Samlet opgørelse for sambeskattede selskaber
xSelskaber, der indgår i en sambeskatning efter SEL § 31 eller SEL § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger samt overstigende låneomkostninger samlet. Se SEL § 11 C, stk. 6.
Grundbeløbet, jf. SEL § 11 C, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber.
Hvis der sker fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede låneomkostninger forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs overstigende låneomkostninger overstiger 30 pct. (eller evt. alternativ fradragsprocent efter SEL § 11 C, stk. 7) af selskabets skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger.
Overstiger den tildelte fradragsbeskæring de overstigende låneomkostninger i enkelte af selskaberne, fordeles den resterende fradragsbeskæring forholdsmæssigt.
Beskårne låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet.
Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.x
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Skatterådet
|
SKM2012.419.SR
|
Beskårne finansieringsudgifter, der fremførtes hos administrationsselskabet efter ►dagældende◄ SEL § 11 C, stk. 2, 5. pkt., bevaredes hos administrationsselskabet, da sambeskatnings-
kredsen blev ændret.
|
|