Indhold

Dette afsnit omhandler de regler, der gælder, når RIM skal fastsætte afdragsordninger, hvor restancen stammer fra bøder m.v..

Afsnittet indeholder:

  • Hvilke bøder mv. er omfattet?
  • Regel

Hvilke bøder mv. er omfattet?

Der gælder særlige regler for inddrivelse af visse idømte, vedtagne eller pålagte bøder. Reglerne findes i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 10.

Der er tale om

  • bøder som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve
  • idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i
    • kriminallov for Grønland
    • lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf og
    • lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 34.

Regel

RIM kan indgå afdragsordninger med skyldneren eller give henstand med betalingen efter kapitel 4 og 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Dog kan RIM ikke indgå afdragsordninger vedrørende tvangsbøder. Se bilag 1 til i INDOG.

se også

xSe også afsnit G.A.3.7.1 om bøder, herunder politibøder, administrative bøder og tvangsbøder.x