Indhold

Dette afsnit handler om de situationer, hvor Skattestyrelsen modtager ansøgninger om tilladelse til skattefri aktieombytning fra aktionærer i selskaber, hvor der er et meget stort antal aktionærer.

Afsnittet indeholder:

  • Massetilladelser
  • Oversigt over generelle tilladelser

Massetilladelser

For at undgå individuel behandling af et stort antal identiske sager, tager SKAT generelt stilling til, om betingelserne for tilladelse til skattefri aktieombytning er opfyldt.

Typisk anmodes der i disse sager om, at tilladelse gives uden det almindeligt anvendte anmeldelsesvilkår. Dette skyldes, at der ofte er tale om børsnoterede selskaber, hvor det ikke giver mening at pålægge den enkelte aktionær at foretage anmeldelse af ændringer i en koncern, der kan være meget stor, og hvor den enkelte aktionærs indflydelse typisk vil være ganske beskeden.

Det er valgfrit at udnytte den generelle tilladelse. Hvis en aktionær ønsker, at en aktieombytning skal betragtes som en skattepligtig afståelse, skal aktionæren blot selvangive afståelsen.

Oversigt over generelle tilladelser

I 2015 er der givet generel tilladelse til følgende:

SKAT har givet tilladelse uden vilkår til skattefri aktieombytning af kapitalandele i A/S Nørresundby Bank med kapitalandele i Nordjyske Bank A/S. Kapitalejerne i A/S Nørresundby Bank (bortset fra Nordjyske Bank A/S) kan apportindskyde deres kapitalandele i A/S Nørresundby Bank mod at erhverve kapitalandele i Nordjyske Bank A/S, der nyudstedes som følge af ombytningen samt en kontant udligningssum. Hver Nørresundby bank aktie vederlægges med en Nordjyske Bank aktie og en kontant udligningssum på 335 kr. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle kapitalejere, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Se SKM2015.168.SKAT.

I forbindelse med bankfusionen i SKM2015.168.SKAT blev aktionærerne af SKAT orienteret om, at der i forbindelse med fusionen ville ske en skattefri aktieombytning, og at aktionærernes skatteforhold ville blive behandlet herefter, hvis de ikke forinden havde gjort indsigelse. Da nogle aktionærer, der før fusionen havde kunnet afhænde deres aktier skattefrit, havde forholdt sig passivt og ikke havde foretaget et aktivt valg, kunne der ske genoptagelse for disse med henblik på at ændre deres beskatningsforhold til en skattepligtig aktieombytning. Se SKM2017.734.LSR.

SKAT har givet tilladelse til skattefri aktieombytning af aktier i Torm A/S med aktier i Torm UK, som har hjemsted i Det Forenede Kongerige. Selskabet stiftes i forbindelse med ombytningen. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Tilladelsen blev givet uden vilkår. Se SKM2016.163.SKAT.

I 2013 er der givet generel tilladelse til følgende:

Trifork A/S med aktier i Trifork Holding AG. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Der var ikke grundlag for at frafalde det sædvanlige 3 års anmeldelsesvilkår. Se SKM2014.51.SKAT

I 2009 er der givet generel tilladelse til følgende:

SKAT har givet tilladelse til skattefri aktieombytning af aktier i Renewagy A/S. Aktionærerne kan skattefrit ombytte deres aktier i Renewagy A/S med aktier i det tyske børsnoterede selskab Colexon Energy AG. Der er tale om en generel tilladelse, der kan benyttes af aktionærer i Renewagy A/S, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Se SKM2009.306.SKAT.

Da der er givet en samlet tilladelse for alle selskabernes aktionærer, skal de enkelte aktionærer ikke selvstændigt søge om tilladelse til skattefri aktieombytning.

Fælles for de nævnte omstruktureringer er, at de objektive krav i ABL § 36 (daværende § 13) er opfyldt. Desuden skønnes formålet med aktieombytningen ikke at være skatteunddragelse eller -undgåelse.

I 2008 er der givet generel tilladelse til følgende:

SKAT har givet tilladelse til to skattefri aktieombytninger af aktier i GASA GROUP A/S. Ved den første ombytning havde 91 aktionærer i GASA GROUP A/S forpligtet sig til at ombytte deres aktier i GASA GROUP A/S til aktier i GASA GROUP HOLDING A/S. Ved den anden aktieombytning planlægges de resterende ca. 500 aktionærer i GASA GROUP A/S tilbudt at foretage en skattefri aktieombytning. Aktionærerne kan i begge aktieombytninger skattefrit ombytte deres aktier i GASA GROUP A/S med aktier i GASA GROUP HOLDING A/S. Se SKM2008.65.SKAT.

SKAT har givet tilladelse til succession for de danske aktionærer i Fasteignafélagið Stoðir hf. i forbindelse med omstrukturering (grenspaltning og efterfølgende aktieombytning) efter islandske regler. Se SKM2008.203.SKAT.

I 2007 er der givet generel tilladelse til følgende:

  • Guidant Corporation med aktier i Boston Scientific Corporation. Se SKM2007.529.SKAT
  • Keops A/S med aktier i det islandske selskab, Fasteignafélagid Stoðir hf. Se SKM2007.532.SKAT
  • Carl Bro A/S med aktier i det hollandske børsnoterede selskab Grontmij NV. Se SKM2007.582.SKAT
  • Altinex ASA med aktier i NORECO ASA. Se SKM2007.654.SKAT
  • Gillette Co. med aktier i det amerikanske børsnoterede selskab Procter & Gamble Co. Se SKM2007.706.SKAT
  • Royal Dutch Petroleum med aktier i det britiske selskab Royal Dutch Shell Plc. Se  SKM2007.718.SKAT

I 2006 er der givet generel tilladelse til følgende:

I 2005 er der givet generel tilladelse til følgende:

I 2004 er der givet generel tilladelse til følgende:

I 2003 er der givet generel tilladelse til følgende:

  • Plantagen Norden AB med aktier i Plantasjen Norden AS
  • Rolls-Royce plc. med aktier/tegningsretter i Rolls-Royce Group plc.
  • Navision A/S med aktier i Microsoft Corporation. Se SKM2003.481.TSS

I 2002 er der givet generel tilladelse til følgende:

  • Egnsbank Fyn A/S med aktier i Sydbank A/S

I 2001 er der givet generel tilladelse til følgende:

  • SAS Danmark A/S, SAS Norge ASA, SAS Sverige AB med aktier i SAS AB

I 2000 er der givet generel tilladelse til følgende:

  • Merita Abp - Nordbanken Holding AB
  • Ratin A/S - Rentokil Initial Plc
  • Unidanmark A/S - Nordic Baltic Holding AB
  • Mannesmann AG - Vodafone Air Touch Plc
  • Hoogovens N.V. - Corus Group Plc.
  • Stora Kopparsberg Berslag AB - Stora Enso Oyj
  • Cell Network AB med aktier i Mandator AB
  • Real Danmark A/S med aktier i Danske Bank A/S
  • America Online Inc. og Time Warner Inc. med aktier i AOL Time Warner Inc.
  • Corebit A/S med aktier i Icon Medialab International AB
  • Glaxo Welcome plc. og SmithKline Beecham plc. med aktier i GlaxoSmithKline plc.

I 1999 er der givet generel tilladelse til følgende:

  • ABB AB, Sverige og ABB AG, Schweiz - ABB Ltd, Schweiz
  • Astra AB - Zenica group Plc.
  • Citycorp - Citigroup Inc.

I følgende tilfælde er det vurderet, at betingelserne for at få tilladelse til en skattefri aktieombytning ikke er opfyldt:

  • Hoechst AG med aktier i Rhone-Poulenc SA (Aventis SA)
  • Six Continents Plc med aktier i Mitchells Butlers Plc og Intercontinental Hotel Group Plc. Se SKM2004.74.TSS.