Indhold

Dette afsnit handler om oplysningspligter efter opfordring der kan pålægges selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer. Endvidere omtales borgeres (den skattepligtige lønmodtagers) oplysningspligt.

Afsnittet indeholder:

• Oplysningspligt uden opfordring
• Oplysningspligt efter opfordring
• Tavshedspligt
• Borgeres oplysningspligt
• ►Oplysningspligt - begrænset skattepligt◄

Oplysningspligt uden opfordring

Oplysningspligt uden opfordring, også kaldet automatisk indberetningspligt, pålægger arbejdsgivere, den finansielle sektor, forsikringsselskaber, arbejdsmarkedssammenslutninger m.fl. pligt til at indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om løn, renter, pensioner, kontingenter mv. Se afsnit A.B.1.2.2.

Oplysningspligt efter opfordring

I forbindelse med konkret ligning og kontrol kan Skatteforvaltningen ad hoc opfordre selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer til at give oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for ligningen af den skattepligtige. Skatteforvaltningen kan både pålægge den oplysningspligtige og tredjemand at sende oplysningerne.

Tavshedspligt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligt, ikke påberåbe sig en eventuel tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som fx påhviler Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

De generelle tavshedspligtsbestemmelser der er omfattet af ►straffelovens §§ 152 - 152 e◄ viger for skattekontrollovens oplysningsbestemmelser. Kernen i straffelovens bestemmelser om brud på tavshedspligten er, at personer, der er underlagt en tavshedspligt, ikke uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger.

Eksempel

Når fx skatte- og afgiftslovgivningen pålægger en person, der i øvrigt har tavshedspligt, en pligt til at udlevere relevante oplysninger, er der ikke tale om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.

Borgeres oplysningspligt

Enhver skatteyder har pligt til af egen drift at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og det ligger i naturlig forlængelse af denne pligt, at skatteyder fremlægger dokumentation for, at de afgivne oplysninger er korrekte. Se SKL § 1.

Skatteforvaltningen kan som led i udøvelsen af sine almindelige forvaltnings- og kontrolopgaver anmode om oplysninger hos borgeren (den almindelige lønmodtager) til brug for ligningsarbejdet, herunder kontrol af de selvangivne oplysninger. Se ►SFL § 1◄ og SKL § 1.

Der ikke hjemmel til at anvende tvang for at få borgeren til at afgive oplysninger efter SKL § 1. Hvis oplysninger har væsentlig betydning for skatteligningen kan Skatteforvaltningen rette henvendelse til tredjemand, hvis denne har oplysningspligt efter SKL. Skatteforvaltningen kan dog anmode borgeren om en formueforklaring.

Formueforklaring

Skatteforvaltningen kan - når der er et kontrolbehov - bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Oplysningskravet gælder alene oplysninger, som Skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til. Oplysningsbestemmelsen omfatter tillige en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved indkomstårets udgang. Se SKL 6 B

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med formueskattens afskaffelse tilbage i 1996, idet der fortsat var et kontrolbehov i forhold til den gruppe af fysiske personer, der ikke var omfattet af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Ved afskaffelse af kravet om kapitalforklaring blev bestemmelsen udvidet til at omfatte dække alle fysiske personer, herunder også de regnskabspligtige.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan gennemtvinges ved hjælp af daglige bøder efter SKL § 5, stk. 2. Det er muligt at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for en skattepligtig person, hvis en formueforklaring viser et nødlidende privatforbrug eller hvis den skattepligtige undlader at afgive en formueforklaring. Se SKL § 5, stk. 3.

►Oplysningspligt - begrænset skattepligt

Skatteforvaltningen kan som led i udøvelsen af sine almindelige forvaltnings- og kontrolopgaver anmode om oplysninger hos begrænset skatttepligtige fysiske og juridiske personer til brug for ligningen af de pågældende, herunder kontrol af de selvangivne oplysninger. Se SFL § 1 og SKL § 1

Når Skatteforvaltningen indhenter oplysninger hos begrænset skattepligtige skal det i alle tilfælde ske under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder princippet om saglig forvaltning og proportionalitet. Disse principper indebærer bl.a., at Skatteforvaltningen som hovedregel kun anmoder om oplysninger, hvis Skatteforvaltningen i forvejen har konkrete holdepunkter for at antage, at oplysningerne vil være relevante for ligningsarbejdet. Heraf følger også, at Skatteforvaltningen ikke uden sådanne holdepunkter vil være berettiget til at anmode om oplysninger, herunder oplysninger der skal vise, om der er yderligere indtægter i Danmark. En anmodning om oplysninger kan altså ikke blot være begrundet i den abstrakte mulighed for yderligere beskatning.

Eksempel

Hvis Skatteforvaltningen behandler en sag om begrænset skattepligt grundet den pågældendes indkomst i form af vederlag som bestyrelsesmedlem efter KSL § 2, stk. 1, nr. 2, vil Skatteforvaltningen være berettiget til at forlange oplysninger, som relaterer sig til prøvelse af indkomstens størrelse, grundlag, periodisering, mv. Derimod kan Skatteforvaltningen ikke uden holdepunkter anmode om oplysninger, som ikke relaterer til spørgsmålet om begrænset skattepligt som bestyrelsesmedlem, men som har til hensigt at undersøge, om den pågældende har andre skattepligtige indtægter i Danmark, særligt oplysninger om andre typer af indkomst.◄