Indhold
Dette afsnit handler om hvad der sker med debitors renteudgifter, når gælden nedskrives som følge af gældseftergivelse.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Aftalt senere gældseftergivelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Får en skatteyder nedsat sin gæld ved en aftale om gældseftergivelse, kan renter, der på tidspunktet for gældseftergivelsen, er påløbet gælden, fradrages med den andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for på forfaldstidspunktet, kan den skattepligtige opretholde fradraget i det omfang, det kan rummes i gælden efter nedsættelsen, uanset at fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt. Se LL § 5, stk. 9.
Reglen om begrænsning af renter ved gældseftergivelse, gælder for alle låneforhold, hvor debitor får en gældseftergivelse, der medfører en nedskrivning af gælden. Det gælder fx ved tvangsakkord, frivillig akkord, gældssanering og enkeltstående gældseftergivelser ved aftale med en enkelt eller enkelte kreditorer. En aftale om gældseftergivelse betinget af, at debitor overholder en betalingsordning, er også omfattet af begrænsningen på aftaletidspunktet.
Begrænsning af fradragsretten sker ved, at det oprindelige forhold mellem hovedstol og renter før nedsættelsen fastholdes.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis det er hele gælden, som eftergives.
Debitors og kreditors adgang til at aftale, hvordan indbetalinger skal fordeles på henholdsvis renter og afdrag på hovedstolen, ændres ikke som følge af gældsnedsættelsen. Debitor kan dog højst foretage fradrag for de renter, som kan fradrages efter begrænsningsreglen.
Hvert gældsforhold skal vurderes for sig.
Fradragstidspunktet for renter efter nedsættelsen afgøres efter de almindelige regler. Se LL § 5 stk. 1 og stk. 8. Har skatteyderen før gældsnedsættelsen fratrukket forfaldne men ikke betalte renter, er der efter gældsnedsættelsen fortsat tale om en restancesituation, som er omfattet af LL § 5, stk. 8. Gældseftergivelsen bevirker ikke, at der foreligger et nyt låneforhold.
Bestemmelsen i LL § 5, stk. 9, er beskrevet i Skatteministeriet cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996, pkt. 6.
Eksempel 1 - har foretaget fradrag for de fradragsberettigede renter
|
År 1
|
Gæld
|
300.000 kr.
|
|
Renter
|
50.000 kr.
|
I år 1 kan fratrækkes årets påløbne forfaldne renter på 50.000 kr.
|
År 2
|
Gæld
|
350.000 kr.
|
|
Renter
|
50.000 kr.
|
Den samlede gæld er på 400.000 kr., hvoraf 100.000 kr. er påløbne renter. Gælden nedsættes til 50 pct., det vil sige 200.000 kr.
Efter betaling af den nedsatte gæld, kan der fradrages 50 pct. af den oprindelige rentedel før nedsættelsen. Da skatteyderen foretog fradrag for forfaldne renter i år 1, kan der ikke foretages yderligere fradrag.
Eksempel 2 - har fratrukket forfaldne renter, som overstiger de nedskrevne renter
|
År 1
|
Gæld
|
300.000 kr.
|
|
Renter
|
50.000 kr.
|
I år 1 kan fratrækkes årets påløbne forfaldne renter på 50.000 kr.
|
År 2
|
Gæld
|
350.000 kr.
|
|
renter
|
50.000 kr.
|
Den samlede gæld er på 400.000 kr., hvoraf 100.000 kr. er påløbne renter. Gælden nedsættes med 75 pct., det vil sige til 100.000 kr. Efter betaling af den nedsatte gæld, er skatteyderen berettiget til et rentefradrag på 25.000 kr. Da skatteyderen foretog fradrag for forfaldne renter i år 1, kan der ikke foretages yderligere fradrag.
Selvom rentedelen efter gældseftergivelsen er mindre end det fradrag skatteyderen foretog i år 1, skal der ikke ske genoptagelse af skatteansættelsen, da gælden efter den samlede nedsættelse stadig overstiger det allerede foretagne fradrag. Hvis den samlede gæld efter nedsættelsen er mindre end det foretagne rentefradrag, kan skatteyderen ikke beholde den del af fradraget, som overstiger den samlede nedsatte gæld. I den situation er der grundlag for at ændre skatteansættelsen.
Aftalt senere gældseftergivelse
Hvis der i forbindelse med en gældsafviklingsaftale aftales en senere gældseftergivelse, vil gælden normalt anses for eftergivet allerede på aftaletidspunktet, selvom eftergivelsen betinges af at afdragsaftalen overholdes.
Der er i denne situation ikke fradrag for renter, som påløber den del af gælden, som eftergives.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2003.523.LSR
|
A og hans ægtefælle indgik i september 1994 et frivilligt forlig med B vedrørende en forfalden hovedstol på 1.927.599,33 kr. Om rente- og betalingsvilkår fremgår, at fra 1. maj 1994 forrentes hovedstolen med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5 pct., p.t. 10 pct. Hovedstol og omkostninger skal afdrages med kr. 5.000 i ydelse hver den 1. i måneden, første gang den 1. oktober 1994. Fra 1. oktober 1999 betales 8.650 kr. i månedlig ydelse. Den 1. oktober 1994 betales et ekstraordinært afdrag på 50.000 kr. Indbetalinger afskrives først på omkostninger og renter.
Af en saldokvittering af 14. januar 1998 fremgår bl.a. følgende: Debitor har indbetalt afdrag som anført i frivilligt forlig samt 250.000 kr. til fuld og endelig indfrielse af engagementet.
Der kunne ikke godkendes fradrag for betalte renter på lånet, som blev betalt efter at der var opnået gældseftergivelse, da betalingerne ikke kunne anses som renter, men var afdrag på den resterende gæld.
|
LL § 5, stk. 9 - renter efter gældseftergivelse
(A havde allerede foretaget fradrag for renter, som oversteg de betalte renter).
|
|
TfS 1999, 372 LSR
|
Mellem skattemyndighederne og A var der enighed om, at bankens rentetilskrivninger var med renters rente, at rentetilskrivningerne var foretaget i forbindelse med aftalte møder mellem A og banken, samt at banken ikke skriftligt havde givet henstand med renterne, hverken tilskrivningen før eller efter den ultimo november 1993 indgåede aftale.
Et beløb på tilskrevne renter med 1.910.309 kr., blev anset for fradragsberettiget i 1993, da det ikke kunne antages, at banken havde afskrevet/eftergivet rentebeløbet, ligesom det ikke kunne antages, at der var givet henstand med rentebetalingen. Renteudgifter var ikke indberettet via skattekontrolloven.
|
|
|
Ligningsrådet
|
|
TfS 1997, 863 LR
|
A havde indgået en betinget gældseftergivelsesaftale, som var omfattet af LL § 5, stk. 9 (tidligere stk. 8). Ligningsrådet fandt, at der ikke kan gives fradrag for renter påløbet efter aftalens indgåelse, da disse skattemæssigt må anses som afdrag på mellemværendet.
|
LL § 5, stk. 9 - renter påløbet efter aftalens indgåelse
|