Indhold

Afsnittet handler om tilfælde, hvor udenlandske selskaber mv., der modtager betaling fra danske virksomheder for rådgivning mv., er begrænset skattepligtige. Det er bl.a. en betingelse for skattepligten, at en person, der tidligere har været skattepligtig til Danmark, har del i kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser for skattepligten
  • Forholdet til DBO'er

Regel

Udenlandske selskaber, foreninger mv., som får vederlag som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet, er begrænset skattepligtige heraf. Se SEL § 2, stk. 1, litra f.

Det følger af formuleringen, at den begrænsede skattepligt også omfatter honorarer, der ville være omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, om medhjælp for bestyrelser mv., hvis de var udbetalt til en fysisk person.

Baggrunden for reglen

Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at en konsulent, for at undgå skattepligt i Danmark, sælger sine tjenesteydelser gennem et udenlandsk selskab mv.

Betingelser for skattepligten

Den første betingelse er, at en person, der er, eller tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr.1, direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab mv.

Det er yderligere en betingelse, at personen har, eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år før ophøret af den fulde skattepligt, har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der betaler vederlaget.

Ved afgørelsen heraf henses til, når der er tale om et selskab mv., om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i ABL § 4, stk. 2, gælder tilsvarende her.

Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, gælder også her.

Forholdet til DBO'er

Hvis det udenlandske konsulentselskab mv. er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark har indgået en DBO, kan den danske beskatning kun gennemføres i overensstemmelse med reglerne i denne overenskomst. Dette indebærer, at Danmark i reglen kun kan beskatte konsulentindtægten som indkomst fra et fast driftssted her i landet. Dette forudsætter altså, at selskabet har et fast driftssted, som til stadighed står til dets rådighed i Danmark, så det kan udøve sin virksomhed.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

AfgørelserAfgørelsen i stikordYderligere kommentarer
Højesteretsdomme

SKM2014.824.HR

 

 

Et dansk selskab udbetalte over en periode på 9 måneder et honorar til et selskab hjemmehørende i Hong Kong. Ejeren af Hong Kong-selskabet var samtidig medejer af det danske selskab.

Sagen angik, om Hong Kong-selskabet havde modtaget honoraret "som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp", jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og derfor var begrænset skattepligtig af honoraret.

Højesterets flertal fandt, at udtrykket ikke med den fornødne sikkerhed omfatter virksomhed som Hong Kong-selskabets, der ikke efter flertallets opfattelse bestod i rådgivning, men hovedsagelig i nærmere angivet anden bistand. Hong Kong-selskabet var herefter ikke begrænset skattepligtig af honoraret (dissens). 

Landsretten var nået til et andet resultat.

Østre Landsret fandt, at et Hong Kong-selskabet efter karakteren af ydelserne sammenholdt med, at selskabet ikke havde selvstændig kompetence til at indgå aftaler på det danske selskabs vegne oppebar det modtagne honorar som "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp" i den forstand, som dette må forstås efter SEL § 2, stk. 1, litra f.

Sagen vedrørte afgrænsningen af begrebet "honorar som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp i SEL § 2, stk. 1, litra f´s forstand. 

 

Dommen afløser den tidligere Østre Landsrets dom, SKM2012.166.ØLR