åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.3.2.2.2.1 Underkendelse af hidtidig praksis" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

SFL § 32, stk. 1, nr. 1 - Hidtidig praksis er endelig underkendt ved en dom, en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

Genoptagelse kan kun ske til gunst for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede.

Genoptagelse kan ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelse af praksis.

Genoptagelse kan ske vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis eller 3 år forud for underkendelse af praksis.

Hvis der er sket ændring af den momspligtige virksomheds afgiftsperioder, er det længden af afgiftsperioderne på genoptagelsens begyndelsestidspunkt, der er afgørende for hvor langt tilbage i tid, der kan ske genoptagelse.

►Det er den skattepligtige/godtgørelsesberettigede, der har bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse er til stede. I SKM2018.454.BR fandt retten det ikke for godtgjort, at Højesterets tidligere dom indebar en praksisændring som omhandlet i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, da Højesterets dom efter sit indhold hvilede på en konkret og individuel vurdering af forholdene i den pågældende sag, og da resultatet var udtryk for lovens almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skattemyndighederne i årerne efter Højesterets dom i nogle tilfælde og i øvrigt uden nærmere begrundelse havde lagt til grund, at dommen faktisk var udtryk for en sådan praksisændring. Dommen er anket til Landsretten.◄

Vedrørende skatteområdet - borgerens indkomst var forhøjet vedrørende deltagelse i et K/S. Han klagede ikke over ansættelsen. De andre deltagere i K/S'et klagede over de tilsvarende forhøjelser og fik medhold i Landsskatteretten. Derefter bad borgeren om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, da der ikke var tale om en praksisændring, at Landsskatteretten havde truffet samme afgørelse vedrørende de øvrige deltagere i K/S'et, da det reelt var en afgørelse, der konkret tog stilling til kursen på nogle gældsposter. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da skatteyder ikke var bibragt en berettiget forventning om, at hans afgørelse automatisk ville blive påklaget, uden at han skulle foretage sig yderligere. Se SKM2013.804.BR.

Fra skatteområdet se SKM2018.261.ØLR (sagen er anket) og SKM2016.452.LSR og afsnit A.A.8.2.2.2.2.7.

Hvis der i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1, skal ske tilbagebetaling af afgift eller godtgørelse, har Skatteforvaltningen ret til, for samme tidsrum, at foretage direkte følgeændringer af tilbagebetalingen, dvs. at der i kravet på tilbagebetaling skal fradrages besparelse i form af fradrag for købsmoms, moms af reguleringsforpligtelser og lønsumsafgift.

Tilbagebetaling kan derudover nægtes, hvis Skatteforvaltningen kan godtgøre, at virksomheden opnår en gevinst (ugrundet berigelse) og størrelsen heraf, ved tilbagebetalingen på grund af overvæltning af afgiften på køberne. Se A.A.15.1 og SKM2012.131.LSR.

Se SFL § 32, stk. 1, nr. 1.

Se A.A.8.2.2.2.2.7. om underkendelse af hidtidig praksis på skatteområdet og A.A.8.2.2.1.2.7. om underkendelse af praksis (ændringer på Skatteforvaltningens initiativ).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser 

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Byretsdomme

SKM2018.454.BR

►Det er den skattepligtige/godtgørelsesberettigede, der har bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse er til stede.

Retten fandt det ikke for godtgjort, at Højesterets tidligere dom indebar en praksisændring som omhandlet i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, da Højesterets dom efter sit indhold hvilede på en konkret og individuel vurdering af forholdene i den pågældende sag, og da resultatet var udtryk for lovens almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skattemyndighederne i årerne efter Højesterets dom i nogle tilfælde og i øvrigt uden nærmere begrundelse havde lagt til grund, at dommen faktisk var udtryk for en sådan praksisændring.

Som følge heraf fandt retten det ikke for godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.◄

Dommen er anket.

SKM2013.804.BR

Borgerens indkomst var forhøjet vedrørende deltagelse i et K/S. Han klagede ikke over ansættelsen. De andre deltagere i K/S klagede over de tilsvarende forhøjelser og fik medhold i Landsskatteretten. Derefter bad borgeren om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, da der ikke var tale om en praksisændring, at Landsskatteretten havde truffet samme afgørelse vedrørende de øvrige deltagere i K/S, da det reelt var en afgørelse, der konkret tog stilling til kursen på nogle gældsposter.

Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da borgeren ikke var bibragt en berettiget forventning om, at hans afgørelse automatisk ville blive klaget, uden at han skulle foretage sig yderligere.

Landsskatteretskendelser

SKM2012.131.LSR

SKAT havde nægtet virksomheden at få den danske moms tilbagebetalt med henvisning til, at fejlen ikke var berigtiget over for kunderne, hvorfor ML § 52, stk. 7, og overvæltningsbetragtninger førte til, at der ikke kunne ske tilbagebetaling. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for nægtelse af tilbagebetaling på grundlag af overvæltningsbetragtninger var opfyldt.