Indhold

Dette afsnit handler om officialprincippet. Se for så vidt angår ejendomsvurdering tillige afsnit A.A.7.4.10. om de særlige regler i SFL kapitel 7 a om frist for afgørelse, deklaration og afgørelsesperiode ved vurdering af fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

Definition af officialprincippet
Hjemmel
Betydning
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Definition af officialprincippet

Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse.

Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.

Hjemmel

Officialprincippet er en retsgrundsætning.

Betydning

Officialprincippet betyder, at Skatteforvaltningen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold.

Se FOB2017-17 En borger, der var permanent kørestolsbruger, søgte om dækning af prisforskellen mellem en bil med forhjulstræk og en firehjulstrukket bil, så han bedre kunne udføre sit arbejde. Borgeren havde flere gange oplevet at sidde fast med sin bil med forhjulstræk, når han besøgte frøplantager og planteskoler som led i sit arbejde.

Kommunen gav borgeren afslag. Kommunen mente med henvisning til en udtalelse fra en vejledningsenhed under Beskæftigelsesministeriet, at borgeren kunne bruge en tidligere bevilget firehjulet ATV (en crossmaskine), som kunne transporteres på en trailer.

Borgeren mente, at kommunen og vejledningsenheden havde misforstået, hvad det var for et underlag, han kørte på. Han kontaktede derfor selv vejledningsenheden, som nu gav udtryk for støtte til borgerens ønske om en bil med træk på alle fire hjul. Han skrev derefter til Ankestyrelsen, at kommunens vurdering var baseret på et "unuanceret og forkert grundlag", og opfordrede styrelsen til at kontakte vejledningsenheden. Borgeren mente også, at løsningen med ATV’en havde en række ulemper.

Ankestyrelsen forholdt sig ikke til borgerens opfordring og lagde vægt på de eksisterende oplysninger fra kommunen.

Borgeren klagede til ombudsmanden, som mente, at Ankestyrelsen burde have imødekommet borgerens opfordring til at indhente yderligere oplysninger fra vejledningsenheden. Ombudsmanden henviste til, at borgeren havde rejst relevant tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som indgik i grundlaget for styrelsens afgørelse om at stadfæste kommunens afslag.

Ombudsmanden henstillede til Ankestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.

Se FOB2017-8 Det var ombudsmandens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriet i medfør af officialprincippet burde have oplyst sagen yderligere for at konstatere, om der var tale om identiske dokumenter. En yderligere oplysning kunne bl.a. være sket ved henvendelse til de norske myndigheder, der fik tilsendt bilaget i 1999. En pligt til at kontakte bl.a. de norske myndigheder kunne efter ombudsmandens opfattelse også følge af, at Sundheds- og Ældreministeriet havde pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at rekonstruere bilaget, der ved en fejl ikke var journaliseret på sagen.

Ombudsmanden henstillede derfor til Sundheds- og Ældreministeriet, at ministeriet genoptog sagen for at undersøge den yderligere og træffe fornyet afgørelse om retten til aktindsigt i Sundhedsstyrelsens udtalelse. Samtidig anmodede ombudsmanden ministeriet om på ny at overveje spørgsmålet om meraktindsigt, også fordi Sundhedsstyrelsens udtalelse var 20 år gammel, og under henvisning til det nærmere indhold af udtalelsen sammenlignet med svaret på folketingsspørgsmålet.

Se FOB2016.55 Ankestyrelsen afviste at behandle en klage, fordi det var uklart, om Ankestyrelsen var rette klageinstans. Klagen var indgivet af en fagforening på vegne af et forældrepar, der ønskede at klage over, at deres søn var blevet frataget en ordning med hjælp om natten.

Ankestyrelsen kontaktede kommunen for at afklare, efter hvilken bestemmelse hjælpen var bevilget, men det kunne kommunen ikke oplyse. Herefter afviste Ankestyrelsen at behandle klagen med henvisning til, at det var usikkert, om Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle den.

Ombudsmanden fandt, at Ankestyrelsen med afgørelsen om at afvise klagen ikke havde overholdt officialprincippet og videresendelsespligten i forvaltningsloven.

Ankestyrelsen burde have undersøgt sagen nærmere, inden den traf afgørelse om at afvise sagen. I så fald ville Ankestyrelsen bl.a. være blevet bekendt med, at myndighedsansvaret for hjælpen lå hos regionsrådet, og Ankestyrelsen kunne have rettet henvendelse til regionen.

Ombudsmanden konkluderede, at Ankestyrelsens afgørelse og utilstrækkelige forudgående undersøgelse af sagen havde været kritisabel.

Se FOB2016.22 Ombudsmanden udtalte bl.a., at Statsforvaltningen i sin tilsynssag over for kommunen burde have påtalt kommunens utilstrækkelige sagsoplysning.

Se FOB2016.7 Ombudsmanden mente, at det var en fejl, at myndighederne i den konkrete sag ikke havde undersøgt den anfægtede beskrivelse af episoden i fængslet yderligere. Sagen kunne have været oplyst yderligere med en udtalelse fra overvagtmesterens kolleger eller ved videoovervågningsmaterialet eller begge dele afhængig af de konkrete omstændigheder.

Se FOB2015.39 - Ombudsmanden (FOB) kritiserede, at myndighederne ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt. FOB udtalte, at overholdelse af officialprincippet - i en situation som den foreliggende, hvor myndigheden har overtaget kompetencen fra en anden myndighed til at trække afgørelse på et sagsområde - nødvendigvis må forudsætte, at den modtagende myndighed indhenter alle relevante sagsakter fra den afgivende myndighed, inden der træffes afgørelse.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at Skatteforvaltningen kan varsle en ansættelsesændring.

Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. Skatteforvaltningen skal dog efterfølgende kontrollere om skatteyders oplysninger er korrekte.

Oplysningerne kan eventuelt også fremskaffes fra andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i SKL m.fl. Hvis indhentelse af oplysninger sker elektronisk finder DBL tillige anvendelse, se mere herom afsnit A.A.6.4.2.

Skatteforvaltningen har ifølge officialprincippet også pligt til, at sagerne behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk.

Officialprincippet indebærer, at Skatteforvaltningen og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis Skatteforvaltningen ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.

Indhentelse og videregivelse af personoplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder

Ved manuel eller elektronisk videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, finder persondataloven anvendelse, jf. FVL § 28, stk. 1, se ændring af § 28 FVL lov nr. 503 af 23. maj 2018 jf. DBL § 2, stk. 1. Ved videregivelse af andre fortrolige oplysninger end personoplysninger, finder FVL § 28, se ændring af FVL lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 2 anvendelse, jf. FVL § 28, stk. 2, se ændring af FVL lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 2 .

Ved indhentelse af følsomme personoplysninger til brug for ansøgningssager finder FVL § 29 anvendelse. Udgangspunktet er herefter, at sådanne oplysninger ikke må indhentes, jf. FVL § 29, stk. 1, medmindre der foreligger et samtykke til indhentelsen, andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes, jf. FVL § 29, stk. 2, nr. 1-3. Ved elektronisk indhentelse af følsomme personoplysninger finder både FVL § 29 og DBL anvendelse.

Det bemærkes dog, at en myndighed i visse tilfælde kan have pligt til at videregive oplysninger. Se FVL § 31.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2006.12.HR	Sagen drejede sig om lønindeholdelse. Restanten ønskede ikke at afgive oplysninger om indtægter og udgifter og blev flere gange indkaldt til udlægsforretninger, men mødte ikke. Da lønindeholdelsen tog udgangspunkt i restantens egne - historiske - oplysninger og restanten var bekendt hermed, fandt Højesteret, at kommunen havde tilvejebragt det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om lønindeholdelse.
Landsretsdomme
SKM2014.325.ØLR	Det blev af retten lagt til grund, at SKAT, forinden afgørelserne blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente yderligere regnskabsmateriale og i øvrigt havde foretaget undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet.
SKM2005.167.ØLR	Sagen drejede sig om en ansøgning om aktieombytning. Landsretten fandt ikke, at Told- og Skattestyrelsen havde tilsidesat officialprincippet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Landsretten lagde vægt på, at sagsøgeren var repræsenteret af en revisor, som havde modtaget forslaget til afgørelse og havde haft lejlighed til at komme med bemærkninger hertil.
SKM2005.60.ØLR	En kommunes afgørelse var baseret på en redegørelse fra Told- og Skattestyrelsen, som kommunen havde erklæret sig enig i. Officialprincippet var opfyldt.
SKM2003.27.ØLR	Sagen drejede sig om hvorvidt Told- og Skattestyrelsen havde de nødvendige oplysninger før agterskrivelse blev udsendt og dermed om officialprincippet var opfyldt. Landsretten fandt, at Told- og Skattestyrelsen både ved udsendelse af agterskrivelse og kendelse var i besiddelse af et fuldt tilstrækkeligt faktisk og retligt oplysningsgrundlag for at kunne træffe en korrekt afgørelse.
SKM2002.677.VLR	Sagen drejede sig om hvorvidt en skatteforvaltning havde de nødvendige oplysninger for at træffe afgørelse i en sag om valutaoptionsarrangementer. Landsretten fandt, at skatteforvaltningen havde haft de nødvendige oplysninger.
Byretten
SKM2015.310.BR	Sagen hjemvist til fornyet behandling ved SKAT, idet der er begået fejl af SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen. Retten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at der har været indsendt regnskabsmateriale til SKAT, som burde have været inddraget i sagsbehandlingen.
SKM2015.301.BR	SKAT havde ikke tilsidesat officialprincippet eller i øvrigt begået sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre afgørelsernes ugyldighed.
Landsskatteretskendelser
SKM2013.595.LSR	Ansøgning om henstand i henhold til SFL § 51. Landsskatteretten fandt, at afgørelsen ikke var truffet på et tilstrækkeligt klarlagt og oplyst grundlag. Klager havde rejst tvivl om det faktiske grundlag, som SKAT havde lagt til grund for det udøvede skøn, at SKAT efter officialprincippet og formålet med partshøringsreglerne var forpligtet til reelt og fyldestgørende at undersøge sagen nærmere og herefter reelt vurdere, om der på dette nye grundlag var grundlag for at skønne om forholdet var omfattet af SFL § 51.
SKM2013.688.LSR	Landsskatteretten fandt, at SKAT på tilstrækkelig vis havde undersøgt, hvad indholdet af den klagesag, som klager henviste til, var.
TfS2000.827.LSR	Sagens drejede sig om ukuransnedskrivning. Officialprincippet var opfyldt, uanset Skattemyndigheden ikke ønskede at besigtige varelageret.

Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Udtalelse fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
FOB2017-17	En borger, der var permanent kørestolsbruger, søgte om dækning af prisforskellen mellem en bil med forhjulstræk og en firehjulstrukket bil, så han bedre kunne udføre sit arbejde. Borgeren havde flere gange oplevet at sidde fast med sin bil med forhjulstræk, når han besøgte frøplantager og planteskoler som led i sit arbejde. Kommunen gav borgeren afslag. Kommunen mente med henvisning til en udtalelse fra en vejledningsenhed under Beskæftigelsesministeriet, at borgeren kunne bruge en tidligere bevilget firehjulet ATV (en crossmaskine), som kunne transporteres på en trailer. Borgeren mente, at kommunen og vejledningsenheden havde misforstået, hvad det var for et underlag, han kørte på. Han kontaktede derfor selv vejledningsenheden, som nu gav udtryk for støtte til borgerens ønske om en bil med træk på alle fire hjul. Han skrev derefter til Ankestyrelsen, at kommunens vurdering var baseret på et "unuanceret og forkert grundlag", og opfordrede styrelsen til at kontakte vejledningsenheden. Borgeren mente også, at løsningen med ATV’en havde en række ulemper. Ankestyrelsen forholdt sig ikke til borgerens opfordring og lagde vægt på de eksisterende oplysninger fra kommunen. Borgeren klagede til ombudsmanden, som mente, at Ankestyrelsen burde have imødekommet borgerens opfordring til at indhente yderligere oplysninger fra vejledningsenheden. Ombudsmanden henviste til, at borgeren havde rejst relevant tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som indgik i grundlaget for styrelsens afgørelse om at stadfæste kommunens afslag. Ombudsmanden henstillede til Ankestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
FOB2017-8	Det var ombudsmandens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriet i medfør af officialprincippet burde have oplyst sagen yderligere for at konstatere, om der var tale om identiske dokumenter. En yderligere oplysning kunne bl.a. være sket ved henvendelse til de norske myndigheder, der fik tilsendt bilaget i 1999. En pligt til at kontakte bl.a. de norske myndigheder kunne efter ombudsmandens opfattelse også følge af, at Sundheds- og Ældreministeriet havde pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at rekonstruere bilaget, der ved en fejl ikke var journaliseret på sagen. Ombudsmanden henstillede derfor til Sundheds- og Ældreministeriet, at ministeriet genoptog sagen for at undersøge den yderligere og træffe fornyet afgørelse om retten til aktindsigt i Sundhedsstyrelsens udtalelse. Samtidig anmodede ombudsmanden ministeriet om på ny at overveje spørgsmålet om meraktindsigt, også fordi Sundhedsstyrelsens udtalelse var 20 år gammel, og under henvisning til det nærmere indhold af udtalelsen sammenlignet med svaret på folketingsspørgsmålet.
FOB2016.55	Ankestyrelsen afviste at behandle en klage, fordi det var uklart, om Ankestyrelsen var rette klageinstans. Klagen var indgivet af en fagforening på vegne af et forældrepar, der ønskede at klage over, at deres søn var blevet frataget en ordning med hjælp om natten. Ankestyrelsen kontaktede kommunen for at afklare, efter hvilken bestemmelse hjælpen var bevilget, men det kunne kommunen ikke oplyse. Herefter afviste Ankestyrelsen at behandle klagen, med henvisning til at det var usikkert, om Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle den. Ombudsmanden fandt, at Ankestyrelsen med afgørelsen om at afvise klagen ikke havde overholdt officialprincippet og videresendelsespligten i forvaltningsloven. Ankestyrelsen burde have undersøgt sagen nærmere, inden den traf afgørelse om at afvise sagen. I så fald ville Ankestyrelsen bl.a. være blevet bekendt med, at myndighedsansvaret for hjælpen lå hos regionsrådet, og Ankestyrelsen kunne have rettet henvendelse til regionen. Ombudsmanden konkluderede, at Ankestyrelsens afgørelse og utilstrækkelige forudgående undersøgelse af sagen havde været kritisabel.
FOB2016.22	En kommune havde givet tilladelse til opførelse af en gyllebeholder, uden at der forelå en landzonetilladelse. Opførelse af bygninger i landzone uden landzonetilladelse - herunder gyllebeholdere - kræver, at bygningen er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. Ombudsmanden udtalte bl.a., at Statsforvaltningen i sin tilsynssag over for kommunen burde have påtalt kommunens utilstrækkelige sagsoplysning.
FOB2016.7	Ombudsmanden mente, at det var en fejl, at myndighederne i den konkrete sag ikke havde undersøgt den anfægtede beskrivelse af episoden i fængslet yderligere. Sagen kunne have været oplyst yderligere med en udtalelse fra overvagtmesterens kolleger eller ved videoovervågningsmaterialet eller begge dele afhængig af de konkrete omstændigheder.
FOB2015.39	Ombudsmanden (FOB) kritiserede, at myndighederne ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt. FOB udtalte, at overholdelse af officialprincippet - i en situation som den foreliggende, hvor myndigheden har overtaget kompetencen fra en anden myndighed til at trække afgørelse på et sagsområde - nødvendigvis må forudsætte, at den modtagende myndighed indhenter alle relevante sagsakter fra den afgivende myndighed, inden der træffes afgørelse.
2009-14-1	SKAT og Landsskatteretten afviste et bindende svar. Ombudsmanden udtaler, at officialprincippet også gælder for Landsskatterettens klagebehandling.