Indhold
Dette afsnit handler om tinglysning og registrering. Tinglysningsafgiftsloven omfatter kun tinglysning eller registrering i et dansk register.
Afsnittet indeholder:
- Tinglysninger
- Registreringer.
Tinglysninger
De relevante registre for tinglysning er:
- Tingbogen
- Personbogen
- Bilbogen
- Andelsboligbogen.
Registreringer
De relevante registre for registrering er:
- Nationalitetsregistret (luftfartøjer), der administreres af Luftfartøjsregistret/Trafikstyrelsen
- Rettighedsregistret over luftfartøjer, der administreres af Luftfartøjsregistret/Trafikstyrelsen
Ved tinglysning forstås de registreringer som foretages i tingbogen, personbogen, andelsboligbogen og bilbogen. Registreringsmyndigheden er her Tinglysningsretten i Hobro.
Ved registrering forstås de registreringer af rettigheder i fly, der foretages i Nationalitetsregistret og Rettighedsregistret.