Hæderspriser der
- bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller
- gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem
er skattefri når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Se LL § 7, nr.19.
Hæderspriser som
- gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller
- gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet
er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. Se LL § 7, nr. 19.
Prisen skal, som anført, udelukkende være en anerkendelse af den pågældende kunstners fortjenester, og det er ikke en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for udført arbejde.
Hvis en kunstner modtager en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, og kunstneren på tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning hertil er ansat hos denne erhvervsvirksomhed eller udfører et kunstnerisk stykke arbejde for denne uden at have fået, hvad der svarer til normal løn eller betaling herfor, er det en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det samme er tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen.
Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de fx vil fremhæve en bestemt bog, som kulminationen af hans virke. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.
Udbetalinger fra Statens Kunstfond er normalt ikke omfattet af LL § 7, nr. 19. Kunstfonden udbetaler bl.a. engangsydelser for et værk fx en film og engangsydelser som arbejdslegat. Disse legater er ikke omfattet, fordi de ikke udelukkende er givet som en anerkendelse af kunstnerens fortjeneste.
Kunstfonden udbetaler også andre ydelser som heller ikke er omfattet af bestemmelsen. Der udbetales fx 3-årige arbejdsstipendier og livsvarige ydelser, som ikke opfylder betingelsen om, at det skal være en engangsydelse. Fonden udbetaler også rejselegater, og de må bedømmes efter de generelle regler herom.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2013.241.HR |
Kunstneren modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Ydelsen tildeles alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den hidtidige kunstneriske produktion, og ydelsen er ikke et vederlag for konkrete arbejder eller produkter. Derfor kan ydelsen ikke medregnes som indtægt ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Af den grund kunne der ikke foretages fradrag for de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse.
Da den livsvarige ydelse ikke kunne medregnes ved opgørelsen af virksomhedens resultat, var der tale om et underskud. Virksomhedens underskud kunne ikke fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eftersom virksomheden ikke havde erhvervsmæssig karakter. Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i kunstnervirksomheden lagde Højesteret således til grund, at virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til kunstnerens arbejdsindsats. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kunstneren var fagligt kompetent og anerkendt, og at han havde modtaget en række hædersbevisninger og legater m.v., der ikke var vederlag for konkrete arbejder eller produkter og ej heller betinget af fremtidig kunstnerisk indsats.
Beskatning
|
|
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2007.202.LSR |
En plakatkunstner modtog en præmie på 60.000 kr. i forbindelse med en udstilling. Præmien ansås for omfattet af LL § 7, nr. 19 og var dermed skattefri.
Ikke beskatning
|
|
| SKM2006.759.LSR |
En hæderspris, der blev givet til to danske arkitekter fra en dansk fond, blev anset for skattefri efter LL § 7, nr. 19, om hæderslegater til kunstnere.
Ikke beskatning
|
|
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| SKM2017.192.SR |
Tildeling af pris der uddeles på baggrund af spørgers arbejde inden for forskning af folkesygdomme, uddelt af et universitet i et EU-land, kunne ikke omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19.
Danmark var som stat ikke medlem af det pågældende universitet. Herudover kunne prisen ikke anses tildelt på baggrund af spørgers kunstneriske fortjenester. På den baggrund kunne prisen ikke omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19.
|
Påklaget til landsskatteretten |
| SKM2004.77.LR |
Cavling-prisen blev ikke anset for omfattet af LL § 7, nr. 19, 2. pkt. om skattefrihed af hæderspriser til kunstnere.
Beskatning
|
|
| SKM2012.620.SR |
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Weekendavisens Litteraturpris var skattefri for modtageren, idet prisen udbetaltes som led i en konkurrence og dermed blev givet for et bestemt værk. Der var således ikke tale om en anerkendelse af modtagerens samlede forfatterskab |
|