Indhold
x ► ◄ Fastsættelse af afdragsprocenten sker på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret (eIndkomstdata). Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør den årlige indkomst og hvilke oplysninger RIM benytter.x
Afsnittet indeholder:
- Opgørelse af den årlige indkomst
- Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
- Data fra eIndkomst
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
► ◄
Opgørelse af den årlige nettoindkomst
Som hovedregel skal RIM fastsætte afdragsordninger af en beregnet betalingsevne, svarende til en procentdel (afdragsprocent) af skyldners årlige nettoindkomst (tabeltræk).
Den årlige indkomst opgøres som:
Den årlige nettoindkomst
|
- inkl. indtægter nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 17
|
Fratrukket
|
- arbejdsmarkedsbidrag
- pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 19, stk. 4 nr. 2
- ATP
- Skat
|
= den årlige nettoindkomst
|
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til den årlig beregnede betalingsevne delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede kroner.
RIM skal være opmærksom på, at A-indkomst, som er fritaget for lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, indgår i opgørelsen af indkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevnevurdering.
Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
RIM opgør en skyldners årlige nettoindkomst efter følgende princip:
- Hovedregel: data fra indkomstregistret (eIndkomst). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4
- Undtagelse 1: fra seneste årsopgørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger i eindkomst om skyldners indkomst inden for de forudgående 3 måneder. Nettoindkomsten fastsættes i så fald til den personlige indkomst i seneste årsopgørelsen, med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og med fradrag af summen af den beregnede ►bundskat, topskat, kommuneskat og kirkeskat, som er betalt eller skal betales af skyldner◄. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 1 og 2.pkt.
- Undtagelse 2: RIM kan fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse, hvis der ikke er oplysning om skyldners indkomst indenfor de seneste 2 indkomstår. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10 stk. 5, 3. pkt.
Data fra eIndkomst
RIM skal fastsætte en skyldners nettoindkomst på baggrund af data i eIndkomst, når hele skyldners indkomst er indberettet til indkomstregistret.
Skyldners årsindkomst opgøres på baggrund af én måneds indkomst ganget med 12.
RIM beregner skyldners månedlige afdragsbeløb på baggrund af seneste måneds indkomst, som er tilgængelig for RIM på beregningstidspunktet, omregnet til årsindkomst. Den måned, som danner grundlag for beregningen er:
Hvis
|
Så
|
den seneste måneds indkomst afviger fra den forudgående måned,
|
skal RIM anvende den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4 samt SKM2018.169.LSR & SKM2018.171.LSR .
|
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretskendelser
|
SKM2015.718.ØLR
|
SKAT havde den 24. oktober 2011 truffet afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af et varsel udsendt den 4. oktober 2011.
Skyldner gjorde gældende, at kravene var forældet, da han modtog kontanthjælp fra den 3. oktober 2011, hvorfor SKAT ikke lovligt havde kunne foretage lønindeholdelse fra denne dato.
SKAT gjorde gældende, at SKAT efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8 (nu § 13) og SKM2009.20.SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse baseret på oplysninger fra indkomstregistret, og at seneste måneds indkomst efter praksis er udtræksmåned minus to måneder. I den konkrete sag var den relevante udtræksmåned således august 2011, hvor skyldner var registreret med lønindkomst.
Østre Landsret fandt, at varsel og afgørelse om lønindeholdelse opfyldte kravene i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8 (nu § 13) og lagde endvidere til grund, at det tidligst den 9. november 2011 blev indberettet til indkomstregistret, at skyldner modtog kontanthjælp. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anse afgørelsen om lønindeholdelse for ugyldig.
|
|
Landskatteretskendelser
|
SKM2018.171.LSR
|
Skyldner havde svingende indkomst i løbet af året. Lønindeholdelsen blev stadfæstet, da SKAT havde brugt den laveste indkomst fra de sidste to måneder, som reglerne foreskriver.
|
|
SKM2018.169.LSR
|
Da skyldnerens seneste månedlige indkomst før skat afveg fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendte SKAT den måned hvor indkomsten var lavest som grundlag for beregning af indkomst i forbindelse med fastsættelse af en afdragsordning. Landsskatteretten stadfæstede SKATs fremgangsmåde ved indkomstberegning som værende korrekt.
|
|