Skattepligtige, som ikke modtager et oplysningsskema efter SKL § 5, stk. 2, er ikke af denne grund fritaget for at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2.
Se SKL § 5, stk. 3.
Efter den tidligere SKL § 1, stk. 4, 2. pkt., er skattepligtige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket, ikke fritaget for at selvangive.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at dette princip forsat gælder.
Det er udgangspunktet, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt har pligt til at opfylde sin oplysningspligt over for Skatteforvaltningen. Se SKL § 2.
Bestemmelsen vil kunne have betydning for det tilfælde, at der bliver rejst tvivl om, hvorvidt den skattepligtige har modtaget et oplysningsskema fra Skatteforvaltningen, og den skattepligtige burde have givet Skatteforvaltningen oplysninger om skattepligtig indkomst m.v., som Skatteforvaltningen ikke kender til. Bestemmelsen betyder, at den skattepligtige i en sådan situation ikke vil kunne unddrage sig et strafferetligt ansvar, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.