Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan RIM kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering.

Afsnittet indeholder:

Regel
Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering
RIM anmoder om en betalingsevnevurdering
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En afdragsordning skal som hovedregel fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1. RIM kan dog fastsætte en afdragsordning efter en betalingsevnevurdering i stedet for efter tabeltrækket, hvis skyldner indsender et udfyldt budgetskema.

Der er mulighed for, at RIM kan afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Se også SKM2013.184.LSR hvor Landsskatteretten ikke fandt, at en betalingsevnevurdering kunne anses for uden betydning for sagens udfald.

Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering

Hvis RIM har fastsat en afdragsordning overfor en skyldner efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, og skyldner indsender budgetskema, så skal RIM foretage en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.

I den situation skal RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering.

Se også:

Afsnit G.A.3.1.1.1.3.6 om ændring af en afdragsordning.
xAfsnit G.A.3.1.2.4.3 om hvordan RIM beregner skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 7.x

RIM anmoder om en betalingsevnevurdering

xRIM bør kun, når der foreligger særlige forhold, anmode en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.x Anmodningen skal angive det eller de konkrete forhold, der begrunder, at RIM udtager sagen til betalingsevnevurdering.

Eksempler på, hvornår der er tale om særlige forhold

Der er tale om særlige forhold hvis

skyldnerens årlige nettoindkomst, der er opgjort efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, ligger over den højeste nettoindkomstgrænse i tabellen.
sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, fx skyldners ægtefælles indtægtsforhold, medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig højere eller væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
en skyldners faktiske udgifter, fx til husleje, er meget lave, så skyldnerens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
en fordringshaver efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 3, fortæller RIM om væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, eller beder RIM om, at intensivere inddrivelsen, fordi ændringer i skyldnerens forhold betyder bedre økonomiske forhold. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 4
andre forhold efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

Se SKM2007.647.SKAT og SKM2007.661.SKAT.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

► ◄►Skemaet viser relevante afgørelser på området:◄

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2013.184.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at en betalingsevnevurdering kunne anses for uden betydning for sagens udfald og SKAT skulle derfor foretage en ny betalingsevnevurdering
SKM2010.779.LSR	Landsskatteretten anså en afgørelse fra SKAT, hvor en afdragsordning blev fastsat ud fra en betalingsevnevurdering og ikke ud fra tabeltrækket, for ugyldig. Landsskatteretten lagde vægt på, at afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., idet SKAT ikke havde angivet efter hvilke bestemmelser afgørelsen var truffet.	Det bemærkes, at afgørelsen bygger på den formulering af § 5, der var gældende indtil 24. august 2011, hvorefter der skulle foreligge særlige forhold eller en anmodning fra skyldner for at RIM kunne foretage en betalingsevnevurdering.
SKM2006.558.LSR	Et skattecenter havde fastsat en afdragsordning efter en vurdering af skyldnerens betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecentret havde ikke nærmere begrundet, hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3 og ikke efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag. Landsskatteretten udtalte, at det ikke i sig selv kan anses som særlige forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Der skal derimod være en nærmere begrundelse for, hvorfor en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering og ikke efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Alene den omstændighed, at en skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen.	Det bemærkes, at afgørelsen bygger på den formulering af § 5, der var gældende indtil 24. august 2011, hvorefter der skulle foreligge særlige forhold eller en anmodning fra skyldner for at RIM kunne foretage en betalingsevnevurdering.
SKM2009.89.LSR	RIMs afgørelse om forhøjelse af afdrag blev anset som ugyldig, idet afgørelsen var mangelfuldt begrundet og RIM havde afslået en anmodning fra skyldneren om et møde.	Ikke relevant efter ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SKM2009.608.LSR	En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en anmodning, idet Landsskatteretten anførte, at: "Skattecentret opfordrede i afgørelsen om fastsættelse af en afdragsordning efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, klageren til at indsende et budgetskema, såfremt klageren mente, at hans husstand efter den fastsatte afdragsordning efter tabeltrækket ikke havde et rimeligt rådighedsbeløb, eller der var særlige forhold, som klageren mente, at der skulle indgå i vurderingen. Denne opfordring kan ikke med rimelighed forstås på anden måde, end at indsendelsen af budgetskemaet sker med henblik på fastsættelse af en afdragsordning med et lavere afdrag end det fastsatte afdrag efter tabeltrækket. Klagerens indsendelse af budgetskemaet efter opfordring fra skattecentret kan under disse omstændigheder ikke anses for en anmodning om, at afdragsordningen i stedet fastsættes med et højere afdrag efter en konkret betalingsevnevurdering, der er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.	Efter SKATs fortolkning er afgørelsen et udtryk for en konkret vurdering i en konkret sag. Afgørelsen ændrer ikke den udmeldelse der er kommet i SKM2007.647.SKAT Ikke relevant efter ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SKM2010.559.LSR	En skyldners indsendelse af en anmodning til SKAT om, at en afdragsordning på 3.050 kr. blev nedsat til 1.000 kr. om måneden, ansås ikke for en konkret anmodning om, at afdragsordningen skulle fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering. Da skattecentret ikke nærmere havde begrundet, hvilke særlige forhold, der kunne begrunde, at afdraget blev fastsat efter en betalingsevnevurdering, nedsatte Landsskatteretten derefter det månedlige afdrag til tabeltræk.	Ikke relevant efter ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SKM2010.711.LSR	I denne afgørelse lagde Landsskatteretten vægt på, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter tabeltrækket, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter en betalingsevnevurdering.	Ikke relevant efter ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SKM2010.835.LSR	Landsskatteretten nedsatte det af SKAT fastsatte afdragsbeløb, da det var højere end det afdrag, SKAT kunne have fastsat efter et tabeltræk.	Ikke relevant efter ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige.