Reglerne om uskiftede boer m.v. gælder ifølge DBSL § 58, stk. 1, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og når
- ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo
- dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i DSL (udlæg til en længstlevende ægtefælle)
- dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 34 i DSL eller
- den længstlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter førstafdøde, med mindre den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II om skiftede dødsboer.
Reglerne om uskiftet bo m.v. finder også anvendelse, når et påbegyndt egentligt skifte af et dødsbo, som er et selvstændigt skattesubjekt, afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo eller ved, at den længstlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk 4. Dette gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde.
DBSL § 63 indeholder særregler for skatteberegningen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret under hensyn til, at den længstlevende ægtefælle i dette år ud over skat af egen indkomst også skal svare skat af afdødes indkomst i mellemperioden.
Én skatteansættelse for hver ægtefælle
Det fastslås i § 63, stk. 1, at beskatningen foregår ved, at der foretages én skatteansættelse af afdødes mellemperiode og én skatteansættelse af den længstlevende ægtefælle for hele dødsåret, hvorefter den længstlevende ægtefælles skat udgør summen af de to beregnede beløb. Den kommunale indkomstskat m.v. samt kirkeskatter beregnes på grundlag af personernes egne skatteprocenter.
Omregning af delperiodeindkomst til helårsindkomst
Ved skatteansættelsen af afdøde skal der ske omregning af indkomsten i mellemperioden efter DBSL § 63, stk. 2, jf. PSL § 14, som gælder for andre skattepligtige, hvor indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år. Dog skal afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgå i afdødes helårsindkomst uden omregning. Om omregning til helårsindkomst, se B.5.
Negativ nettokapitalindkomst
Har den ene ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskat og topskat, jf. PSL §§ 6 og 7.
Der skal ikke ske omregning efter PSL § 14 vedrørende afdødes kapitalindkomst i mellemperioden i forbindelse med en eventuel udligning af ægtefællernes kapitalindkomst, jf. DBSL § 63, stk. 2.
Personfradrag
Den afdøde ægtefælle og længstlevende ægtefælle tildeles hver et personfradrag, og skatteværdien af den uudnyttede del af personfradraget hos en af ægtefællerne i dødsåret kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.
Der sker ikke omregning af afdødes uudnyttede personfradrag ved beregning af helårsskatten, idet hele det uunyttede fradrag overføres til ægtefællen.
Forskudt indkomstår
Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag, der kan overføres til ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Topskatteberegning
Der gælder ikke særlige regler for beregning af topskat eller for overførsel af uudnyttede fradrag m.v. ved topskatteberegningen.
Aktieindkomst
I DBSL § 63, stk. 6, er endvidere fastsat en regel for beskatning af aktieindkomsten i dødsåret. Beskatningen af aktieindkomsten afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten ligger over eller under det i PSL § 8 a, stk. 1, nævnte grundbeløb, der udgør 48.300 kr. Hvis aktieindkomst for en af ægtefællerne i dødsåret ligger under beløbsgrænsen, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb tilsvarende. Den anden ægtefælle kan dog højst få grundbeløb svarende til det dobbelte af det normale. Se afsnit B.3.4.
Samlevende ved dødsfaldet
Efter § 63, stk. 7, forudsætter overførselsretten vedrørende personfradraget og grundbeløb vedrørende aktieindkomst samt modregning af negativ kapitalindkomst dels, at ægtefællerne var samlevende (i henhold til reglerne i KSL § 4) ved dødsfaldet, og dels, at den længstlevende ægtefælle ikke samlever (i henhold til reglerne i KSL § 4) med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Hvis ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig henseende ved dødsfaldet, kan overførslen ikke ske.
Underskud
Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan overføres til fradrag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde. Underskuddet for afdøde opgøres efter PSL's regler i indkomstår før dødsfaldet kan fradrages i den længstlevendes indkomst fra underskuddets opståen. Hvis underskuddet herefter skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af længstlevendes øvrige indkomster i dødsåret. Den længstlevendes underskud fratrækkes i dennes ansættelse og derefter i afdødes, inden det viderefremføres. Underskud i den ene ansættelse i dødsåret fratrækkes i den anden, jf. DBSL § 62, stk. 6.
Nedslag for udenlandske skatter
Nedslag for udenlandske skatter beregnes hos den, der har erhvervet den udenlandske indkomst. For afdødes vedkommende beregnes nedslaget ved beregning af delårsskatten.