Indhold
Dette afsnit handler om pligter til at indberette og oplyse om underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle.
Afsnittet indeholder:
- Udbetaling Danmarks indberetningspligt
- Bidragsyderens indberetningspligt.
Udbetaling Danmarks indberetningspligt
Udbetaling Danmark skal til Skatteforvaltningen årligt indberette underholdsbidrag, som Udbetaling Danmark på vegne af bidragsmodtageren har opkrævet efter lov om opkrævning af underholdsbidrag. Se SKL § 7 F, stk. 1.
Ved indberetning om underholdsbidrag efter SKL § 7 F, stk. 1, skal der oplyses:
- Identiteten af den bidragspligtige.
- Identiteten af den bidragsberettigede.
- Størrelsen af det betalte bidrag i det foregående kalenderår med angivelse af, om bidraget er fradragsberettiget for yderen.
Se SKL § 7 F, stk. 2.
Bidragsyderens indberetningspligt
- En person, som yder
- skal over for Skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.
Se SKL § 7 L, stk. 2.
Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag efter SKL § 7 L, stk. 2, skal der oplyses:
- Cpr-nr. for modtageren af underholdsbidrag eller børnebidrag.
- Størrelsen af indkomstårets underholdsbidrag eller børnebidrag til den enkelte modtager.
- Hvorvidt der er tale om underholdsbidrag eller børnebidrag.
Hvis modtageren ikke har et cpr-nr., eller hvis den indberetningspligtige ikke har kendskab til modtagerens cpr-nr., skal der i stedet indberettes følgende oplysninger om den pågældende modtager:
- Navn.
- Fødselsdato, hvis modtageren er en person, og indberetteren kender fødselsdatoen.
- Adresse, herunder med angivelse af land.
Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal indberetningen tillige indeholde oplysninger om, for hvor mange måneder der er ydet bidrag til den pågældende modtager af bidrag i det pågældende indkomstår.
Ved indberetning om børnebidrag skal indberetningen herudover indeholde oplysning, om der er tale om
- et bidrag, der svarer til normalbidraget,
- et bidrag, der svarer til normalbidraget, tillagt en procentsats, eller
- et bidrag, der er baseret på en privat aftale.
Indberetningspligten anses for opfyldt, hvis et underholdsbidrag eller børnebidrag er omfattet af indberetningspligten for en kommune eller Udbetaling Danmark efter SKL § 7 F.
Se indberetningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 2-4, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3, 4 og 5.
Se også
Se også om de materielle regler for beskatning og fradrag for underholdsbidrag i afsnit C.A.8.6 og C.A.9.5.