Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag til børn eller en tidligere ægtefælle.

 Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Udenlandske bidrag
  • Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag
  • Inddrivelse af privatretlige bidrag
  • Forældelse af bidrag
  • Klageadgang
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

Reglerne på underholdsbidragsområdet findes i:

Udbetaling Danmark opkræver fordringer på underholdsbidrag. Det gælder både

  • bidrag, der tilkommer det offentlige, især børnebidrag der er forskudsvis udlagt efter børnetilskudsloven, og
  • privatretlige bidrag.

Udbetaling Danmark tager også stilling til indsigelser fra bidragsbetaleren mod et krav på bidrag. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 2. 

Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 23a, stk. 1.

Hvis bidraget ikke betales, oversendes fordringen til inddrivelse hos RIM.

Bemærk

Lov om opkrævning af underholdsbidrag gælder ikke for renter af underholdsbidrag. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 1, stk. 3.

Udenlandske bidrag

RIM varetager både opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag efter udenlandske bidragsafgørelser. Det drejer sig om bidrag, der er omfattet af:

  • Konvention af 23. marts 1962 som ændret ved overenskomst af 25. februar 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention) (bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963 og bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002)
  • Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar1988)
  • Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966)
  • FN-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdspligt i udlandet (Bekendtgørelse nr. 49 af 24. august.1962).

EU har vedtaget underholdspligtforordningen (rådets forordning nr. 4/2009), der er omfattet af Danmarks retsforbehold, og derfor ikke gælder Danmark. Gennem parallelaftalen med EU om Bruxelles I-forordningen har Danmark dog tilsluttet sig dele af underholdspligtsforordningen. Det drejer sig om reglerne om international kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt adgang til domstolsprøvelse. EU har endvidere tilsluttet sig Haagerkonventionen af 23. november 2007, om lovvalg i sager om underholdspligt, men afgørelsen herom er omfattet af Danmarks retsforbehold og den gælder derfor ikke for Danmark.

Se også

  • Bekendtgørelse nr. 1838 af 22. december 2015 om anvendelse af underholdspligtforordningen indeholder bestemmelser om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse i Danmark af afgørelser, der er omfattet af forordningen.
  • Vejledning nr. 9877 af 08. september 2017 (Bidragsinddrivelsesvejledningen).

Bidragsbetaler er flyttet til udlandet

Bor bidragsmodtageren i Danmark, og bor bidragsbetaleren i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er det Skatteforvaltningen, der opkræver bidraget. Resulterer opkrævningen ikke i, at bidragsbetaleren betaler bidraget, sender Skatteforvaltningen sagen til inddrivelse i udlandet.

Se også

Se også afsnit G.A.3.6 om international inddrivelse.

Sikkerhedsstillelse hvis bidragsbetaler vil tage ophold i udlandet

Hvis en bidragsbetaler vil flytte til udlandet, inden han har opfyldt hele sin bidragspligt, kan Udbetaling Danmark bestemme, at han skal opfylde sin bidragspligt eller stille sikkerhed herfor. Se Lov om opkrævning af underholdsbidrag § 19, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis bidragsbetaler tager bopæl eller fast ophold i Finland, Island, Norge og Sverige. Se Lov om opkrævning af underholdsbidrag § 19, stk. 4.

Består den stillede sikkerhed i kaution, kan fordringen inddrives hos kautionisterne. Bestemmelserne i INDOG finder anvendelse ved inddrivelse af bidraget hos kautionisten.

Når statsforvaltningen har fastsat bidraget, kan RIM foretage udlæg for det samlede bidrag i bidragsbetalers formue her i landet, hvis bidragsbetaler

  • har forladt landet for længere eller ubestemt tid eller
  • forgæves er eftersøgt

uden at have opfyldt sin bidragspligt eller stillet sikkerhed herfor.

Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag

Når bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Se børnetilskudsloven § 18, stk. 1.

Rim kan inddrive forskudsvis udlagte bidrag ved:

  • Lønindeholdelse. Se INDOG § 10
  • Udpantning. Se INDOG § 11
  • Indtrædelse/modregning. Se INDOG § 8, stk. 1.

RIM kan yde henstand efter inddrivelsesbekendtgørelsen §§ 11-12, når skyldner ikke har en aktuel betalingsevne, eller når der foreligger særlige forhold.

RIM kan eftergive forskudsvis udlagte bidragskrav efter de generelle regler om eftergivelse i INDOG §§ 13-15.

Inddrivelse af privatretlige bidrag

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagt, benævnes også:

  • kode 01-bidrag, der er privatretlige bidrag
  • kode 02-bidrag, der er bidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget efter aktivlovens § 97, stk. 1.

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagte, kan forekomme for følgende bidragstyper:

  • Ægtefælle-/partnerbidrag (kode 01-bidrag).
  • Ægtefælle-/partnerbidrag, hvor det offentlige, i forbindelse med tidligere udbetaling af kontanthjælp, er indtrådt i retten til ægtefælle-/partnerbidraget (kode 02-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor bidraget overstiger normalbidragets grundbeløb, eller hvor normalbidraget ikke er udlagt af det offentlige (kode 01-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget ved barnets anbringelse uden for hjemmet (kode 02-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor forskudsvis udbetaling er afslået (kode 01/02-bidrag).
  • Ikke-forskudsvis udbetalte bidrag, der bygger på udenlandske bidragsresolutioner (kode 01/02- bidrag) samt Færøerne og Grønland (kode 1902-bidrag).
  • Uddannelsesbidrag (kode 01/02-bidrag).
  • Særbidrag, fx til dåb, konfirmation samt underhold til moderen ved og omkring fødslen, hvis disse ikke er forskudsvis udlagt.

Når et bidrag ikke er udbetalt forskudsvis, er der tale om et privatretligt bidrag, og der skal derfor ske udbetalinger til den bidragsberettigede efterhånden, som beløbene indgår.

Tvangsinddrivelse foretages efter samme regler som for øvrige bidrag, dvs. ved:

  • Lønindeholdelse. Se INDOG § 10
  • Udpantning. Se INDOG § 11
  • Indtrædelse/modregning. Se INDOG § 8, stk. 1.

Særligt ved udlæg

Da der er tale om privatretlige bidrag, afholdes udgifter i forbindelse med realisation af de udlagte genstande af provenuet ved tvangsrealiseringen. Omkostningerne vil derfor blive fratrukket inden et overskydende beløb udbetales. 

Indtrædelsesret

Hvis en fordring på privatretlige underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger ikke er betalt rettidigt, indtræder det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. Se INDOG § 8, stk. 2. Dette gælder både kode 01- og 02-bidrag.

Henstand

Da bidragsberettigede har en berettiget forventning om, at RIM inddriver gælden, gælder det, at henstand vedrørende fordringer på kode 01-bidrag principielt kun kan gives af den bidragsberettigede. Undtagelsesvis kan RIM give en kortere henstand efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2, uden at høre den bidragsberettigede. 

xAfdragsordningerx

RIM bør ikke indgå i en xafdragsordningx, hvor den bidragspligtige betaler afdrag på et lavere beløb end efter tabeltrækket eller en betalingsevnevurdering, før end den bidragsberettigede har haft lejlighed til at udtale sig om xden af bidragspligtige foreslåede ordningx. Godkendelse mod den berettigedes vilje bør i almindelighed kun ske i de tilfælde, hvor det skønnes, at der ikke ved tvangsmæssig inddrivelse kan opnås et bedre resultat.

Hvis RIM indgår en xafdragsordning xvedrørende et privatretlige bidrag, hvor den bidragspligtige betaler et afdrag på lavere beløb end efter tabeltrækket eller en betalingsevnevurdering (kode 01-bidrag), skal den bidragspligtige derfor gøres opmærksom på, at xafdragsordningen xindgås med forbehold for den bidragsberettigedes efterfølgende godkendelse. RIM skal straks underrette den bidragsberettigede om xafdragsordningen xog samtidig høre, om den bidragsberettigede har indvendinger imod ordningen.

Bortfald af bidrag

I forbindelse med bortfald af bidrag gælder der generelt de samme regler for privatretlige bidrag som for øvrige bidrag. Der er dog følgende undtagelser:

  1. Ægtefælle- og partnerbidrag
  2. Børnebidrag

Ad. 1. Hvis den bidragspligtige i en periode har været uden betalingsevne, kan der ske en regulering med tilbagevirkende kraft, hvis det skriftligt accepteres af den bistandsberettigede.

Ad. 2. Indsigelser fra den bidragspligtige om, at restancer er helt eller delvis betalt, bortfaldet, forældet eller eftergivet, skal forelægges den bidragsberettigede. Afviser den bidragsberettigede, at der er sket betaling, bortfald mv., har den bidragspligtige bevisbyrden herfor.

Afskrivning og eftergivelse

Vedrørende privatretlige bidragskrav (kode 01-bidrag) gælder følgende i forbindelse afskrivning og eftergivelse:

  • RIM kan ikke eftergive den privatretlige del af underholdsbidraget. Se SKM2009.1.SKAT.
  • RIM kan ikke indgå i frivillige kreditorordninger. Den bidragspligtige må henvises til at tage kontakt med den bidragsberettigede.
  • RIM kan ikke afskrive sådanne krav efter INDOG § 16.

Bobehandling

RIM har pligt til at hjælpe den bidragsberettigede part med at inddrive misligholdte bidrag. Hvis en bidragspligtig har indledt

  • gældssanering
  • konkurs eller
  • rekonstruktionsbehandling

skal RIM derfor straks underrette den bidragsberettigede om dette. RIM skal desuden spørge den bidragsberettigede, om pågældende selv ønsker at deltage og møde i sagen, eller om RIM skal repræsentere bidragsberettigedes krav i boet.

RIM skal i den forbindelse huske at følge sagen op over for den bidragsberettigede ved fx at fremsende gældssaneringsforslag mv.

Forældelse af bidrag

Forskudsvis udlagte børnebidrag

Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år. Se børnetilskudsloven § 18.

Dette betyder, at det offentliges ret til at indkræve forskudsvist udbetalt bidrag forældes efter 10 år. Der er tale om en absolut frist, da forældelseslovens suspensionsregel i FORÆL § 3, stk. 2, ikke gælder for disse krav. I øvrigt gælder forældelsesloven, herunder tillægsfristen i FORÆL § 14 vedrørende afbrydelse af forældelsen.

Privatretlige xbidragx

Privatretlige bidrag er underlagt forældelse efter FORÆL § 8. Dvs. at fordringerne på de enkelte ydelser i henhold til grundfordringen forældes som selvstændige krav efter de almindelige regler i FORÆL §§ 2 og 3. Hvis grundfordringen forældes i medfør af FORÆL § 8, 1. pkt., forældes ethvert krav på de enkelte ydelser også. Dvs. også ydelser, som ikke selvstændigt ville være forældet efter de almindelige regler, jf. ordet "desuden" i 2. pkt. samt lovforslagets § 23, stk. 2.

For kode 01- og 02-bidrag gælder der en 3-årlig forældelse efter FORÆL § 3, stk. 1. Denne afbrydes og suspenderes efter samme regler som for skatter.

Klageadgang

Bidragspligtige

Bidragspligtige kan klage over RIMs afgørelse til Landsskatteretten. Se INDOG § 17.

Fremsættes der indsigelser om kravets eksistens og størrelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden også suspendere fuldbyrdelsen. Se INDOG § 2, stk. 2.

Både bidragsberettigede og bidragspligtige kan klage over Statsforvaltningen afgørelse til Ankestyrelsen. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 23a, stk. 2.

Vedrører klagen en xudlægsforretningx, skal fogedretten behandle klagen. Se SKINDL§ 6.

Hvis udenlandske bidragspligtige under opkrævningen eller fuldbyrdelsen fremsætter indsigelser om fordringen, forelægger RIM sagen for statsforvaltningen, der træffer afgørelse herom, herunder om afslag på eller suspension af opkrævningen eller fuldbyrdelsen. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 2, stk. 2.

Bidragsberettigede

I sager med privatretlige bidrag (kode 01-bidrag), har den bidragsberettigede, ved forespørgsel, altid krav på at få oplyst,

  • hvad den aktuelle gæld er samt hvilke indbetalinger, der har været på gælden og
  • hvilke skridt RIM har foretaget for at inddrive bidragsrestancen.

Østre Landsret har i en afgørelse udtalt, at der ikke er hjemmel til, den bidragsberettigede selv kan inddrive på bidraget gennem fogedretten. Se UfR 2017.1344 ØLK.

Ønsker den bidragsberettigede at gøre erstatningskrav gældende på grund af manglende inddrivelse af kravet, forældelse e.l., eller på grund af RIMs administration af gælden, henvises denne normalt til domstolene

Klager fra den bidragsberettigede over, at der ikke foretages inddrivelse af privatretlige bidrag (kode 01-bidrag), kan indbringes for Landsskatteretten, hvis klagen vedrører en afgørelse i form af en forvaltningsakt, fx om betalingsevne, eventuelt kombineret med dækningsrækkefølgen.

Klager den bidragsberettigede over, at der ikke er taget skridt til at undgå, at privatretlige krav (kode 01-bidrag) forældes, må RIM redegøre for baggrunden for de manglende forældelsesafbrydende skridt. Det kan fx være, at inddrivelse ikke skønnes mulig. Ønsker den bidragsberettigede at gøre erstatningskrav gældende, henvises denne normalt til domstolene.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer


Landsretskendelser

UfR 2017.1344 ØLK

Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om, at M skulle betale ægtefællebidrag til H. H anmodede Udbetaling Danmark om at indeholde skyldige bidrag og fremsendte efterfølgende rekvisition til fogedretten om inddrivelse af bidragene. Fogedretten fremmede udlægsforretningen. Landsretten ophævede fogedrettens afgørelse og afviste anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, idet der ikke er hjemmel til, at udlæg for underholdningsbidrag kan foretages af fogedretten

Skatteankestyrelsens afgørelser

SKM2017.636.SANST

Skatteankestyrelsen afviste en klage over et brev fra SKAT benævnt afgørelse vedrørende en afdragsordning indgået mellem SKAT og en bidragspligtig, som blev fremsendt til den bidragsberettigede i forbindelse med parthøringen. Der blev lagt vægt på, at brevet sendt i forbindelse med parthøringen skete som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed, og at den indgåede afdragsordning mellem SKAT og den bidragspligtige var en frivillig indgået aftale.

SKM-meddelelser

SKM2009.1.SKAT

Hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige er flyttet fra opkrævningsloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.