Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit C.H Fast ejendom indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

• Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
• Afsnit A.B Angivelse og afregning
• Afsnit A.C Kontrol og straf.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

• lovforkortelser
• forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
• forkortelser for selskabsformer. 

Afsnit C.H Fast ejendom handler om:

• Hvad medregnes ved indkomstopgørelsen? (C.H.1)
• Afståelse af fast ejendom (C.H.2)
• Løbende indtægter og udgifter på fast ejendom (C.H.3).

I Den juridiske vejledning 2019-1 er der generelt indsat en ny formulering af standardoverskriften for afgørelsesskemaerne.

Der er desuden foretaget konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af skatteindberetningsloven.

I dette afsnit er der desuden indarbejdet følgende faglige nyheder:

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Faglige nyheder med relation til vurderingslovgivningen

Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, der indeholder nye regler om ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Vurderingsloven (lov om vurdering af landets faste ejendomme) er samtidig blevet ophævet. Vurderinger foretaget i medfør af vurderingsloven gælder dog, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget, og der vil i et vist omfang blive foretaget vurderinger efter reglerne i vurderingsloven, uanset ophævelsen. Der henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i ejendomsvurderingslovens kapitel 15.

Der er efterfølgende ved lov nr. 278 af 17. april 2018 vedtaget enkelte justeringer af ejendomsvurderingsloven, der også har virkning fra den 1. januar 2018.

►Ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 er der vedtaget flere justeringer i forhold til ejendomsvurderingsloven, der har virkning fra 1. januar 2018. Loven viderefører samtidig de hidtidige vurderinger i 1 år mere end hidtil forudsat, dvs. med i alt 2 år, så de første nye ejerboligvurderinger vil skulle foretages pr. 1. januar 2020, mens vurderinger af erhvervsejendomme mv. foretages pr. 1. januar 2021. Dette skyldes, at it-systemet, som skal understøtte de nye vurderinger, endnu ikke er helt færdigudviklet.◄

Der er endnu ikke indarbejdet en beskrivelse af reglerne i ejendomsvurderingsloven i nærværende udgave af Den juridiske vejledning. Juridisk vejledning om ejendomsvurderingsloven er dog under udarbejdelse. Der henvises indtil videre til bemærkningerne til ejendomsvurderingsloven. Se lovforslag nr. 211 af 3. maj 2017. Der kan rettes henvendelse til Vurderingsstyrelsen om emnet.

For beskrivelse af reglerne efter den tidligere gældende vurderingslov henvises til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.

Som følge af den nye ejendomsvurderingslov er der foretaget ændringer i en række andre love. Se lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) og lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017. Se også Lov nr. 278 af 17. april 2018, hvorefter ændringerne i lov nr. 688 af 8. juni 2017 først får virkning, når den nye ejendomsvurderingslov foreligger. ►Se lov nr. 1729 af 27. december 2018, som ændre i ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 688 af 8. juni 2017.◄

Vejledningen er derfor ændret på en række punkter. 

Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 er der bl.a. indført et forsigtighedsprincip ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for bl.a. ejendomsværdiskat. Formålet ved forsigtighedsprincippet er, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejendomsejere til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen. Forsigtighedsprincippet er indarbejdet i afsnit C.H.3.5 om ejendomsværdiskat. Princippet gælder for ejendomme, der er vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Det er alene ejerboliger, som vurderes i 2020, jf. lov nr. 1729 af 27. december 2018. For reglerne omkring ejendomsværdiskat af andre ejendomme i 2019, henvises til Den juridiske vejledning 2017-2.

Andre faglige nyheder

• I afsnit C.H.3.4.1 om udlejning af privat helårs- og fritidsbolig er indarbejdet ændringer som følge af lov nr. 1727 af 27. december 2018 om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien. De ændrede regler har med få undtagelser virkning fra og med indkomståret 2018. Se ændringslovens § 6.

Bemærk: Ligningsloven - Ny lovbekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 66 af 22/01/2019 af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) er offentliggjort den 26. januar 2019.

I denne udgave af Den juridiske vejledning, vil der derfor som udgangspunkt være henvist enten til den tidligere lovbekendtgørelse eller til ændringslove, der ikke var indarbejdet i denne.