Indhold
Dette afsnit handler om forenklet tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter for krav mellem 25.000 kr. op til 500.000 kr.
Afsnittet indeholder:
- Mulighed for anvendelse af tabsprocent
- Hvordan opgøres tilbagebetalingskravet - fastsættelse af tabsprocent
- Den bindende virkning af en afgørelse med tabsprocent.
Mulighed for anvendelse af tabsprocent
I sager om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb mellem 25.000 kr og 500.000 kr, og hvor Skatteforvaltningen gør gældende, at tilbagebetalingskravet skal reduceres under henvisning til, at der er sket overvæltning, kan tilbagebetaling ske på baggrund af en tabsprocent. Den del af beløbet, der ligger under 25.000 kr. tilbagebetales uden afkortning. Se SFL § 34 c, stk. 2.
Det er en almindelig forudsætning for tilbagebetaling, at virksomheden opgør og dokumenterer tilbagebetalingskravet.
Opgørelse af kravet ud fra en opgjort tabsprocent er valgfri for virksomheden og kræver en anmodning. Virksomheden har altid ret til en konkret, individuel vurdering af tilbagebetalingskravet efter de almindelige regler, hvis den ikke anmoder om den forenklede procedure. Se herom afsnit A.A.15.1
Tabsprocenten skal fremgå af den genoptagelsesmeddelelse, som Skatteministeriet udsender som styresignal.
Muligheden for at vælge den skematiske fastsatte tabsprocent tilsigter som udgangspunkt at omfatte alle sagskomplekser vedrørende virksomhedens økonomiske tab. Det fremgår af bemærkningerne til SFL § 34 c, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sagskomplekser, hvor kompleksiteten er for stor til, at det er muligt at indarbejdet et velfunderet skøn over tabsprocenter uden at indhente oplysninger i den konkrete sag. Der kan evt. også være tale om, at virksomheden er så speciel, at man ikke kan tale om en branche, eller at der er så få virksomheder, at Skatteforvaltningen ikke har et grundlag for at fastsætte en tabsprocent.
Hvis en afgørelse om, at opkrævning af en afgift er sket med urette, indebærer, at en anden afgift skal betales eller forhøjes, er nettobeløbet afgørende for, om beløbsgrænserne på 25.000 kr. og/eller 500.000 kr. er nået. Se SFL § 34 c, stk. 3.
Ændringer i den skattepligtige indkomst som følge af tilbagebetaling af en uretmæssigt opkrævet afgift indgår ikke ved opgørelsen af, om beløbsgrænserne i stk. 1 og 2, er opfyldt. Se SFL § 34 c, stk. 4.
Hvordan opgøres tilbagebetalingskravet - fastsættelse af tabsprocent
Hvis virksomheden har anmodet om at anvende den skematiske tabsprocent, tilbagebetales den del af beløbet, der ligger under 25.000 kr, uden nogen form for afkortning af beløbet. Den resterende del af kravet opgøres ud fra en opgjort tabsprocent på baggrund af forholdene i den pågældende branche.
Tabsprocenten skal være baseret på oplysninger indhentet fra brancheorganisationer, Konkurrencestyrelsen med videre. Det er hensigten, at Skatteforvaltningens udspil vedrørende tabsprocenten skal afgives, uden at der i den enkelte sag skal indhentes oplysninger om markeds- og konkurrenceforhold fra den enkelte virksomhed.
Tabsprocenten skal fremgå af den genoptagelsesmeddelelse, som Skatteministeriet udsender som styresignal.
Hvis virksomheden accepterer Skatteforvaltningens skøn over virksomhedens reelle økonomiske tab, skal der ikke ske yderligere økonomisk analyse i den konkrete sag.
Den bindende virkning af en afgørelse om tabsprocent
Hvis Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om tilbagebetaling ved anvendelse af en skematisk opgjort tabsprocent, er afgørelsen bindende for både skattemyndighederne og virksomheden. Se SFL § 34 c, stk. 6.
Der kan opstå situationer, hvor én virksomhed vælger at få tilbagebetaling på grundlag af den af Skatteforvaltningen fastsatte skematiske tabsprocent, og en anden virksomhed i samme situation vælger tilbagebetaling på grundlag af en konkret, individuel vurdering. Hvis den virksomhed, der har valgt tilbagebetaling ud fra en konkret og individuel vurdering påklager afgørelsen til domstolene og herved opnår tilbagebetaling med en højere tabsprocent, kan den virksomhed, der har valgt at få sin genoptagelsessag afgjort efter den forenklede procedure, ikke få sin sag genoptaget.
Tilsvarende gælder, hvis virksomheden har fået tilbagebetaling med en skematisk tabsprocent, der er højere end den, der bliver udfaldet i sagen med den konkrete prøvelse. Her vil Skatteforvaltningen ikke kunne genoptage de sager, der er afgjort efter den skematiske model. Det gælder med andre ord begge veje, at en afgørelse efter det forenklede regelsæt i SFL § 34 c, er bindende.
At afgørelsen er bindende for virksomheden og Skatteforvaltningen er begrundet i, at formålet med den forenklede tabsopgørelse er at spare ressourcer hos såvel Skatteforvaltningen som virksomhederne. Da virksomheden selv har valgt, at den forenklede metode skal anvendes, er det anset for rimeligt, at valget er bindende.