Dette afsnit handler om muligheden for henstand i forbindelse med klager.
I forbindelse med en klage til højere instans kan Skatteforvaltningen give henstand på betaling af skat. Se SFL § 51. Lovforarbejderne til bestemmelsen findes i L 110 og L 111 fra 2004/05 til lov nr. 427 af 6. juni 2005.
Reglen er en lovfæstning af mange års praksis. Af retssikkerhedsmæssige årsager var det et lovgivningsmæssigt ønske, at muligheden for henstand er lovreguleret. Den tidligere praksis er nu føjet ind i Skatteforvaltningsloven (SFL).
Der er ikke et retskrav på henstand og det fremgår ikke af loven eller forarbejderne i øvrigt en nærmere angivelse af de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om der i en given situation bør gives eller nægtes henstand.
Dette skema viser de betingelser, der knytter sig til henstand i forbindelse med klager:
Betingelse
|
Beskrivelse
|
Skriftlig anmodning
|
Borgeren/virksomheden skal anmode skriftligt om henstanden overfor Skatteforvaltningen og medvirke til oplysning af sagen, se SKM2013.468.LSR. En klage eller et sagsanlæg, har ikke opsættende virkning. Se SL § 38.
|
Dokumentation for klage / sagsanlæg
|
I forbindelse med anmodning skal borgeren/virksomheden medsende dokumentation for, at afgørelsen er påklaget og/eller at der er anlagt sag ved domstolene. Hvor Skatteforvaltningen har godkendt anmodning om indledning af gensidig aftaleprocedure, se C.F.8.2.2.25.3
|
Særskilt opkrævning
|
For at få henstand skal det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt. Der kan derfor ikke gives henstand med indregnet restskat efter KDL § 61, stk. 3 eller § 61 A. Se SFL § 51, stk. 2.
|
Længden af henstand
|
Skatteforvaltningen giver henstand i op til fire år. Henstanden kan dog forlænges efter fornyet ansøgning. SKAT giver henstand for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative system.
|
Ved anke af afgørelse
|
Hvis en administrativ afgørelse indbringes for domstolene, eller hvis en dom ankes, skal der indgives en ny ansøgning om henstand. Se SFL § 51, stk. 3.
|
Betinget af sikkerhedsstillelse
|
Hvis Skatteforvaltningen skønner, at henstanden vil forringe muligheden for senere at inddrive kravet, så kan SKAT betinge henstanden med, at der stilles sikkerhed for beløbet. Se SFL § 51, stk. 4.
Skatteforvaltningen anses for berettiget til, at kræve sikkerhed for betaling af skattekravet, hvis der gives henstand.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter henstand med skattekravet var betinget af sikkerhedsstillelse. Landsretten fandt af samme grund ikke, at betingelserne om sikkerhedsstillelse for det fulde beløb var uproportionalt. Endelig fandt Landsretten ikke, at SKAT havde begået fejl, som kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Se SKM2015.677.ØLR, SKM2009.611.BR og SKM2008.977.LSR.
Som udgangspunkt giver SKAT dog henstand uden krav om sikkerhedsstillelse.
Der skal derfor foretages en individuel vurdering og individuel begrundelse fra sag til sag
Henstand bevilget uden krav om sikkerhedsstillelse. Se SKM2011.663.LSR og SKM2010.698.LSR.
|
Modregning i udbetalinger fra det offentlige
|
Henstand med betaling afskærer ikke Skatteforvaltningen fra at kunne foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Se INDOG § 9.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at myndighederne i forbindelse med, at der gives tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling tager forbehold for, at modregning desuagtet kan ske, jf. SFL § 51, stk. 5.
Bestemmelsen i INDOG § 9 sikrer imidlertid, at der ikke forud for modregning skal foretages en konkret undersøgelse af, om der er taget forbehold for modregning, og at en gennemført modregning kan opretholdes, uanset at der undtagelsesvis ikke er taget et konkret modregningsforbehold over for skyldner.
Politiet havde foretaget beslaglæggelse hos en skatteyder af nogle beløb i forbindelse med en straffesag, der senere blev opgivet. Det antoges, at SKAT kunne foretage modregning for skyldig SKAT i dette beløb, uanset at skyldneren havde henstand med betalingen af den offentlige gæld, jf. INDOG § 9 og SFL § 51, stk. 5. Dette fremgik ligeledes af afgørelsen om henstand. Se SKM2017.171.LSR.
|
Det er Skatteforvaltningen der har kompetence til at bevilge henstand i forbindelse med klager. Se SFL § 51, stk. 1.
Landsskatteretten ophævede SKATs afgørelse på grund af ugyldighed og hjemviste sagen til fornyet behandling hos SKAT. Sagsbehandlingsfejlene bestod blandt andet i, at afgørelsen var truffet på et manglende tilstrækkeligt klarlagt og oplyst grundlag. Henset til sagsforløbets omstændigheder tillagde Landsskatteretten klagen opsættende virkning med virkning fra tidspunktet for afgørelsen fra Landsskatteretten. Se SKM2013.595.LSR.
SKAT var ikke berettiget til at afvise en anmodning om henstand med betaling af skat af en påklaget afgørelse på grund af indbetaling af skattekravet, idet beløbet, EFTER anmodning om henstand var indgivet, var blevet inddrevet ved udlæg i bankindeståender. Se SKM2013.593.LSR.
Det er uden betydning for fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for forældelsen om der er tale om henstand efter SFL § 51 eller efter inddrivelseslovens § 3, stk. 3. Se SKM2012.643.BR.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteret |
SKM2014.198.HR
|
Afslag på henstand, idet Højesteret efter en samlet bedømmelse fandt, at der var en nærliggende fare for, at skatte-og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives, hvis der gives henstand.
|
Stadfæstelse i Højesteret af SKM2012.3.ØLR, men med ændrede præmisser.
Tidligere SKM2010.442.LSR
Højesteret har afslået begæring om at tillægge anken opsættende virkning. Se SKM2012.98.HR.
|
Landsretten |
SKM2015.677.ØLR |
Landsretten fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter henstand med skattekravet var betinget af sikkerhedsstillelse. Landsretten fandt af samme grund ikke, at betingelserne om sikkerhedsstillelse for det fulde beløb var uproportionalt. Endelig fandt Landsretten ikke, at SKAT havde begået fejl, som kunne medføre afgørelsens ugyldighed.
|
Stadfæstelse SKM2015.118.BR. |
Byretsdomme |
SKM2018.226.BR
|
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., var berettiget til henstand med betalingen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift vedrørende en af sagsøgeren ejet Ferrari, der var endeligt fastslået af Højesteret ved en dom af 21. oktober 2015 (UfR 2016.507H, SKM2015.698.HR), fordi sagsøgeren efter afsigelsen af Højesterets dom havde indledt en klagesag om, hvorvidt han var berettiget til eksportgodtgørelse for køretøjet, som han havde eksporteret til Udlandet i 2012.
Retten slog i sine præmisser fast, at sagsøgerens klagesag vedrørende eksportgodtgørelse alene vedrørte, om sagsøgeren var berettiget til at få godtgjort en del af det afgiftsbeløb, der endnu ikke var betalt. Da klagesagen således ikke vedrørte opgørelsen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift, der var endeligt fastslået af Højesteret, fandt retten ikke, at der var hjemmel til at give sagsøgeren henstand med betalingen af afgiftskravet. Dette resultat havde endvidere støtte i formålet med skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
|
|
SKM2012.643.BR |
Byretten finder, at der den 14. januar 2002 er indgået afviklingsaftale om, at skattekravet stilles i bero, indtil der forelå en kendelse fra Landsskatteretten. Retten bemærker, at det ikke i sig selv er afgørende om betegnelsen henstand fremgår af aftalen. |
Bemærk :
Afgørelsen omfatter primært bevisførelse for, om der er indgået aftale om henstand . Henstand kan være bevilget efter enten SFL § 51 eller efter inddrivelseslovens § 3, stk. 2.
|
SKM2009.611.BR |
Skat var berettiget til at betinge henstand med, at der stilles sikkerhed for skattekravet. |
|
Landsskatteretskendelser |
SKM2017.395.LSR |
Da en sag om registreringsafgift af en bil var endeligt afgjort i Højesteret, fandtes der ikke længere en sag, der var under behandling i det administrative klagesystem eller ved domstolene, hvorfor betingelserne for at yde henstand efter SFL § 51 ikke var opfyldt. Landsskatteretten udtalte, at "Det forhold, at klageren eventuelt vil kunne få tilkendt eksportgodtgørelse afhængigt af udfaldet af klagesagen herom, og at der eventuelt vil kunne være en modregningsadgang i SKATs krav på registreringsafgift, medfører ikke, at det eventuelle krav på eksportgodtgørelse kan anses for at være omfattet af udtrykket "den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører" i SFL § 51, stk. 1, 1. pkt., idet "opgørelsen" i nærværende tilfælde er opgørelsen af registreringsafgiftskravet. SKAT har derfor med rette afslået klagerens henstandsanmodning, jf. SFL § 51, stk. 1, 1. pkt."
|
|
SKM2017.171.LSR |
Politiet havde foretaget beslaglæggelse hos en skatteyder af nogle beløb i forbindelse med en straffesag, der senere blev opgivet. Det antoges, at SKAT kunne foretage modregning for skyldig SKAT i dette beløb, uanset at skyldneren havde henstand med betalingen af den offentlige gæld, jf. INDOG § 9 og SFL § 51, stk. 5. Dette fremgik ligeledes af afgørelsen om henstand.
|
|
SKM2016.626.LSR |
Afslag på henstand, idet der som i SKM2014.198.HR er stor usikkerhed om borgerens indkomst-og formueforhold. |
|
SKM2013.688.LSR |
Klage over afslag på selvangivelsesomvalg er ikke en klage, hvor der er adgang til henstand efter SFL § 51. |
|
SKM2013.595.LSR |
Sagen hjemvist på grund af ugyldighed. |
|
SKM2013.593.LSR |
I de tilfælde hvor ansøgning er indsendt FØR udlæg har borgeren et berettiget retskrav på at få ansøgningen sagsbehandlet og dermed at der bliver truffet en afgørelse |
|
SKM2013.468.LSR |
Borger skal medvirke til sagens oplysning. |
|
SKM2012.575.LSR |
Et selskab anså for berettiget til henstand med restskatten efter KDL § 73 D, så længe pilotsagen verserede for landskatteretten. |
Bemærk : Henstand ikke bevilget efter SFL § 51. |
SKM2012.399.LSR |
Henstand ved klage over afslag på anmodning om genoptagelse af en indkomstansættelse er ikke omfattet af SFL § 51. Der var ikke tale om en klage over en opgørelse af skat. |
|
SKM2012.269.LSR |
Toldkodeksen artikel 244-henstand med toldskyld i forbindelse med domstolsbehandling betinget af sikkerhedsstillelse var foretaget med rette. |
Fra 1. maj 2016 EUTK art. 45 og se nærmere A.A.12.1.1. |
SKM2011.663.LSR |
Henstand bevilget uden krav om sikkerhedsstillelse.
Det var Landskatterettens opfattelse, at SKATs begrundelse beroede på allerede foreliggende omstændigheder.
SKAT foretog ikke skridt til inddrivelse af skattekravet i perioden fra henstandens ophør i 2009 til der blev anmodet om henstand i februar 2011 i forbindelse med anke til Landsretten.
|
|
SKM2011.662.LSR |
Henstand afslået i forbindelse med påklage af et bindende svar fra SKAT, idet der ikke var tale om en "klage over opgørelsen. "
|
|
SKM2011.589.LSR |
LSR. finder, at begrebet " klage " også omfatter tilfælde, hvor rigtigheden af den afgørelse, der ligger til grund for kravet, er til behandling hos SKAT i en genoptagelsessag. |
|
SKM2011.394.LSR |
Klage over henstand betinget af sikkerhedsstillelse, havde ikke opsættende virkning.
|
|
SKM2011.346.LSR |
Muligheden for henstand omfatter ikke domstolssager, der vedrører, hvorvidt det var berettiget, at en tidligere klageinstans afviste at behandle en klagesag, som var for sent indgivet. |
|
SKM2011.345.LSR |
Muligheden for henstand omfatter ikke klagesager, der vedrører, hvorvidt der kan opnås tilladelse til at foretage betalingskorrektion i henhold til LL § 2 stk. 5. |
|
SKM2010.698.LSR |
Henstand bevilget uden krav om sikkerhedsstillelse.
Der var ikke af SKAT henvist til omstændigheder, der kunne godtgøre, at der forelå en nærliggende risiko for, at den aktuelle inddrivelsesmulighed ville blive forringet i henstandsperioden.
|
|
SKM2008.977.LSR |
Skat var berettiget til at betinge henstand med, at der stilles sikkerhed for et toldbeløb. |
Fra 1. maj 2016 EUTK art. 45 og se nærmere A.A.12.1.1. |
►Skatteankestyrelsen◄ |
►SKM2018.553.SANST◄ |
►Skatteankestyrelsen fandt med henvisning til SKM2014.198.HR, at det var berettiget, at SKAT havde meddelt afslag på henstand uden sikkerhedsstillelse efter skatteforvaltningslovens § 51, da der bestod stor usikkerhed vedrørende selskabernes og hovedaktionærernes samlede forhold.◄ |
|