Indhold
Dette afsnit handler om hjemvisning af en sag til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen.
Afsnittet indeholder
Definition
Ved hjemvisning forstås det forhold, at en appelinstans finder en underordnet myndigheds afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.
Der er ikke en lovfæstet pligt for en appelinstans til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og appelinstansen kan vælge at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling.
Se SKM2014.553.BR.
Det forhold, at Landsskatteretten - som følge af det resultat, Landsskatteretten nåede til med hensyn til skattepligt - ikke tog stilling til en værdiansættelse, kunne ikke begrunde hjemvisning af dette spørgsmål til SKAT eller Landsskatteretten. Se SKM2016.10.HR.
Se ►SKM2018.518.SKTST ◄og afsnit A.A.1.1.2 om Skatteforvaltningens behandling af hjemviste sager.
Ved hjemvisning er den underordnede myndighed ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven.
Se afsnit A.A.8.1.
Se også afsnit A.A.7.5 om formelle fejl og mangler.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme
|
SKM2016.10.HR |
Det forhold, at Landsskatteretten - som følge af det resultat, Landsskatteretten nåede til med hensyn til skattepligt - ikke tog stilling til en værdiansættelse, kunne ikke begrunde hjemvisning af dette spørgsmål til SKAT eller Landsskatteretten. |
|
Landsretsdomme
|
SKM2015.771.ØLR
|
Retten fandt i medfør af SFL § 48, at et spørgsmål om opgørelsen af registreringsafgift var et nyt spørgsmål, som kunne prøves. Landsretten fandt i den forbindelse, at skattemyndighederne måtte anses for forpligtet til at tage stilling til, hvilken betydning en betalt registreringsafgift havde for bilejeren. Sagen blev herefter hjemvist for fire af sagens biler, idet landsretten ikke fandt spørgsmålet egnet til afgørelse under retssagen.
|
|
Byretsdomme
|
SKM2015.801.BR |
Retten hjemviste en sag til Skatteankestyrelsen, da Skatteankestyrelsen ikke burde have afvist sagen grundet manglende begrundet klage, før klageren havde fået mulighed for at udtale sig personligt. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at sagen skulle realitetsbehandles. |
|
SKM2014.553.BR |
Byretten fandt, at Vurderingsankenævnets afgørelse ikke opfyldte kravene i forvaltningsloven om en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen, og at der var fremkommet nova. Retten anførte, at der ikke er en lovfæstet pligt for Landsskatteretten til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og at Landsskatteretten valgte at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling. På denne baggrund, og da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at der i en situation som den foreliggende forelå en fast administrativ praksis om hjemvisning, blev Skatteministeriet frifundet.
|
|
SKM-meddelelser
|
►SKM2018.518.SKTST◄ |
Fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager. |
|