Hvis en ekstraordinær ansættelse vedrører opgørelsen af en balancepost, er det en betingelse for primoregulering af balanceposten, at der i det forudgående indkomstår er sket en ultimoregulering af balanceposten. En balancepost i ansættelsen kan være varelager, igangværende arbejde eller hensættelser. Dvs. at de fristmæssige betingelser for genoptagelse og ændring af ansættelsen i det nævnte forudgående indkomstår skal være opfyldt, således at det i dette år er muligt at gennemføre ultimoregulering. Se SFL § 27, stk. 4.

Reglen i SFL § 27, stk. 4, svarer til reglen i SFL § 26, stk. 7.

SFL § 27, stk. 4 er ændret ved Lov nr. 683 af 8. juni 2017 med virkning for indkomståret 2017 vedrørende lagerbeskattede aktiver. Se nærmere i A.A.8.2.1.7.

Se også

A.A.8.2.1.7.

Eksempler

Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, idet sagsøgernes lagerbeskattede værdipapirer ikke var omfattet af de nævnte bestemmelser, som før lovændringen vedtaget ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, alene vedrørte balanceposter. Se SKM2018.496.BR.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

►SKM2018.496.BR◄

►Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, idet sagsøgernes lagerbeskattede værdipapirer ikke var omfattet af de nævnte bestemmelser, som før lovændringen vedtaget ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, alene vedrørte balanceposter. Se SKM2018.496.BR.◄