Indhold

Dette afsnit handler om betingelsen om båndlæggelse, og om de betingelser og undtagelser, der er til denne.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Medarbejderens død og invaliditet
  • Båndlæggelsessted
  • Puljeordninger
  • Arbejdsløshed
  • Udlæg
  • Overdragelse til ægtefælle
  • Aktieombytning og fusion
  • Tvangsindløsning
  • Selskabets konkurs eller likvidation
  • Brud på båndlæggelsen af dele af ordningen
  • Salg af købe- og tegningsretter
  • Nytegning og køb
  • Anskaffelsestidspunktet for båndlagte aktier
  • Salg efter båndlæggelsen
  • Medarbejderaktier indskudt i pensionsdepot
  • Udbytte fra båndlagte aktier
  • Undtagelse for ikke skattepligtige medarbejdere
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det er en betingelse for skattefriheden, at aktierne båndlægges i en årrække. Båndlæggelsen regnes fra og med udløbet af det kalenderår, hvori aktierne mv. erhverves. Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at råde over aktierne mv. ved overdragelse, pantsætning eller på anden vis. Der kan ikke foretages udlæg i aktierne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen.

Båndlæggelsen omfatter også fondsaktier, konvertible obligationer og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte medarbejderaktier. Derimod udbetales udbytte af aktierne i båndlæggelsesperioden og rente af båndlagt provenu. Udbytter og renter er skattepligtige hos medarbejderen efter de almindelige regler herom.

Kravet om båndlæggelse skal sikre, at lønindkomst ikke kort efter erhvervelsen af medarbejderaktier/obligationer skal kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst. I visse situationer kan det dog blive aktuelt at ophæve en båndlæggelse før udløbet af båndlæggelsesperioden. Normalt vil det indebære, at forudsætningerne for skattebegunstigelsen efter LL § 7 A bortfalder, og at medarbejderne skal beskattes.

I helt ganske særlige ekstraordinære situationer kan en båndlæggelse dog ophæves før tid, således at medarbejderen får rådighed over de modtagne værdier, uden at det vil få indflydelse på den oprindelige skattefrihed. Der stilles store krav til de omstændigheder, der konkret kan føre til en sådan førtidig ophævelse. Se SKM2013.27.SR, hvor der forelå helt særlige ekstraordinære omstændigheder, og hvor der derfor ikke var tale om råden i strid med kravet om båndlæggelse. Se heroverfor SKM2013.36.SR, hvor en likvidation ikke kunne begrunde en ophævelse af båndlæggelse og indfrielse af medarbejderobligationer.

Se også

Se også afsnit

Medarbejderens død og invaliditet

Båndlæggelsen hæves før periodens udløb, hvis medarbejderen

  • afgår ved døden,
  • bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension
  • bliver berettiget til førtidspension efter de nu gældende regler, der trådte i kraft 1. januar 2003 (førtidspensionsreformen).

Båndlæggelsessted

Værdipapirerne skal være båndlagt i den nævnte årrække i et og samme danske pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter værdipapircentralloven. Se TfS 1991, 339 TSS eller tilsvarende indenfor EU eller EØS lande. Båndlæggelse kan ikke ske i de enkelte medarbejderes egne pengeinstitutter. Båndlæggelsen kan ske samlet for alle medarbejdere eller i særskilte depoter for de enkelte medarbejdere.

For selskaber, som ikke har udstedt aktiebrev/anpartsbevis gælder der en særlig båndlæggelsespraksis. I disse tilfælde kræves det, at selskabet en gang hvert halve år sender det pengeinstitut, hvor de omhandlede aktier/anparter er båndlagt, en udskrift af aktiebogen/anpartshaverfortegnelsen, så det er muligt at se, om lovens båndlæggelseskrav overholdes. Udskriften skal bekræftes af selskabets revisor. Se TfS.1993.526.TSS. Denne særlige praksis anvendes dog ikke for selskaber, hvis aktier mv. er registreret i VP Securities (tidligere Værdipapircentralen).

Puljeordninger

Hvis der i en medarbejderaktieordning indgår en puljeordning, hvor medarbejderne ejer et antal aktier mv. i fællesskab, forbliver puljen i sin helhed båndlagt i hele bindingsperioden, uanset en eller flere medarbejderes død eller alvorlige invalidering i dette tidsrum. Først efter båndlæggelsesperiodens udløb udbetales de båndlagte midler til medarbejderen eller dennes bo.

Arbejdsløshed

Båndlæggelsen tillades heller ikke ophævet, fordi medarbejderen fx bliver arbejdsløs, får vigende indtægter, eller fordi han får en stilling i udlandet inden for koncernen gældende for en længere periode, og må realisere sine aktiver her i landet for at skaffe midler til sin bosætning i udlandet.

Udlæg

Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at råde over aktierne mv. ved overdragelse, pantsætning eller på anden vis. Der kan ikke foretages udlæg i aktierne. Heller ikke med respekt af båndlæggelsen.

I en sag hvor en kommune ville foretage udlæg i medarbejderobligationer, nåede Østre Landsret frem til, at det ville være i strid med båndlæggelseskravet. Kommunens forsøg på at foretage udlæg i medarbejderobligationer blev herefter underkendt. Se TfS.1988.332.ØLD.

Overdragelse til ægtefælle

I forbindelse med et skifte mellem ægtefæller kan medarbejderaktier, der indgår i fællesformuen, udlægges til den anden ægtefælle med respekt af båndlæggelsen. Se skd. 68.17.

Aktieombytning og fusion

Ombyttes medarbejderaktier under båndlæggelsen, fx i forbindelse med en skattepligtig fusion, båndlægges de modtagne aktier på uændrede vilkår i den resterende båndlæggelsesperiode. Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder anvendelse ved ombytningen.

Hvis medarbejderaktierne ombyttes under båndlæggelsesperioden i forbindelse med en fusion, så opretholdes båndlæggelsen af de "nye" aktier på uændrede vilkår i den resterende båndlæggelsesperiode.

Ligningsrådet bekræftede i en sag, at der kunne foretages en skattefri aktieombytning af aktier båndlagt i henhold til LL § 7 A uden, at det ansås for "råden" i strid med LL § 7 A, stk. 1, selvom moder-/datterselskabskonstruktionen først blev etableret i forbindelse med aktieombytningen, og selvom medarbejderen ved at acceptere aftalen i princippet rådede over aktierne. Se SKM2005.178.LR.

Det er tilladt, at medarbejderaktier i et aktieselskab ombyttes med tilsvarende aktier i moderselskabet, som i forvejen ejer en betydelig del af aktiekapitalen i det pågældende selskab, så at de ombyttede aktier i enhver henseende træder i stedet for de oprindelige medarbejderaktier, herunder at båndlæggelsen efter ombytningen omfatter de modtagne aktier. Der kan i den forbindelse blive tale om beskatning efter reglerne i ABL. Se skd. 66.249.

Tvangsindløsning

Hvis medarbejderen accepterer et tilbud om køb af aktierne mv., vil dette være i strid med båndlæggelseskravet.

Skatteministeriet har dog truffet en afgørelse om, at medarbejdernes accept af et købstilbud vedrørende båndlagte medarbejderaktier, hvor accepten er betinget af, at der faktisk efterfølgende sker en tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer, ikke indebærer en råden, der er i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7A, stk. 1. Se SKM2004.78.DEP.

I en anden sag konkluderede Skatterådet, at en tvangsindløsning af medarbejderaktionærer efter den dagældende aktieselskabslovs § 20 b og § 20 c ikke indebærer en råden i strid med båndlæggelseskravet. Se SKM2009.297.SR. Det var en forudsætning, at tvangsindløsningen skete efter reglerne i den dagældende aktieselskabslovs §§ 20 b og 20 c, samt at medarbejdernes accept af købstilbudet blev gjort betinget af, at der efterfølgende skete tvangsindløsning af samtlige minoritetsaktionærer efter disse regler.

Tvangsindløsning i henhold til selskabslovens § 70 anses for en afståelse i relation til de gældende regler om beskatning ved afståelse af aktier.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.6.4 om tvangsindløsning af aktier.

Selskabets konkurs eller likvidation

I SKM2013.27.SR fandt Skatterådet, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet, at båndlæggelsen af medarbejderobligationer blev ophævet som følge af, at selskabet, der havde udstedt obligationerne, var gået konkurs. Det blev fremhævet, at formålet med båndlæggelsen er, at lønindkomst ikke kort efter erhvervelsen af medarbejderaktier/obligationer skal kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst. Der blev lagt vægt på, at medarbejderne ikke havde haft indflydelse på, at selskabet gik konkurs, eller på, at ophævelsen af båndlæggelsen som følge deraf blev aktualiseret. Der var med konkursen tale om en udefrakommende begivenhed uden for medarbejdernes indflydelse. Konkursen var hverken helt eller delvist udløst for, at medarbejderne kunne få indfriet deres medarbejderobligationer før tid.

I SKM2013.36.SR fandt Skatterådet derimod, at det ville være i strid med båndlæggelseskravet, at båndlæggelsen af medarbejderobligationer blev ophævet som følge af, at selskabet, der havde udstedt obligatioerne, skulle likvideres. Der blev lagt vægt på, at medarbejderen også var ejer af selskabet, der skulle likvideres, og derfor havde indflydelse på beslutningen. Obligationen kunne heller ikke indfries, og beløbet båndlægges i den resterende båndlæggelsesperiode. Skatterådet tiltrådte dog i den konkrete situation, at obligationen kunne overtages af moderselskabet og fortsætte med at være båndlagt i den resterende periode.

Brud på båndlæggelsen af dele af ordningen

I en sag nåede Skatterådet frem til, at båndlæggelsen ikke kunne ophæves inden udløbet af båndlæggelsesperioden i LL § 7 A, stk.1, nr. 1, uden at skattefriheden for alle deltagere i medarbejderaktieordningen bortfaldt. Se SKM2011.100.SR.

Salg af købe- og tegningsretter

Cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002 ændrede cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, så der ikke længere kan ske båndlæggelse af kontanter fra afståelse af aktier mv. omfattet af en medarbejderaktieordning i båndlæggelsesperioden. Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier mv. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode.

Alle kontanter, der tidligere er båndlagt ved afståelse af medarbejderaktier mv. er, ved offentliggørelsen af cirkulæret, frigivet.

Ved beskatning af gevinst ved salg af en tegningsret knyttet til en båndlagt medarbejderaktie anvendes aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Se skd. 42.180. Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte moderaktie er tegningsdagen for denne aktie, eller tidspunktet for den endelige aftale om erhvervelse af en allerede eksisterende aktie. En medarbejder kan afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte medarbejderaktier, dog kun sådanne overskydende aktieretter, der ikke kan udnyttes umiddelbart til opnåelse af en fondsaktie.

Nytegning og køb

Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og aktieretter knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af retterne, dog så båndlæggelsen af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidste båndlæggelse.

Tegningsretter knyttet til frie aktier kan også benyttes til supplering af tegningsretter fra den enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning af, at den herved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien, skd. 46.199.

Anskaffelsestidspunktet for båndlagte aktier

Aktier, der er båndlagt efter reglerne i LL § 7 A, skal først medregnes ved avanceopgørelser efter ABL § 26, stk. 2 og 6, fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Se ABL § 26, stk. 5.

Salg efter båndlæggelsen

Der gælder som udgangspunkt ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier efter båndlæggelsesperiodens udløb eller efter frigivelse forinden ved medarbejderens død, førtidspensionering eller alvorlige invaliditet. Det er så de sædvanlige regler i ABL, der finder anvendelse, herunder reglerne om syntetisk indgangsværdi i ABL § 46, stk. 1.

Skatterådet bekræfter i en sag, at ved salg efter båndlæggelsen i en medarbejderordning betinget af lønnedgang, skal aktiekursen på tidspunktet for medarbejderens accept af aftalen om lønnedgang anvendes ved beregningen af anskaffelsessummen i forbindelse med den enkelte medarbejders opgørelse af gevinst og tab. Skatterådet bekræfter også, at aktiekursen på tidspunktet for medarbejderens accept af aftalen om lønnedgang skal anvendes ved selskabets opgørelse af fradragsberettiget driftsomkostning og opgørelse af gevinst og tab i forbindelse med selskabets afståelse af aktier. Se SKM2006.768.SR.

Medarbejderaktier indskudt i pensionsdepot

I en sag ønskede en gruppe ansatte at indskyde deres medarbejderaktier i deres pensionsdepot. Denne disposition kunne dog ikke anses som forenelig med båndlæggelseskravet. Skatterådet nåede frem til, at indskydelse af båndlagte medarbejderaktier i pensionsdepot ville betyde, at aktierne ikke kunne omfattes af LL § 7 A, og derfor blev indkomstskattepligtige på retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2006.25.SR.

Udbytte fra båndlagte aktier

Selvom medarbejderaktierne er båndlagte, så modtager medarbejderen dog stadig udbytter af aktierne i perioden. Disse udbytter omfattes ikke af båndlæggelsen, og beskattes som derfor efter de almindelige udbytteregler i LL § 16 A.

Undtagelse for ikke skattepligtige medarbejdere

Reglerne om båndlæggelse i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, 4. pkt. og stk. 1, nr. 2, 4. pkt. omfatter ikke ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet af KSL § 1 eller af KSL § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen. Se LL § 7 A, stk. 3 og lov nr. 283 af 12. maj 1999 § 6, nr. 2.

Det vil sige, at medarbejderaktier ikke skal båndlægges, hvis den ansatte hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen eller udlodningen har været omfattet af KSL §§ 1 eller 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Formålet med dette er at sikre, at ansatte i selskabets udenlandske afdelinger, datterselskaber og evt. moderselskaber som hovedregel kan tildeles aktier uden båndlæggelseskrav. Disse ansatte kan derfor sælge aktierne helt eller delvist til finansiering af den skat, de typisk betaler i hjemlandet.

xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1988. 333 ØLD

I en sag hvor en kommune ville foretage udlæg i medarbejderobligationer, nåede Østre Landsret frem til, at det ville være i strid med båndlæggelseskravet. Kommunens forsøg på at foretage udlæg i medarbejderobligationer blev herefter underkendt.

  

Skatterådet og Ligningsrådet mv.
SKM2013.36.SR

Der var tale om råden i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis et selskab, der havde udstedt en medarbejderobligation, blev likvideret, og medarbejderobligationen indfriet. Der blev lagt vægt på, at medarbejderen, der havde modtaget obligationen, også var ejer af selskabet.

Det ville også være i strid med båndlæggelseskravet, hvis selskabet blev likvideret, og indfrielsesbeløbet blev båndlagt.

Skatterådet fandt dog, at det ville være i overensstemmelse med LL § 7 A, hvis det udstedende selskab inden sin likvidation overdrog obligationen til moderselskabet, hvorefter obligationen blev båndlagt hos moderselskabet i den resterende båndlæggelsesperiode. 

I strid med båndlæggelseskravet at indfri en medarbejderobligation som følge af likvidation af det udstedende selskab.
SKM2013.27.SR

Det var ikke i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, at båndlæggelsen af medarbejderobligationer blev ophævet som følge af, at selskabet, der havde udstedt obligationerne, var gået konkurs.

Det blev fremhævet, at formålet med båndlæggelsen er, at lønindkomst ikke kort kort efter erhvervelsen af medarbejderaktier/obligationer skal kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst.

Der blev lagt vægt på, at medarbejderne ikke havde haft indflydelse på, at selskabet gik konkurs, eller på, at ophævelsen af båndlæggelsen som følge deraf blev aktualiseret.

Der var med konkursen tale om en udefrakommende begivenhed uden for medarbejdernes indflydelse. Konkursen var hverken helt eller delvist udløst for, at medarbejderne kunne få indfriet deres medarbejderobligationer.

Ophævelse af båndlæggelse. Selskabs konkurs. Ikke i strid med båndlæggelseskravet.

SKM2011.100.SR

I en sag nåede Skatterådet frem til, at båndlæggelsen ikke kunne ophæves inden udløbet af båndlæggelsesperioden i LL § 7 A, stk.1, nr. 1, uden at skattefriheden for alle deltagere i medarbejderaktieordningen bortfaldt. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at beskatningen skal ske i det år, hvor båndlæggelsen ophører. Beskatningen af det modtagne favørelement skal i stedet ske, i det år, hvor aktierne købes. Brud på båndlæggelsen

  

SKM2009.297.SR

Skatterådet bekræftede, at en tvangsindløsning efter den dagældende aktieselskabslovs § 20 b og § 20 c af medarbejderaktionærerne i A A/S ikke indebar en råden i strid med båndlæggelsen af aktierne efter LL § 7A. Tvangsopløsning

  

SKM2006.768.SR

Skatterådet bekræftede, at ved medarbejderens senere salg efter ophør af båndlæggelsesperioden i en medarbejderaktieordning betinget af en aftale om lønnedgang, skal aktiekursen på tidspunktet for medarbejderens accept af aftalen om lønnedgang anvendes ved beregning af anskaffelsessummen for aktierne ved den enkelte medarbejders opgørelse af aktieavance. Anskaffelseskurs.

  

SKM2006.25.SR

Skatterådet traf afgørelse om, at flytning af et depot med båndlagte medarbejderaktier til et pensionsdepot betragtes som afståelse efter ABL § 9, stk. 3, at der ikke kan erhverves aktier direkte til pensionsdepot på baggrund af tildelte købe- eller tegningsretter, uden forudgående beskatning efter ABL § 9, stk. 3 eller KGL § 29, jf. § 35 samt, at gratisaktier ikke kan udgøre arbejdsgiverindbetalinger til pension efter PBL § 19. Flytning mv. af medarbejderaktier er desuden i strid med kravet om båndlæggelse i LL § 7A. Skatterådet vurderede desuden, at aktier i pensionsdepot ikke medregnes under 100.000 Kr.'s grænsen, jf. ABL § 4, stk. 2 samt, at medarbejderen har fradrag for privat indskud af aktier på pensionsordning, såfremt der i øvrigt er fradragsret efter PBL for medarbejderens eget indskud. Flytning af aktier til pensionsdepot.

  

SKM2005.178.LR

Ligningsrådet bekræftede, at der kunne foretages en skattefri aktieombytning af aktier båndlagt i henhold til LL § 7 A uden, at det ansås for råden i strid med LL § 7 A, stk. 1, selvom moderdatterselskabskonstruktionen først blev etableret i forbindelse med aktieombytningen. Skattefri aktieombytning

  

SKM2004.78.DEP

Skatteministeriet har truffet afgørelse om, at medarbejdernes accept af et købstilbud vedrørende båndlagte medarbejderaktier, hvor accepten er betinget af, at der faktisk efterfølgende sker tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer, ikke indebærer en råden, der er i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, stk. 1. Tvangsindløsning.

  

TfS 1993. 526 TSS

Told - og Skattestyrelsen udtaler, at hvor der ikke udstedes aktiebreve for medarbejderaktier, kan båndlæggelseskravet opfyldes ved, at et pengeinstitut hvert halve år modtager en af revisor bekræftet udskrift af aktiebogen med bemærkning om båndlæggelsen.

  

Skd 68.17

LL § 7 A.

Skattedepartementet har på en forespørgsel udtalt, at nogle medarbejderaktier, der indgår i fællesformue, i forbindelse med et ægtefælleskifte kan udlægges til den anden ægtefælle med respekt af båndlæggelsen. Overdragelse til ægtefælle.

  

Skd 66.249

LL § 7 A.

Skattedepartementet blev spurgt om, hvorvidt det kan tillades, at medarbejderaktier i et aktieselskab ombyttes med tilsvarende aktier i moderselskabet, som i forvejen ejer 82,7 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, så de ombyttede aktier i enhver henseende træder i stedet for de oprindelige medarbejderaktier.

Skattedepartementet udtalte, at den ønskede ombytning kunne finde sted, mod at båndlæggelsen efter ombytningen omfattede de modtagne aktier.

Det tilføjedes, at der ved ombytningen af aktierne kan blive tale om beskatning efter lov nr. 295 af 10. juni 1981om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier mv. Aktieombytning.

  

Skd 46.199

LL § 7 A.

Statsskattedirektoratet spurgte skattedepartementet, om medarbejdere i et selskab, der i forbindelse med en kapitaludvidelse har tegnings- og aktieretter knyttet til båndlagte medarbejderaktier erhvervet i to forskellige år, kunne sammenlægge overskydende tegnings- og aktieretter vedrørende aktier båndlagt i det første år med rettigheder vedrørende aktier, der er båndlagt i det senere år.

Efter at spørgsmålet har været forhandlet i justitsministeriet, meddelte skattedepartementet, at overskydende retter knyttet til de i det første år båndlagte aktier kunne udnyttes under sammenlægning med rettighederne vedrørende de i det sidste år båndlagte akter, men så den 5-årige båndlæggelse af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidst stedfundne båndlæggelse.

Det tilføjedes, at departementet heller ikke havde noget at indvende imod, at medarbejderaktieejerne anvender frie aktier med tilhørende tegningsrettigheder til supplering af manglende tegningsrettigheder fra den enkelte medarbejderaktieemission, så medarbejderaktieejerne kan udnytte deres portefølje fuldt ud. Forudsætningen herfor er dog, at det opnåede aktiebeløb båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktierne.

  

Skd 42.180

På en forespørgsel udtalt, at det provenu, som en medarbejderaktionær erhverver ved salg af tegningsret, knyttet til en båndlagt medarbejderaktie, skal beskattes efter de sædvanlige regler, der gælder ved afståelse af tegningsret til aktier.