Indhold

Dette afsnit beskriver terminologi og administrationen af Køretøjsregisteret.

Afsnittet indeholder:

Definitioner

Nedenfor følger en liste over de mest benyttede termer og deres betydning.

  • Registrering (eller afledninger heraf): bliver brugt som en samlet betegnelse for indregistrering ►(med tildeling af et nyt registreringsnummer)◄, omregistrering (uden tilmelding af et nyt registreringsnummer) og ►afmelding af et registreret◄ køretøj. Se registreringsbekendtgørelsens § 1.
  • Færdselslovens område: bliver brugt om vej her i landet, som bruges til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Se Færdselslovens § 1.
  • Offentlig vej: bliver brugt om veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje. Se Færdselslovens § 1.
  • Ejer af et køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt både om tilfælde, hvor der kun er én ejer af køretøjet, og om tilfælde, hvor der er flere ejere af køretøjet.
  • Bruger af et køretøj: bliver anvendt om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere, jf. dog registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3. Det samme gælder en filial her i landet af en udenlandsk erhvervsdrivende virksomhed eller en udenlandsk arbejdsgiver.
  • Her i landet: bliver brugt om Kongeriget Danmark, bortset fra Færøerne og Grønland.
  • ►Udenlandsk køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt om et køretøj, hvis ejer eller bruger har en sådan tilknytning til en anden stat, at køretøjet, hvis det skal registreres, ikke skal registreres i Motorregistret.x

  • Registreret udenlandsk køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt om et køretøj, der er registreret af en kompetent myndighed i en anden stat, Færøerne eller Grønland, og som er forsynet med nummerplader. Betegnelsen bliver brugt også om et køretøj, der har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage eller "commercial number plates" (prøveskilte), som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland.

  • Wienerkonventionen: bliver brugt om Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik, der er en oversigt over de stater, der har tiltrådt Wienerkonventionen i bilag 1 til bekendtgørelsen om registrering af køretøjer.

  • EU/EØS-stat: bliver brugt om en stat, der enten er medlem af EU eller deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er i dag de 28 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge. Betegnelsen EU/EØS-stat dækker ikke Færøerne og Grønland.
  • Registreringsattest (eller afledninger heraf): bliver brugt om den samlede registreringsattest. Hvis registreringsattesten består af to dele, omfatter betegnelsen begge dele af attesten.

Se registreringsbekendtgørelsens § 1.

Administration af Motorregistret (Køretøjsregistret)

Se registreringsbekendtgørelsens § 2.

Motorstyrelsen kan slette registrerede oplysninger om et køretøj, hvis køretøjet er afmeldt fra registret, og det ikke bliver registreret igen inden for en periode af tolv år.

Hvis særlige grunde taler for det, kan Motorstyrelsen dispensere fra følgende bestemmelser i registreringsbekendtgørelsen:

 

Adgang til registrerede oplysninger

Enhver har efter anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i Motorregistret, om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Det er Motorstyrelsen, der afgør, om en oplysning skal udleveres. Motorstyrelsen kan kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om udlevering af oplysninger.

Som udgangspunkt udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, eller om skattemæssige forhold.

Skatteministeren kan dog fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Motorregistret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger. En sådan terminaladgang kan gives til offentlige myndigheder og til følgende virksomhedstyper:

  • Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
  • Autoriserede nummerpladeoperatører.
  • Parkeringsvirksomheder.
  • Advokater og inkassovirksomheder.
  • Genbrugspladser.
  • Redningstjenester.
  • Finansieringsvirksomheder.
  • Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) (fra 1. januar 2019).
  • Virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler (fra 1. juli 2018).
  • xØvrige virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplysninger for at kunne udføre deres hverv (fra 1. januar 2019)◄.

►Ved ”ikke uvæsentligt omfang” forstås, at virksomhedens behov for adgang til oplysningerne skal være nødvendig for, at virksomheden kan varetage sine opgaver. En virksomhed, som ønsker terminaladgang til Motorregistret, og som ikke er opregnet direkte i loven, skal godtgøre sit behov for at få tildelt terminaladgangen. Det er således en forudsætning for at få terminaladgang, at behandlingen af personoplysningerne er nødvendig for, at virksomheden kan opfylde sin retlige forpligtelse og opgaver, som påhviler virksomheden som led i dens virksomhedsudøvelse.

Det er også en forudsætning for tildeling af adgangen til oplysninger i Motorregistret, at adgangen overholder de til enhver tid gældende persondataretlige regler.◄

Motorstyrelsen kan endvidere efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag.

 

Se KØREGL § 17.