Indhold

Dette afsnit handler om prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner ved brug af CUP-metoden (Comparable Uncontrolled Price Method).

Afsnittet indeholder:

  • Beskrivelse af CUP-metoden
  • Anvendelse af CUP-metoden
  • Fordele og ulemper ved CUP-metoden.

Beskrivelse af CUP-metoden

CUP-metoden og eksempler på anvendelsen heraf er beskrevet i TPG 2.14 til 2.26.

Prisen for transaktioner mellem uafhængige parter med modstridende interesser udgør per definition markedsprisen. Ved CUP-metoden fastsættes prisen for en kontrolleret transaktion derfor på baggrund af prisen for en sammenlignelig, uafhængig transaktion.

De uafhængige transaktioner, som anvendes ved prisfastsættelsen, skal være sammenlignelige. Grundlaget for prisfastsættelsen kan enten være en transaktion mellem den skattepligtige og en uafhængig part, kaldet en intern CUP, eller en sammenlignelig transaktion mellem to eksterne uafhængige parter, kaldet en ekstern CUP.

Den uafhængige transaktion er sammenlignelig med den kontrollerede transaktion, når en af to betingelser er opfyldt:

  • Når forskelle mellem transaktionerne ikke har væsentlig indflydelse på prisen, eller
  • Når det er muligt at justere for forskelle og derved gøre transaktionerne sammenlignelige.

Se også herom TPG 2.15 til 2.17.

Sammenligneligheden skal vurderes i forhold til alle fem sammenlignelighedsfaktorer og ikke blot i forhold til produktet eller ydelsens karakteristika og egenskaber.

CUP-metoden forudsætter stor produktlighed, fordi selv en mindre forskel mellem to produkter kan være med til at skabe en præference for det ene produkt frem for det andet, hvilket afspejles i prisen. Det kan tilmed være meget svært at vurdere betydningen af en produktforskel for prisen, hvorfor det kan være svært at justere herfor.

Andre faktorer, der typisk er særlig relevante når CUP metoden anvendes, er kontraktvilkår, transaktionstidspunkt og omstændigheder hvorunder transaktionen har fundet sted. I forhold til kontraktvilkår vil det ofte være muligt at tillægge eller fratrække værdien af afvigende kontraktvilkår ved prisfastsættelsen af den kontrollerede transaktion. Det er også ofte muligt at justere prisen for betydningen af tidsforskelle mellem transaktionerne ved at hense til markedsudviklingen. Men det kan være meget vanskeligt at opgøre betydningen af, at transaktioner ikke har fundet sted under sammenlignelige omstændigheder, eksempelvis at den ene af transaktionerne er gennemført på et helt andet geografisk marked, eller under en anden forretningsstrategi.  

I TPG 2.18-2.22 er der særlig vejledning om, hvordan CUP-metoden kan anvendes i relation til råvare-transaktioner mellem forbundne parter, herunder om brug af officielle prislister og fiksering af transaktionsdatoen (shipment date), under nogle nærmere angivne betingelser.

Se også

TPG 6.116-6.127, 6.129 og 6.136 - 6.147 og 6.203 - 6.212 om anvendelse af CUP metoden ved transaktioner vedrørende immaterielle aktiver.

Eksempel 1 - intern CUP

Dette eksempel viser en intern sammenlignelig transaktion, kaldet en intern CUP. Moderselskabet M sælger det samme produkt til både en forbundet part, datterselskabet D, og en uafhængig køber.

Er de pågældende varer eller ydelser sammenlignelige og er transaktionerne gennemført under sammenlignelige omstændigheder, vil en intern CUP som udgangspunkt være et godt sammenligningsgrundlag. Det er også forholdsvis enkelt at afgøre, om der er forskelle i leveringsbetingelser mv. mellem de kontrollerede og de uafhængige transaktioner, og skatteyderen vil umiddelbart have de nødvendige data for at kunne korrigere for sådanne forskelle.

Hvis en intern CUP anvendes i prisfastsættelsen, skal der tages hensyn til de samme forhold, som hvis sammenligneligningsgrundlaget bestod af transaktioner mellem andre uafhængige virksomheder. Virksomheden finder derfor ikke nødvendigvis en armslængdepris blot ved at sælge et begrænset parti til en uafhængig virksomhed. Omfanget af den kontrollerede transaktion og omstændighederne hvorunder transaktionen finder sted kan således have stor betydning for sammenligneligheden.

Er der ikke tale om samme produkter, men blot lignende produkter, er det vigtigt at undersøge, om disse forskelle har betydning for prisfastsættelsen. Det må også undersøges, om der er forhold ud over selve produktet, som har indvirkning på prisen. Der henvises i den forbindelse til de øvrige 4 sammenlignelighedsfaktorer, der også er relevante i forhold til CUP-metoden.

Det kan eksempelvis være nødvendigt at se på, om der er forskelle på de markeder, hvor produktet sælges, salgstidspunktet og i hvilke led i distributionskæden varen er solgt, fx detail- eller engrosleddet.

Er et eller flere af ovennævnte forhold væsentligt forskellige, kan det have indflydelse på prisen. Det vil derfor være nødvendigt at foretage justeringer for sådanne væsentlige forskelle eller helt at fravælge den uafhængige transaktion som grundlag for prisfastsættelsen.

Eksempel 2 - ekstern CUP

Dette eksempel viser en ekstern CUP. Et produkt, som sælges fra et moderselskab M til et datterselskab D, kan prisfastsættes ud fra prisen på et sammenligneligt produkt, som under tilsvarende omstændigheder sælges fra en uafhængig sælger til en uafhængig køber.

 Visning af billede: eks2

Se desuden TPG 2.23 - 2.26, hvor der gives en række eksempler på brugen af CUP-metoden.

Anvendelse af CUP-metoden

CUP-metoden er den mest direkte og skal derfor anvendes i de tilfælde, hvor det er muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige transaktioner.

Muligheden for at finde sammenlignelige transaktioner er størst, når den ene af parterne i den kontrollerede transaktionen også har sammenlignelige transaktioner med uafhængige parter - dvs. en intern CUP.

CUP metoden bruges ofte ved koncerninterne transaktioner af standardvarer, hvor produktegenskaberne ikke afviger væsentligt. Der kan fx være tale transaktioner af varer, der også omsættes på en råvarebørs - olie, gas, metaller, landbrugsprodukter mv. Se herom TPG 2.18 - 2.22.

CUP-metoden anvendes ofte ved prisfastsættelsen af lån, hvor der er stor indsigt i markedsrenter og renteudvikling over tid, og det derfor er muligt at justere for forskelle i lånevilkår og transaktionstidspunkter.

Endeligt bruges CUP metoden også, når der efter et køb sker en koncernintern videreoverdragelse af de købte aktiver. Eksempelvis når et selskab er blevet overtaget, og der herefter sker en koncernintern overdragelse af aktiverne i det købte selskab.

Selv når der er tale om helt sammenlignelige produkter, kan der være en række forhold der gør, at priserne ikke uden videre kan sammenlignes. Det kan eksempelvis være forskelle på købekraft, udbud og efterspørgsel på forskellige markeder. Det kan også være forskelle på den forretningsstrategi der forfølges ved transaktionen. Når CUP metoden anvendes er det derfor vigtigt, at sådanne forhold afdækkes, og at der justeres for betydningen af forskelle inden priserne sammenlignes. Når det ikke er muligt at justere for væsentlige forskelle, skal en anden metode anvendes.

Fordele og ulemper ved CUP-metoden

Fordele er:

  • Metoden er den mest direkte, og armslængdepriserne, der findes ved at bruge CUP-metoden, anses for at være de mest pålidelige.
  • Metoden kan benyttes til at prisfastsætte både materielle og immaterielle aktiver samt varer og ydelser.
  • Det er forholdsvist enkelt at dokumentere armslængdepriser ved at anvende CUP-metoden, hvis der er tale om sammenlignelige produkter, markeder og vilkår.
  • Analysen tager hensyn til begge parter i transaktionen. 

Ulemper er:

  • Det er ofte ikke muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige transaktioner, idet metoden kræver stor produktlighed. Selv små produktforskelle kan have en væsentlig indflydelse på prisen på et produkt.
  • Der mangler ofte data om potentielt sammenlignelige transaktioner.