Indhold
Dette afsnit handler om korrekt forskudsregistrering for at forebygge restancer.
Afsnittet indeholder:
- Korrekt forskudsregistrering
- Forskudssystemet.
Korrekt forskudsregistrering
For at kildeskatteordningen kan fungere optimalt og som en samtidighedsskat, må forskudsregistrering af både indtægter og fradrag være så korrekt som mulig. Når årets betalte forskudsskat svarer til slutskatten, opstår der ikke skatterestance. Det er derfor udgangspunktet, at de foreløbige skattebeløb for den enkelte skattepligtige så vidt muligt skal svare til de skatter, der bliver opgjort efter kalenderårets udløb. En rigtig forskudsregistrering er en væsentlig forudsætning for at forebygge, at der opstår restskatter.
Korrekt forskudsregistrering, som behandles i det følgende, vedrører kun forebyggelse af restancer i form af personlige skatter, hvorved forstås B-skatter og restskatter. Forkert forskudsregistrering af B-skatteydere/selvstændigt erhvervsdrivende giver en særlig risiko for, at der oparbejdes restskatter af en anseelig størrelse. Hvis disse skatteydergrupper er forskudsregistreret for lavt, kan det medføre, at der opstår en stor restskat, som Skatteforvaltningen først får kendskab til, når selvangivelsen er indleveret, og årsopgørelsen foreligger. For lav forskudsregistrering for disse grupper resulterer typisk i restskatter på større beløb, end det er tilfældet for A-skatteydere, hvor der jo løbende indeholdes A-skat, men hvor indeholdelsen måske sker med for lav trækprocent.
Selvstændigt erhvervsdrivende (og borgere med B-indkomst, jf. KSL § 44) har senere selvangivelsesfrist i forhold til A-skatteydere, og derfor foreligger årsopgørelserne tilsvarende senere og dermed kan tidspunktet for, at en eventuel restskat kommer til inddrivelse blive udskudt.
Det er derfor af væsentlig betydning for at forebygge personskatterestancer for B-skatteydere/selvstændigt erhvervsdrivende, at forskudsregistreringen er korrekt, herunder at virksomhedens overskud er ansat realistisk.
Korrekt forskudsregistrering som forebyggende restancemiddel er en løbende vurdering af, om skatteyder skal beholde eller have ændret sin forskudsregistrering. Skatteyder kan bede om ændring af forskud, men Skatteforvaltningen kan også af egen drift ændre en forskudsregistrering, hvis Skatteforvaltningen vurderer, at de faktiske forhold, der er lagt til grund ved forskudsregistreringen, er væsentligt ændrede.
Forskudssystemet
I forskudssystemet er der indlagt følgende restanceforebyggende faciliteter:
- Mulighed for at markere på alle forskudsbilleder, at der er personskatterestance med en minimumsgrænse, fastsat af Skatteforvaltningen
- Mulighed for at forskudsmedarbejderen indberetter "kode for advis til inkassoafdelingen", så RIM får advis, når en skatteyder med restance får ændret sin forskudsregistrering, fx hvis en virksomhedsejer bliver lønmodtager, så der bliver mulighed for at foretage lønindeholdelse
- Mulighed for at RIM kan lægge bemærkninger i forskudssystemets notatfelt, fx bemærkning om, at RIM skal underrettes, hvis forskudsregistreringen ændres, eller bemærkning om, at forskudsmedarbejderen skal være opmærksom på specielle forhold hos en skatteyder, fx forlange dokumentation.
Skatteforvaltningen kan ændre forskudsansættelsen, når der er nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra det, der er lagt til grund ved forskudsansættelsen. Se KSL § 53.
Hvis en B-skatteyder/personligt erhvervsdrivende undlader at indbetale sine B-skatterater, bliver SKAT løbende opmærksom på restancen, når betalingsfristerne er overskredet. Disse restancer kan derfor inddrives løbende og vurderes i forhold til de restanceforebyggende midler, der er beskrevet i
- afsnit G.A.3.3.5 om begrænsning i deltagelse i udbudsforretninger
- afsnit G.A.3.3.6 om nægtelse og fratagelse af autorisationer og bevillinger
- afsnit G.A.3.6 om indberetning til et kreditoplysningsbureau.