Indhold
Dette afsnit handler om pengeinstitutters og pensionskassers pligter til at indberette oplysninger om pensionsordninger, der er oprettet i opsparingsøjemed, og som pengeinstituttet eller pensionskassen forvalter.
Afsnittet indeholder:
- Pligt til at indberette oplysninger om pensionsordninger efter SKL § 8 F
- Oplysninger om pensionsordninger, der skal indberettes efter SKL § 8 F
- Bemærkninger til pligter og fritagelser for indberetning af pensionsordninger
- Identifikation af kontohaveren til en indberetningspligtig ordning
- Indberetning om pensionsordninger efter indberetningsbekendtgørelsen.
Pligt til at indberette oplysninger om pensionsordninger efter SKL § 8 F
- Pengeinstitutter og pensionskasser m.fl.
- skal
- for hvert kalenderår
- uden opfordring
- indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om pensionsordninger efter PBL afsnit I,
- som pengeinstituttet eller pensionskassen m.fl. forvalter,
- herunder sådan at den enkelte kontohaver ifølge en pensionsordning kan identificeres.
Se SKL § 8 F, stk. 1, første led.
Oplysninger om pensionsordninger, der skal indberettes efter SKL § 8 F
Pengeinstitutter og pensionskasser m.fl. skal til Skatteforvaltningen indberette følgende oplysninger om pensionsordninger, som pengeinstituttet m.fl. forvalter:
- Ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri,
- indbetalte bidrag og indskud én gang for alle,
- udlodninger, som nævnt i PBL § 30, stk. 2-4,
- udbetalinger, der hidrører fra ordninger, som nævnt i PBL § 11 A og § 15 B, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,
- udbetalinger ifølge indekskontrakter, der er oprettet efter lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing,
- udbetalinger af beløb, der er omfattet af PBL § 29,
- udbetalinger af beløb, der er omfattet af PBL §§ 25-28, og om dispositioner efter PBL §§ 30-31, når pengeinstituttet er bekendt med dispositionen,
- indestående og afkast af pensionsordninger mv., der er omfattet af PBL § 53 A, stk. 1 og 3, og
- indbetalinger til aldersopsparing og gruppelivsforsikring efter fradrag af det AM-bidrag, som pengeinstituttet m.fl. har indeholdt ved indbetaling på aldersopsparing og gruppelivsforsikring.
Se SKL § 8 F, stk. 1, nr. 1-9.
Bemærkninger til pligter og fritagelser for indberetning af pensionsordninger
Pengeinstitutters indberetning om både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
Pengeinstitutter m.fl. skal efter SKL § 8 F indberette om både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er oprettet i opsparingsøjemed. Arbejdsgiveren har dog visse selvstændige pligter til at indberette om arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Se SKL § 8 E og afsnit A.B.1.2.2.6.3.
Arbejdsgiverens og pengeinstituttets m.fl. forskellige pligter ved indberetning om aldersopsparing mv.
En arbejdsgiver, der på vegne af en skattepligtig lønmodtager foretager en samlet indbetaling til en gruppelivsforsikring, aldersopsparing, alderspension eller supplerende engangssum efter PBL § 19 eller PBL § 56, stk. 3 eller 5, skal indberette den samlede indbetaling. Se SKL § 7, stk. 2, nr. 1.
Den del af arbejdsgiverens indbetaling, der indgår som en del af en pensionsordning uden bortseelsesret efter PBL § 56, stk. 3 eller 5, anses ikke for A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1, 2. pkt., indsat ved lov nr. 922 af 18. september 2012.
- Pengeinstituttet eller pensionskassen m.fl., som har modtaget indbetalingen på aldersopsparingen mv.,
- skal indeholde og betale AM-bidrag af den del af indbetalingen, som der ikke er bortseelsesret for, og som er skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig som B-indkomst, og
- skal efter SKL § 8 F, stk. 1, nr. 9, indberette indbetalingerne på aldersopsparingen mv. efter fradrag af det således indeholdte AM-bidrag.
Undtagelse: Udbetaling fra en pensionsordning, der indberettes som A-indkomst og AM-bidragspligtig indkomst
- Pligten til at indberette oplysninger om pensionsordninger efter SKL § 8 F, stk. 1, omfatter ikke udbetalinger fra en pensionsordning,
- når det udbetalte beløb
Se SKL § 8 F, stk. 2.
Indberetning om udlodning af en pensionsordning til en efterlevende ægtefælle efter en afdød kontohaver
En efterlevende ægtefælle efter en afdød kontohaver til en pensionsordning kan under visse forudsætninger indbetale på den del af en pensionsordning, der udloddes til den efterlevende ægtefælle. Der er fradragsret for det indbetalte beløb.
- Pengeinstituttet m.fl. skal indberette til Skatteforvaltningen, når der er sket udlodning, og oplyse,
- om den efterlevende ægtefælle ved udlodningen er blevet ejer af samme pensionsordning i relation til PBL § 18 eller § 19, eller
- om ægtefællen er blevet selvstændig ejer og kontohaver til en (anden) pensionsordning.
Se om de materielle regler for udlodning af en del af en pensionsordning til en efterlevende ægtefælle i PBL § 30, stk. 2-4, sammenholdt med reglerne for indberetning efter SKL § 8 F, stk. 1, nr. 3 og 7, og indberetningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 8-10.
Identifikation af kontohaveren til en indberetningspligtig ordning
- Den, der i opsparingsøjemed opretter en pensionsordning, der er omfattet af PBL afsnit I eller afsnit II A,
- skal meddele oplysninger til den indberetningspligtige,
- herunder oplysninger om cpr-nr., der kan identificere pensionsordningens ejer (kontohaver),
- og som er nødvendige til at opfylde indberetningspligten, samt
- godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger.
En pensionsordning, hvorom der skal indberettes efter SKL § 8 F, kan kun oprettes, hvis der meddeles de nævnte oplysninger til at idenficere kontohaveren.
Hvis der sker ændringer i oplysningerne mv., der identificerer kontohaveren, skal den indberetningspligtige oplyses om ændringerne.
Se SKL § 8 F, stk. 3 og 4.
Indberetning om pensionsordninger efter indberetningsbekendtgørelsen
Der er for pengeinstitutters m.fl. indberetning om pensionsordninger efter SKL § 8 F fastsat nærmere regler i indberetningsbekendtgørelsens §§ 30-33:
- Se om de nærmere regler for indberetning om overførsler:
- Se om de nærmere regler for indberetning om indekskontrakter:
- Se om de nærmere regler for indberetning om pensionsordninger efter PBL § 53 A:
Pengeinstitutter m.fl. skal efter både hidtidige og nye regler indberette udbetaling eller overførsel af pensionsordninger efter PBL § 21 A, stk. 1 og 2, og PBL § 22 A, stk. 1, og tilbagebetaling af pensionsordninger efter PBL § 22. Se indberetningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 11, 1. pkt.
Efter nye regler, der er trådt i kraft den 1. januar 2014, er det præciseret, at hvis en pensionsordningen overføres efter PBL § 41 efter indbetalingen, men inden tilbagebetalingen eller overførslen, er det pengeinstituttet m.fl., som foretager tilbagebetalingen eller overførslen, der også skal foretage indberetningen. Se indberetningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 11, 2. pkt.