Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om fradrag for indbetaling til og beskatning ved udbetaling fra arbejdsløshedsforsikring.

Afsnittet indeholder:

  • Regel: Fradrag for indbetaling til arbejdsløshedsforsikring
  • Beskatning af arbejdsløshedsdagpenge
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel: Fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemskabskontingent

Fuldt skattepligtige personer, hjemmehørende i Danmark og personer beskattet efter grænsegængerreglerne

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemskabskontingent er fuldt fradragsberettiget ved opgørelsen af forsikredes (ejerens) eller medlemmets skattepligtige indkomst, men ikke i den personlige indkomst, hvad enten de er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Se SKDM 1981, 90 om indbetaling af bidrag til "Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse". Se PBL § 49, stk. 1, sammenholdt med PSL § 3, stk. 2.

Ejeren af arbejdsløshedsforsikringen eller medlemmet har fradragsret, uanset hvem der har foretaget indbetalingen. Fradragsretten er dog begrænset til forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier mv., mens ejeren eller medlemmet er fuldt skattepligtig her i landet. Se PBL § 54.

Begrænset skattepligtige personer m.fl.

Ved lov nr. 560 af 7. juni 2006 er der med virkning fra indkomståret 2006 indsat regler om fradrag for arbejdsløshedsforsikring for begrænset skattepligtige personer og dobbeltdomicilerede personer, der ikke kan anvende grænsegængerreglerne.

Begrænset skattepligtige personer kan dog kun få fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemskabskontingent i

  • lønindkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1
  • indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4
  • arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 12

og kun, hvis udgiften til arbejdsløshedsforsikringen og seniormedlemskabskontingentet ikke også kan fratrækkes ved beskatning i udlandet. Se PBL § 49, stk. 1, 2. pkt.

Tilsvarende adgang til fradrag gælder for dobbeltdomicilerede personer, der er fuldt skattepligtige, men efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne, og som ikke kan anvende grænsegængerreglerne. Fradrag i Danmark forudsætter dog, at personen ikke kan opnå fradrag ved beskatning i udlandet. Se PBL § 49, stk. 1, 3. pkt.

Hvorvidt en person er grænsegænger afgøres efter reglerne i KSL § 5 A-5 D. Kort fortalt er en grænsegænger en person, der har mindst 75 pct. af sin samlede globale indkomst fra Danmark i form af løn mv. Se afsnit C.F.5 om grænsegængerreglerne.

Ejer og forsikrede skal være samme person for at få fradrag. Se PBL § 49, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med PBL § 54, stk. 2.

For begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede personer, der ikke kan anvende reglerne for grænsegængere, gælder der visse begrænsninger i fradragsretten for indbetalinger til arbejdsløshedsforsikringen. Se i dette afsnit under: "Regel: Fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemskabskontingent".

Se TfS 1984, 410.LR, om kontokundeforsikring og TfS 1992, 495.LR, om forbrugerlånforsikring. Se også TfS 1992, 280.LSR, hvor Landsskatteretten gav fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring for en person, der var fuldt skattepligtig i Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Grønland.

Beskatning af arbejdsløshedsdagpenge

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge er fuldt ud indkomstskattepligtig som personlig indkomst. Se PBL § 49, stk. 2, og PSL § 3.

Det er ejeren, eller den der efter ejerens død efter bestemmelserne i policen er berettiget til udbetalingerne, der er indkomstskattepligtig. Se PBL § 55.

SKM2018.80.SR angik et udenlandsk forsikringsselskab, der påtænkte at udbyde en kreditorforsikring med arbejdsløshedsdækning til kunder i danske pengeinstitutter gennem en gruppeforsikring tegnet med pengeinstituttet.
I tilfælde af en kundes ufrivillige arbejdsløshed og såfremt en række betingelser var opfyldt, ville forsikringsselskabet dække kundens renter og afdrag på privatlån ved, at forsikringsselskabet betalte ydelserne på lånet direkte til kundens kreditor på kundens vegne.
Pengeinstituttet betalte forsikringspræmien til forsikringsselskabet. Ved tilslutningen til forsikringsordningen betalte kunderne imidlertid et gebyr til pengeinstituttet. Kunderne havde derved indirekte betalt forsikringspræmien.
Skatterådet fandt, at kunderne både ville være de forsikrede i og ejerne af den påtænkte kreditorforsikring, og anså derfor forsikringen for at være en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49.
Kunderne var indkomstskattepligtige af de ydelser på lånet, forsikringsselskabet betalte til deres kreditor, jf. PBL § 49, stk. 2, jf. PBL § 55.

I SKM2022.529.SR fandt Skatterådet, at en kreditorforsikringsaftale efter en konkret vurdering ikke kunne anses for omfattet af PBL § 49 men, at beskatning i stedet skulle ske efter statsskattelovens regler. Begrundelsen herfor var, at der var tale om et sammensat forsikringsprodukt, der både dækkede ufrivillig arbejdsløshed og midlertidig uarbejdsdygtighed.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1992, 280.LSR.

Skatteyderen, der var fuldt skattepligtig til Danmark, havde skattemæssigt hjemsted i Grønland. Under opholdet i Grønland havde skatteyderen betalt kontingent til Ingeniørernes Fagforening. Kontingentet til fagforeningen vedrørte alene udgifter til arbejdsløshedsforsikring. Da klageren under sit ophold i Grønland fortsat havde været fuldt skattepligtig til Danmark, kunne kontingentet fratrækkes i Danmark, efter PBL § 49, stk. 1.

Fradrag.

Da Danmark ikke vil kunne beskatte lønindkomst optjent i Grønland, vil fradragsretten i dag afhænge af, om udgiften til arbejdsløshedsforsikring kan fratrækkes i lønindkomsten i Grønland.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2022.529.SR

Skatterådet fandt, at en en kreditorforsikringsaftale ikke kunne anses for omfattet af PBL § 49 men, at beskatning i stedet skulle ske efter statsskattelovens regler.

Spørger havde som forsikringstager, indgået en aftale om forbrugerlånsforsikring med et udenlandsk forsikringsselskab. Spørger ydede låne- eller leasingkontrakter i forbindelse med bilfinansiering, og ville tilbyde kunder at tegne en forsikring, der dækkede den månedlige betaling, såfremt kunden blev ufrivilligt arbejdsløs eller midlertidigt uarbejdsdygtig. Skatterådet fandt, at den omhandlede gruppeforsikring udgjorde et sammensat produkt, hvorfor forsikringen ikke kunne omfattes af PBL § 49.

SKM2018.80.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at forsikringsudbetalinger fra et forsikringsselskab (spørgeren) til en kreditor, der driver udlånsvirksomhed, på et lån ikke var skattepligtig for debitoren på det pågældende lån, når forsikringsudbetalingerne skete som følge af debitorens ufrivillige arbejdsløshed. Skatterådet kunne ikke tiltræde, at en bank, der var forsikringstager i forsikringsaftalen med forsikringsselskabet, også skulle anses som ejer af den pågældende forsikring. Skatterådet anså derimod debitoren på lånet, der tillige var den forsikrede i forsikringsaftalen, for ejer af den pågældende forsikring. Herefter anså Skatterådet forsikringen for en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49, hvorved forsikringsudbetalingerne var indkomstskattepligtige for ejeren af forsikringen efter stk. 2, jf. § 55.

SKM2016.256.SR

Et forsikringsselskab påtænkte at tilbyde deres private skadesforsikringskunder (fx indbo) præmiefritagelse på skadesforsikringen ved ufrivillig ledighed, maksimalt op til 12 måneders præmie.

Forsikringsselskabet spurgte til flere løsningsforslag; enten at præmiefritagelsen var en integreret del af skadesforsikringen eller en selvstændig forsikring samt at de blev finansieret af kunden selv eller forsikringsselskabet.

Ingen af ordningstyperne var en arbejdsløshedsforsikring, jf. PBL § 49.

Ingen fradragsret for præmieindbetalingerne.

SKM2014.643.SR

Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed.

Skatterådet kunne bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 1 var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49, og at lånetager havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 2 var tale om en arbejdsløshedsforsikring, der ikke var omfattet af PBL § 49, men Skatterådet kunne bekræfte, at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.

Skatterådet kunne endelig bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49 og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis låntager tegnede de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som forsikrede.

SKM2012.123.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et forsikringsprodukt til brug for en skattemæssig vurdering kunne opdeles i flere forsikringer, herunder arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49 og syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5.

Forsikringsproduktet skulle derimod vurderes som ét produkt og skattemæssigt undergives statsskattelovens regler og praksis.

 
SKM2012.94.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at der er fradragsret for et medlems betaling af fagforeningskontingent og A-kasse-bidrag uagtet, at betalingerne hidrører fra en forsikringsudbetaling til dækning heraf.

Det var herved forudsat, at den omhandlede forsikring ikke opfylder kriterierne for at være en arbejdsløshedsforsikring efter PBL § 49.

Fradrag.

Udbetalinger fra forsikringen til dækning af medlemmets betaling af omhandlede udgifter vil være skattepligtige.

Løbende udbetalinger fra en individuel forsikring, hvor medlemmet af fagforeningen både er forsikringstager, ejer af forsikringen og forsikret, vil være skattepligtig indkomst for medlemmet, jf. SL § 4.

Da der er tale om en løbende ydelse af enten ubestemt varighed eller tidsbegrænset til 12 måneder, kan den ikke karakteriseres som en forsikringsydelse eller en egentlig erstatning, som omhandlet i SL § 5.

TfS 1992, 495.LR

Afgørelsen omhandlede en forsikring, der gik ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab bl.a. ved låntagers ufrivillige dokumenterede arbejdsløshed i mere end 60 på hinanden følgende dage, så forsikringsselskabet med visse begrænsninger overtog betalingen af den aftalte månedlige ydelse.

Ligningsrådet fandt ikke, at arbejdsløshedsforsikringsdelen var omfattet af PBL § 49, fordi långiver blev anset som ejer af forsikringen, og låntager var den forsikrede person.

Ikke fradrag.

Forsikrede og ejer skal være identiske for at opnå fradrag efter PBL § 49

TfS 1984, 410.LR

Afgørelsen vedrørte en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede.

Ligningsrådet udtalte, at kontokunder i stormagasiner kunne tilslutte sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og ejer af forsikringen havde fradrag for præmieudgiften efter SL § 6, litra a, og hvor kontokundens refusion heraf skulle medregnes ved opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst.

Udbetalte forsikringssummer var indkomstskattepligtige for stormagasinet. Hvis stormagasinet eftergav gæld i samme omfang, som det fik udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berørtes kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.

Kontokunden kunne ikke fratrække præmieudgiften.

Ikke fradrag.

Se også afsnit C.A.10.4.3.11 om ikke fradragsberettiget kontokundeforsikring