Ved indberetning via filoverførsel anbefaler vi, at I tester jeres filformat i testperioden (tidligere brugerbåndstesten) forud for indberetningsfristen. Det kan spare tid på fejlrettelse. Bemærk at i kun kan teste via FTPs Gateway.

Test af selve indberetningens indhold sker via produktionsmiljøet, der i ugerne 47, 48, 49 og 50 alene er åbent for brugertesten.

Vi anbefaler, at I sender testmateriale i starten af perioden, så der tidsmæssigt er mulighed for at lave en ny test, hvis det er nødvendigt.

Alt materiale, der modtages i perioden, opfatter vi som testmateriale.
Der kan derfor ikke sendes produktionskørsler i de nævnte uger, da vi efterfølgende sletter alle data modtaget i testperioden.  
                       
Produktionskørsler for indkomståret 2017 modtages igen fra uge 51.

Testmaterialets indhold
Testmaterialet bør omfatte mindst 100 og maksimalt 500 testindberetninger af forskellig type, som bør ligne variationen i den senere indberetning.

Data skal have realistiske værdier, som fx korrekte personnumre og realistiske beløb.  
Testmaterialet skal produceres under de samme systemmæssige forudsætninger og i samme datastruktur, som senere skal bruges ved indberetningen.

Svar på test
Vi sender pr. mail en godkendelse eller afvisning - med kommentarer til testmaterialet - til jeres kontaktperson.
Husk at kontaktpersonens mailadresse skal have OCES-certifikat, da vi kun kan sende svar i digital og krypteret form.