Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke juridiske personer, der er undtaget for oplysningspligten.
Afsnittet indeholder:
Regel
Følgende juridiske personer er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL § 2:
1) Dødsboer, der efter DBSL § 6 er fritaget for at betale indkomstskat.
2) Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra c, d, e eller g, jf. dog stk. 2.
3) Foreninger m.v. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. ikke har skattepligtig indkomst som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
4) Foreninger m.v. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2, er ikke undtaget fra oplysningspligten, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, eller afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, medmindre udbyttet eller afståelsessummerne er omfattet af KSL § 65, stk. 5.
Se SKL § 4.
SKL § 4 er en videreførelse af den tidligere SKL § 2, stk. 1, nr. 3,4,5 og 8 samt § 2, stk. 2, 1. pkt. Se nærmere nedenfor.
Oversigt over ændringer
Tidligere SKL |
Gældende SKL |
Indholdet af ændringer |
§ 2, stk. 1, nr. 8. |
§ 4, stk. 1, nr. 1. |
Efter § 4, stk. 1, nr. 1, er dødsboer, der efter DBSL § 6 er fritaget for at betale indkomstskat, ikke omfattet af oplysningspligten efter § 2. |
§ 2, stk. 1, nr. 3 |
§ 4, stk. 1, nr. 2. |
Efter § 4, stk. 1, nr. 2, omfatter oplysningspligten efter § 2 ikke selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, e eller g, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, nr. 3, med den ændring, at der til bestemmelsen er knyttet en henvisning til stk. 2. |
§ 2, stk. 1, nr. 4 |
§ 4, stk. 1, nr. 3. |
Efter bestemmelsen omfatter oplysningspligten efter § 2 ikke foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. ikke har skattepligtig indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, nr. 4. Begreberne "indtægt, fortjeneste eller tab" i den gældende bestemmelse er i bestemmelsen erstattet af udtrykket "skattepligtig indkomst". Ændringen er redaktionel. |
§ 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. |
§ 4, stk. 1, nr. 4, 1. pkt. |
Det følger af § 4, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., at oplysningspligten efter § 2 ikke omfatter foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. |
§ 2, stk. 1, nr. 5, 2. pkt |
§ 4, stk. 1, nr. 4, 2. pkt. |
Efter § 4, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., er det dog en betingelse for undtagelsen til oplysningspligten for de foreninger, som er nævnt i bestemmelsens 1. pkt., at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. |
§ 2, stk. 2, 1. pkt.
|
§ 4, stk. 2 |
Det følger af bestemmelsen at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2, ikke er undtaget fra oplysningspligten, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, eller afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, medmindre udbyttet eller afståelsessummerne er omfattet af KSL § 65, stk. 5.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 2, stk. 2, med de redaktionelle ændringer, at udtrykket "fritagelserne" erstattes af "undtagelserne" og "m.v." erstattes af "afståelsessummerne".
|