Indhold

Dette afsnit beskriver generelt ordningen om forbrugsregistrering og de forudsætninger, der er lagt til grund for at ordningen kan fungere i praksis.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om ordningen om forbrugsregistrering
• Generelle forudsætninger for forbrugsregistrering.

Generelt om ordningen om forbrugsregistrering

Større energiforbrugere kan på visse betingelser vælge at blive registrerede hos Skattestyrelsen for forbrug af energi til procesformål.

Følgende afgiftsområder er omfattet ordningen om forbrugsregistrering:

• Gas (naturgas)
• Elektricitet
• Varme (fjernvarme).

En forbrugsregistrering giver mulighed for at få leveret gas, elektricitet eller varme fra energileverandøren uden afgift.

Forbrugsregistreringen indebærer, at virksomhederne kan foretage nettoafregning af afgiften.

Nettoafregning betyder, at virksomheden skal betale afgift af det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug til SKAT.

Når kalendermåneden (afgiftsperioden) er gået, opgør virksomheden, hvor meget af energien, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål, og hvor meget af energien, der er anvendt til ikke-godtgørelsesberettigede formål.

Herved slipper virksomheden for først at skulle betale afgift til energileverandøren og derefter søge om godtgørelse af afgift hos Skatteforvaltningen.

Virksomheder, der overvejende leverer varme til virksomheder med procesformål kan på visse betingelser blive registreret. Dette gælder for mellemhandlerne af varme og for visse decentrale eller industrielle kraftvarmeværker.

Generelle forudsætninger for forbrugsregistrering

Et afgiftssystem med forbrugsregistrering forudsætter at den forbrugsregistrerede virksomhed har et grundlag for at opgøre, angive og betale afgift af den del af energiforbruget, der anvendes til ikke-godtgørelsesberettigede formål (betale en nettoafgift).

Det er energileverandøren, der er ansvarlig for at måle den energi (gas, elektricitet eller varme), der leveres til en forbrugsregistreret virksomhed.

Det er derimod den enkelte forbrugsvirksomhed, der er ansvarlig for at foretage eventuelle nødvendige målinger af energiforbruget i selve virksomheden. Det gælder fx, hvor en leverance af gas er anvendt til både procesformål og rumvarme mv.

Det er tidspunktet for forbruget af gas, elektricitet eller varme og ikke faktureringstidspunktet, der er afgørende for, hvornår forbrugsvirksomheden skal angive og betale nettoafgift.

Nettoafgiften skal angives og betales for hver måned. Da angivelses- og betalingsfristen af nettoafgiften er senest den 15. i måneden efter den måned, hvor forbruget er sket, forudsætter det, at energileverandøren (for gas: netvirksomheden) (for elektricitet: elhandelsvirksomheden) i begyndelsen af måneden sender en faktura/opgørelse til virksomheder, der er forbrugsregistrerede for gas eller elektricitet.

Det samme gælder for leverancer af fjernvarme fra et centralt kraftvarmeværk, fra en registreret mellemhandler af varme eller fra et registreret decentralt eller industrielt kraftvarmeværk til virksomheder, der er forbrugsregistrerede for varme.

Se også

Se afsnit E.A.4.4.8 om opgørelse og afregning.