Indhold

Dette afsnit handler om angivelse og betaling af moms ved indførsel af varer fra lande og områder uden for EU.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Regel

Private og virksomheder, der ikke er momsregistrerede, og som indfører varer til Danmark fra lande uden for EU, skal betale importmomsen efter toldlovens kapitel 4. Se ML § 61. Se F.A.33.11 Afregning af told mv.

Bemærk 

Afgiftspligtige personer skal angive og betale importmomsen i forbindelse med den afgiftspligtige persons momsangivelse. Se evt. "Konto for moms af varekøb i udlandet" i A.B.3.3.3.2.1 Særlige konti.

Se også

Se også afsnit D.A.4.9 om momspligtig indførsel af varer efter ML § 12.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Dette skema viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2013.492.SR

Skatterådet afviste, at spørger kunne fradrage den indgående moms på indførsel af fly i sin danske momsangivelse. At spørger ikke kunne fradrage den indgående moms skyldtes, at spørger ikke havde aktiviteter i DK, som medførte, at spørger var registreringspligtig i henhold til momsloven eller i øvrigt var eller kunne blive frivilligt momsregistreret. Afgiften af de fly, som spørger agtede at importere til DK, skulle derfor afregnes efter reglerne i toldlovens kapital 4, jf. ML § 61.