Uddybende forklaring til felter under kontodetaljer;
Bank registreringsnummer
Feltet udfyldes med bankens registreringsnummer.
Udfyldes feltet skal IBAN nummer også oplyses.
IBAN nummer (International Bank Account Number)
Feltet udfyldes med kontoens IBAN nummer
Udfyldes feltet skal bankens registreringsnummer også oplyses.
Kontonummer
Feltet udfyldes med kontonummer, sagsnummer eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet indskudskontoen på.
Konto startdato
Feltet udfyldes med datoen for kontoens oprettelse.
Hvis en børneopsparingskonto overføres fra en anden bank, så er det stadig den oprindelige dato for oprettelse af børneopsparingen der skal oplyses.
På gamle konti kan der være usikkerhed om startdatoen.
Er dato for kontoens oprettelse ukendt, brug "1900-01-01".
Så ved vi, at der er tale om en ukendt dato.
Konto ophørsdato
Feltet udfyldes med den dato kontoen blev gjort op.
Når kontoen er registeret ophørt hos jer, anser vi kontoen for endeligt ophørt.
Der skal ikke efterfølgende ske indberetning om kontoen, selv om der sker indskud eller hævninger efter kontoen er lukket.
Konto valutakode
Feltet udfyldes med den valutaenhed (ISO-møntkoden), som en given konto er ført i.
Feltet er ikke påkrævet. Vi forventer feltet bliver påkrævet fra 2019.
IndlånKontoInddragelseStatus
Feltet udfyldes med "Spærret "(stort "S" og resten små bogstaver).
Feltet skal kun medtages, hvis kontoen er indmeldt til Skattestyrelsen som en uidentificeret konto, og er spærret for hævninger.
Feltet erstatter den tidligere kontotype 14, som er udgået.