere, fonde mv. Instituttet udførte projektarbejde både på eget initiativ og efter henvendelse udefra. De projekter, som instituttet udførte efter henvendelse udefra, blev udført i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Alle resultater blev bragt i offentligt tilgængelige rapporter. Endvidere udførte instituttet konsulentvirksomhed samt kursusvirksomhed. Der skulle ikke betales moms af tilskud til projekter, der blev iværksat af instituttet selv, idet der i disse tilfælde ikke blev præsteret en konkret modydelse for tilskuddene. Tilskud til projekter, der blev iværksat af (eventuelt sammen med) en tilskudsgiver, skulle indgå i momsgrundlaget, da tilskudsgiveren i disse tilfælde modtog en konkret modydelse for tilskuddet.

MNA1982, 796

Tilskud fra en kommune til et fjernvarmeværk skulle indgå i momsgrundlaget. Et fjernvarmeværk modtog fra en kommune et beløb til dækning af entreprenørudgifter ved etablering af et ledningsnet i en kommunal udstykning. Tilskuddet var ikke et udlæg (lån) fra kommunen til varmeværket. Der var en så direkte forbindelse mellem kommunens betaling og etableringen af ledningsnettet i de byggegrunde, som tilhørte kommunen, at betalingen skulle anses for et momspligtigt vederlag.

MNA1978, 551

Tilskud fra en kommune til et bogtrykkeri skulle indgå i momsgrundlaget. Et bogtrykkeri fremstillede en lokal vejviser, der var udleveret vederlagsfrit til samtlige husstande i kommunen. Efter aftale med kommunen blev vejviseren udvidet med vej- og gaderegister. Kommunen fik også stillet plads i vejviseren til rådighed samt leveret et antal eksemplarer. De tilskud, som bogtrykkeriet modtog fra kommunen, skulle betragtes som vederlag for de varer og ydelser, kommunen modtog. Bogtrykkeriet skulle derfor medregne tilskuddet i momsgrundlaget.

Skatterådet

SKM2017.725.SR

Skatterådet tog stilling til den momsmæssige behandling af syv offentlige tilskud til en forening. Skatterådet vurderede bl.a. at de faktiske forhold i EU-Dommen i sag C-151/13, LE Rayon d'Or SARL, samt det retlige grundlag, hvorunder plejehjemmet fik bevilget tilskud, på flere punkter er sammenlignelige med de faktiske forhold og vilkår, hvorunder Spørger modtager tilskud fra Y-land med henblik på at vejlede efterskoleelever i Danmark fra Y-land.

Efter en samlet vurdering var det Skatterådets opfattelse, at det pågældende tilskud opfyldte betingelserne for at være direkte forbundet med leverancerne pris, jf. momslovens § 27, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 73.

SKM2011.609.SR 

Trafikselskabet har indgået aftaler med de enkelte rutebilstationer om, hvad stationen skal levere af ydelser, for at være berettiget til tilskuddet. Som eksempel på, hvilke ydelser der indgår i aftalen med rutebilstationerne, nævner trafikselskabet:

"xx stiller til rådighed i god og vel vedligeholdt stand de arealer og inventar m.v., der ved aftalens indgåelse bruges til rutebilstationens formål. Det drejer sig blandt andet om:

d) opholdsarealer, ventesale m.v. for publikum

e) lokaler til ekspedition af gods

f) toilet og vaskefaciliteter for publikum og chauffører"

"xx varetager følgende funktioner

f) godsekspedition

g) salg af køreplaner

h) udlevering til entreprenører og chauffører af tjenesteforsendelser m.v.

i) informationer m.v. om godsforsendelse, køreplaner, takster m.v.

j) udlevering af rejsebestemmelser og fragtbreve m.v. til publikum

åbningstider..."

Rutebilstationerne leverer ydelser til Trafikselskabet, der er særskilt defineret i de indgåede aftaler og rutebilstationerne modtager vederlag herfor, i form af det tilskud som Trafikselskabet betaler. Der er derfor leveret ydelser mod vederlag, jf. ML § 4, stk. 1. Rutebilstationen skal betale moms af tilskuddet, jf. ML § 27, stk. 1.

SKM2010.34.SR

Den offentlige institution R ønskede at indgå en OPP-kontrakt om finansiering, opførelse og drift af et P-hus på 9.200 m2. Dertil kom drift af ca. 700 P-pladser i terræn ved X-gade og Y-gade. Den offentlige institution R, stillede en grund til rådighed, hvorpå P-anlægget skulle anlægges. OPP-projektet var karakteristisk ved, at der var knyttet eksterne indtægter til projektet i driftsperioden. Aftalen om fordeling af over- eller underskud var udtryk for, at parterne delte den gevinstmulighed eller tabsrisiko, der var knyttet til parkeringsindtægterne. OPP-leverandøren bar alene gevinstmulighed elle tabsrisiko knyttet til opførelsesomkostningerne og driftsomkostningerne, da fordelingen på omkostningssiden kun var baseret på OPP-leverandørens estimater på tilbudstidspunktet. I et sådan tilfælde ville der være tale om en levering mod vederlag, jf. ML § 4. Aftalen mellem parterne indeholdt en gensidig retlig forpligtelse, dertil kom, at parterne havde mulighed for at ophæve aftalen i medfør af dansk rets almindelige regler, dvs. ved misligholdelse. Hvis et års resultat var negativt, forpligtede R sig til at yde leverandøren et beløb, der var afhængig af underskuddets størrelse, for på den måde at sikre sig videredriften af P-hus og P-plads. Ydelsen var dermed betinget af, at leverandøren drev P-hus og P-plads efter de betingelser, der var beskrevet i den indgåede aftale. Ydelsen var betaling for en helt konkret modydelse.