Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der forstås ved magasinvarer, og hvordan de behandles i relation til varelagerloven

Afsnittet indeholder:

Magasinvarer
Oversigt over ►domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. ◄

Magasinvarer

Magasinvarer er lagre af bygge- og maskinmaterialer, der bruges til anlæg og vedligeholdelse. Udgifterne hertil fratrækkes straks, og lageret er derfor ikke omfattet af varelagerloven.

Det forudsættes dog, at beholdningerne er et naturligt lager for den løbende drift. Det skal vurderes ud fra bl.a. lagerets art og størrelse i forhold til virksomhedens branche og størrelse.

I en konkret sag fremgik det forudsætningsvist, at der er hjemmel til straksfradrag for udgifter til magasinvarer, fordi Landsskatteretten skønsmæssigt anså dele af beholdningerne for netop magasinvarer med fuldt fradrag. Se TfS 1985, 341 LSR.

I et bindende svar tiltrådte Ligningsrådet, at et lager af småreservedele, fx lyspærer, kunne anses for driftsvarer, hvis udgifter kunne trækkes fra straks, fordi lageret var forudsat at være både almindeligt og nødvendigt til skibsdrift. Se SKM2002.140.LR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 1985, 341 LSR	En del af materialelageret blev efter et skøn anset som omkostnings- og magasinvarer, hvis udgifter kunne fratrækkes straks. Sidstnævnte del hørte derfor ikke under varelagerloven.
Ligningsrådet
SKM2002.140.LR	Småreservedele til et skib, fx lyspærer, blev anset for driftsvarer og tilladt fratrukket straks. Disse blev derfor ikke anset for varelager.