Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.D.3.1.2.2 Koncernforbindelse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, at der skal være koncernforbindelse mellem selskaberne. Det er en af betingelserne for national sambeskatning.

Afsnittet indeholder:

Betingelse
Definitioner
Hvornår har et selskab bestemmende indflydelse?
Ultimativt moderselskab
Sammenhæng med koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen
Stemmerettigheder i datterselskaber
Kun ét moderselskab
Ejeraftalers betydning
Vetoretter
Købsoptioner
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser mv.

Betingelse

Det er en betingelse for national sambeskatning, at der er koncernforbindelse mellem selskaberne. Se SEL § 31, stk. 1, 1. pkt.

Sammenhæng med koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen

Koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne lægger sig op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet med dette er, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelse af koncernregnskabet.

Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS(International Accounting Standards) 27, men det skyldes kun, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle.

Definitioner

Definition: Koncernforbindelse

Der er koncernforbindelse mellem selskaber og foreninger mv., hvis de på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern. Se SEL § 31, stk. 1, 2. pkt., og SEL § 31 C.

Definition: Koncern og moderselskab

En koncern består af et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. (moderselskabet) sammen med et eller flere datterselskaber. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Moderselskabet er det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Se SEL § 31 C, stk. 1.

Definition: Bestemmende indflydelse

Bestemmende indflydelse defineres som beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Se SEL § 31 C, stk. 2.

Hvornår har et selskab bestemmende indflydelse?

Det tillægges afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i selskabet, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.

Hovedregel

Et moderselskab har bestemmende indflydelse i et datterselskab, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i datterselskabet. Se SEL § 31 C, stk. 3.

Undtagelse 1

Hvis et selskab ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne i et selskab, men i særlige tilfælde klart kan påvise, at ejerforholdet ikke udgør bestemmende indflydelse, er der ikke tale om et moderselskab. Se SEL § 31 C, stk. 3. Se SKM2010.209.SR, hvor et selskab ejede 75 pct. af både stemmer og kapital i to datterselskaber. Et andet selskab ejede de resterende 25 pct. En ejeraftale krævede enighed mellem aktionærerne i alle beslutninger, og det var derfor efter SEL § 31 C, stk. 3, påvist, at ejerforholdet ikke udgjorde bestemmende indflydelse. I SKM2011.307.SR, hvor et selskab besad flertallet af stemmer og kapital i en række datterselskaber, skulle en række beslutninger, ifølge ejeraftaler, træffes med kvalificeret flertal eller enstemmighed. SEL § 31 C, stk. 3, skulle dog ikke anvendes, da der ikke var tale om løbende, sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet. Der var derfor tale om bestemmende indflydelse med national sambeskatning til følge.

Undtagelse 2

Et selskab, som ikke har mere end 50 pct. af stemmerettighederne - dvs selskabet har mindre end 51 pct. af stemmerettighederne -, kan have bestemmende indflydelse i visse situationer. Se SEL § 31 C, stk. 4. Se fx SKM2007.298.SR, hvor et selskab havde en kapitalandel på 90 pct. i datterselskabet, men ikke flertallet af stemmerettighederne. Selskabet havde den bestemmende indflydelse over datterselskabets driftsmæssige og finansielle ledelse og havde derfor reelt den bestemmende indflydelse i datterselskabet. Se også SKM2010.687.SR, hvor ingen af anpartshaverne ejede mere end halvdelen af stemmerne, men retten til at udpege flertallet i det øverste ledelsesorgan i datterselskabet medførte bestemmende indflydelse.

Formodningsregel

Der eksisterer altså en formodningsregel om, at hvis et moderselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et datterselskab direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed, er der tale om bestemmende indflydelse, medmindre det modsatte klart kan bevises. Et selskab, som ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne direkte eller indirekte, anses således for at udøve bestemmende indflydelse og dermed for at være moderselskab, medmindre selskabet godtgør, at den ikke udøver bestemmende indflydelse over det andet selskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Som udgangspunkt foreligger der således et moder-datterforhold i tilfælde, hvor moderselskabet besidder mere end 50 pct. af stemmerettighederne i dattervirksomheden. Ligeledes antages det, at et selskab, der ikke besidder mere end 50 pct., ikke er det selskab, der udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I disse situationer vil selskabet således skulle godtgøre, at det faktisk udøver bestemmende indflydelse, førend udgangspunktet kan fraviges.

SKM2014.174.SR tog stilling til formodningsreglen i SEL § 31 C, stk. 3. For det første var Skatterådet enigt med SKAT i, at SKAT selvstændigt kan foretage en vurdering af, om der foreligger bestemmende indflydelse, og dermed har mulighed for at afkræfte formodningen om bestemmende indflydelse ved ejerskab af mere end halvdelen af stemmerettighederne. Det er altså ikke kun selskabet selv, der kan afkræfte dette. For det andet fandt Skatterådet dog efter en konkret vurdering ikke, at manglende rådighed over flertallet i bestyrelsen i den konkrete situation medførte, at der forelå et sådant særligt tilfælde, hvor ejerskabet til mere end halvdelen af stemmerettighederne ikke udgjorde bestemmende indflydelse.

Det er stemmerettighederne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold til, om der foreligger et koncernforhold.

Der skal også tages hensyn til stemmeretsbegrænsninger. Hvis et selskab fx ejer 60 pct. af stemmerettighederne, men kun kan stemme for 5 pct., må det som udgangspunkt antages, at der ikke er et koncernforhold, da "moderselskabet" ikke besidder flertallet af stemmerettighederne på generalforsamlingen. Hvis moderselskabet på trods af stemmerettighedsbegrænsningen har faktisk bestemmende indflydelse på generalforsamlingen, vil dette blive omfattet af SEL § 31 C, stk. 4, nr. 4.

Ultimativt moderselskab

Et moderselskab kan efter koncerndefinitionen også være et datterselskab. I så fald findes en eller flere subkoncerner. I koncernen vil der dog være et selskab, der ikke er et datterselskab af andre selskaber. Dette selskab benævnes i sambeskatningsreglerne som det ultimative moderselskab, og er moderselskab til alle de andre koncernselskaber. Et ultimativt moderselskab er således det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab. Se SEL § 31 C og SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

Stemmerettigheder i datterselskaber

Når stemmerettigheder i et datterselskab opgøres, ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber. Se SEL § 31 C, stk. 6. Dette skal ses i sammenhæng med, at et selskab efter selskabslovgivningen ikke kan udøve stemmeret på selskabets egne aktier. Se selskabsloven § 85.

Kun ét moderselskab

Et datterselskab kan ikke have mere end ét moderselskab. Det fremgår af koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 1, 2. pkt. Et selskab kan derfor ikke indgå i mere end én koncern på samme tid. Reglen indebærer også, at to koncerner skal anvende samme konsolideringstidspunkt i de tilfælde, hvor et selskab skifter moderselskab. Hvis en koncern sælger et datterselskab til en anden koncern, vil tidspunktet, hvor datterselskabet udgår af sambeskatning i den sælgende koncern, således være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor datterselskabet indtræder i sambeskatningen i den købende koncern.

Ejeraftalers betydning

Hvor et krav i ejeraftaler om enighed eller vetoret kun gælder visse beslutninger, må det afhænge af en konkret vurdering, om flertalsaktionæren reelt har bestemmende indflydelse i selskabet.

Forudsætningen for, at ejeraftaler kan tillægges retsvirkning er selvfølgelig, at de overholdes. Hvis aftalen ikke overholdes, vendes der tilbage til udgangspunktet om, at der er tale om en koncern, hvis moderselskabet ejer mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet.

Ejeraftaler er ikke bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Se selskabsloven § 82.

En flertalsaktionær kan derfor i princippet vælge at bryde en indgået ejeraftale og få vedtaget en beslutning på generalforsamlingen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen som udgangspunkt skal respektere ejeraftaler. Skattestyrelsen kan dog konkret vurdere, om der er tegn på, at ejeraftaler ikke vil blive respekteret af parterne. Se SKM2010.687.SR, hvor SKAT ikke havde indikationer for, at parterne ikke ville følge anpartshaveroverenskomsten, og indholdet af anpartshaveroverenskomsten derfor blev lagt til grund ved vurderingen af, om der forelå bestemmende indflydelse.

Vetoretter

I mange tilfælde vil aktionærerne i et selskab have aftalt i en ejeraftale, at visse beslutninger eller eventuelt alle beslutninger kræver enighed mellem aktionærerne, selvom den ene aktionær formelt har flertallet af stemmerettighederne i selskabet. En vetoret udgør således ikke i sig selv bestemmende indflydelse, men kan eventuelt blokere for en anden aktionærs bestemmende indflydelse.

I SKM2010.677.SR ejede to selskaber hver 50 pct. af et selskab, og hver aktionær udpegede tre bestyrelsesmedlemmer. Den ene aktionær udpegede formanden, hvis stemme var afgørende ved stemmelighed. Et krav i aktionæroverenskomsten om, at en række beslutninger krævede 100 pct. repræsentation og tilslutning i bestyrelsen (vetoret), betød dog, at den aktionær, der udpegede formanden, som havde den afgørende stemme, ikke havde bestemmende indflydelse. Afgørelsen er et eksempel på, at en vetoret kan blokere for en anden aktionærs bestemmende indflydelse.

Se derimod SKM2008.688.SR, hvor den "vetoret", som minoritetsaktionæren havde til at blokere for beslutninger i bestyrelsen, ikke kunne sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse i datterselskabet. "Vetoretten" blokerede derfor ikke for majoritetsaktionærens bestemmende indflydelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal skelnes mellem vetorettigheder, der kun skal beskytte minoritetsaktionærernes investering, og vetorettigheder, der giver minoritetsaktionærerne vetoret over driftsmæssige beslutninger. Hvis minoritetsaktionærernes vetorettigheder kun kan anses for at have beskyttende karakter, vil majoritetsaktionærerne have den bestemmende indflydelse. Se SKM2011.633.SR, hvor vetorettighederne kun blev anset for at have beskyttende karakter.

I SKM2011.42.SR blev en minoritetsaktionærs vetorettigheder tilsvarende ikke anset for at indskrænke majoritetsaktionærens indflydelse på datterselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Vetorettighederne gjaldt bl.a. ved indskrænkninger i eller udvidelse af aktiviteten i datterselskabet, afståelse af aktiver i datterselskabet til en af parterne, indgåelse af joint ventures mv., udlodning af udbytte og frivillig likvidation, konkurs og betalingsstandsning.

Købsoptioner

I SKM2015.357.BR ejede et selskab, G1ApS, 50 % af stemmerettighederne i et andet selskab, H1 ApS. Der forelå derudover en købsoption, ifølge hvilken G1 ApS' aktionær eller af de selskaber, som aktionæren ejede, havde ret til indenfor en nærmere angivet periode at erhverve et andet selskabs anparter i H1 ApS. Da det ikke var afklaret, hvem stemmerettighederne præcist ville tilføre, skulle de ikke medregnes til G1 ApS' stemmerettigheder. G1 ApS og H1 ApS skulle derfor ikke sambeskattes.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2015.357.BR	G1 ApS havde halvdelen af stemmerettighederne i H1 ApS fra den 23. april 2010. For den anden halvdel af stemmerettighederne forelå der ikke nogen endelig afklaring af, hvordan der skulle forholdes med disse. G1 ApS var ejet 100 % af A personligt. A eller et af de selskaber, som han kontrollerede, erhvervede den 23. april 2010 en ret til at overtage G 4 ApS' anparter i H1 ApS inden for en nærmere angivet periode. Da købsoptionen ikke entydigt kunne henføres til G1 ApS, og da det således ikke med købsoptionen var afklaret, hvem stemmerettighederne præcist ville tilhøre, fandt retten ikke, at der var grundlag for sambeskatning mellem G1 ApS og H1 ApS.
Landsskatteretskendelser
SKM2013.317.LSR	Fire selskaber, A, B, C og D, ejede hver 25 pct. af kapitalen i et datterselskab. A og C havde 500 stemmer hver. B og D havde 125 stemmer hver. B, C og D havde hver optaget et lån hos A. Låntagerne kunne opsige lånet med 10 dages varsel. A havde via en håndpantsætningserklæring ret til at udpege ledelsen i B, C og D, så længe gældsforholdet bestod. A havde dog ikke stemmerettighederne i selskaberne, medmindre der skete misligholdelse af gældsbrevet. Repræsentanten mente, at A's ret til at udpege ledelsen i de andre holdingselskaber medførte bestemmende indflydelse og dermed koncernforbindelse efter SEL § 31 C, stk. 4. Ud fra en konkret helhedsvurdering kunne A's ret til at udpege ledelsen i B, C og D indtil gældsbrevet i det enkelte selskab var fuldt indfriet ikke begrunde, at A kunne anses at have en reel bestemmende indflydelse og dermed være koncernforbundet med B, C og D. Håndpantsætningserklæringerne kunne heller ikke begrunde, at A kunne anses at have bestemmende indflydelse i datterselskabet. En vedtægtsændring hvorefter A bl.a. tillagdes retten til at udpege den øverste ledelse i B, C og D kunne ikke begrunde en ændret vurdering af, om der forelå koncernforbindelse efter SEL § 31 C. Nærmere beskrevne omformuleringer af håndpantsætningserklæringerne kunne ikke begrunde en ændret vurdering af, at den bestemmende indflydelse ikke kunne anses for reel. Ikke koncernforbindelse.	Stadfæstelse af SKM2011.82.SR
SKM2008.408.LSR	B Holding og C Holding ejede hver 50 pct. af A ApS. C Holding ejede også 50 pct. af B Holding. Der var indgået en anpartshaveroverenskomst, hvoraf det fremgik, at ingen anpartshavere i A ApS havde vetoret, og at beslutninger i selskabet skulle træffes efter samlet ejerandel i selskabet. C Holding var ikke gennem aktiebesiddelsen i B Holding moderselskab for A ApS. C Holding og A ApS kunne ikke sambeskattes, da C Holding ikke besad flertallet af stemmerne i A ApS eller på anden måde udøvede bestemmende indflydelse over selskabet. Ikke koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
Skatterådet
SKM2014.174.SR	En række kommuner var i færd med at etablere en fælles rensekoncern. Aktierne i tre selskaber, der skulle indeholde serviceaktiviteter, skulle ejes af et fælles holdingselskab, X Holding A/S. Kommunerne ville få direkte eller indirekte ejerskab i det fælles holdingselskab. En tredjedel af kommunerne overvejede at pulje deres ejerskab til X Holding i det fælles Z Holding A/S. Z Holding A/S indgik i sambeskatning med Y Holding A/S, der ejede over 60 pct. af aktierne i Z Holding A/S. Z Holding A/S ville komme til at råde over mere end 60 pct. af aktierne og stemmerne i X Holding A/S. Der ville dermed være bestemmende indflydelse, medmindre det godtgjordes, at der ikke var bestemmende indflydelse., jf. SEL § 31 C, stk. 3. Hver kommune skulle indstille én person til bestyrelsen. Z Holding A/S ville dermed ikke råde over flertallet af stemmer i bestyrelsen. Bestyrelsens beslutninger skulle træffes ved simpelt flertal. Bestyrelsen ansatte ifølge vedtægterne direktionen. Da direktionen efter selskabslovens § 111 har den daglige ledelse, og da det er direktionen, der træffer de driftsmæssige og økonomiske beslutninger, indstillede SKAT, at Z Holding A/S ikke havde beføjelsen til at styre de driftsmæssige og økonomiske beslutninger. SKAT fandt derfor ikke, at der var koncernforbindelse mellem Z Holding A/S og X Holding A/S og de underliggende datterselskaber. Skatterådet var ikke enig i SKATs indstilling. Skatterådet var enig i, at SKAT selvstændigt kunne vurdere, om der forelå bestemmende indflydelse, og dermed kunne afkræfte formodningen om bestemmende indflydelse. På baggrund af en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet ikke, at der var tale om et sådant særligt tilfælde, hvor det klart kunne påvises, at flertallet af stemmerettighederne ikke udgjorde bestemmende indflydelse. Skatterådet fandt derfor, at der var koncernforbindelse mellem Z Holding A/S og X Holding A/S. Koncernforbindelse.
SKM2013.278.SR	A mbh var administrationsselskab for en tysk fond, B, der var oprettet efter aftale med administrationsselskabet, og hvis investorer alle var juridiske personer. Fonden havde investeret i to danske selskaber, der ejede ejendomme. På baggrund af en konkret helhedsvurdering blev A ikke anset for moderselskab for de to danske selskaber i relation til SEL § 31 om national sambeskatning. Ikke koncernforbindelse.
SKM2012.426.SR	Et britisk selskab erhvervede alle anparterne i Y ApS og via et tysk datterselskab 75 pct. af aktierne i Z A/S. Det forudsattes, at det britiske selskab havde bestemmende indflydelse i begge de danske selskaber efter SEL § 31 C, stk. 3. Da både Y ApS og Z ApS var skattepligtige efter SEL § 31, stk. 1, nr. 1, skulle selskaberne indgå i national sambeskatning. Koncernforbindelse.
SKM2011.843.SR	Det var påtænkt, at Y og Z hver skulle eje 50 pct. af kapitalen i X. Y ville frem til den 30. juni 2016 have ret til at udpege bestyrelsesformanden og direktionen i X. Y og X skulle derfor sambeskattes frem til dette tidspunkt. Fra den 1. juli 2016 skulle Z have ret til at udpege bestyrelsesformanden og direktionen i X. Z og X skulle derfor sambeskattes fra dette tidspunkt. Koncernforbindelse.
SKM2011.633.SR	Ingen af aktionærerne ejede mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Vetorettighederne i ejeraftalen havde kun beskyttende karakter. Ikke koncernforbindelse.
SKM2011.307.SR	Et administrationsselskab besad enten 75 pct. eller 80 pct. af stemmer og kapital i en række underliggende datterselskaber. En række beslutninger i datterselskaberne skulle, ifølge ejeraftaler, træffes med enten kvalificeret flertal eller enstemmighed. Der var ikke tale om løbende, sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet. Administrationsselskabet havde derfor både flertallet af stemmerne og bestemmende indflydelse. Undtagelsesbestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 3, skulle derfor ikke anvendes. Sambeskatningen af selskaberne skulle derfor fortsætte i indkomståret 2011 efter, at koncerndefinitionen i SEL § 31 C var ændret. Koncernforbindelse.
SKM2011.82.SR	Skatterådet fandt, at hele formålet med konstruktionen var at opnå skattemæssige fordele, idet renteudgifterne i de låntagende selskaber kunne modregnes i renteindtægterne i det långivende selskab via sambeskatning. A's bestemmende indflydelse kunne ikke antages reelt at blive udøvet, før en eventuel misligholdelse af gældsbrevet. Dette gjaldt også selvom A måtte blive tillagt en vedtægtsbestemt ret til at udpege ledelsen i de andre holdingselskaber. Datterselskabet og de fire overliggende selskaber skulle ikke sambeskattes, da ingen selskaber havde bestemmende indflydelse i datterselskabet. Ikke koncernforbindelse.
SKM2011.42.SR	Koncernforbindelse. Vetoret. Efter at selskabet, Y A/S, udnyttede nogle warrants, ejede Y A/S 51 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet A ApS. Selskabet B ApS ejede 49 pct. af stemmerettighederne i A ApS. B ApS havde ifølge en ejeraftale nogle vetorettigheder. Vetorettighederne indskrænkede ikke ledelsens kompetence til at lede og træffe beslutninger om A ApS' daglige drift. Der var derfor koncernforbindelse og dermed sambeskatning mellem Y A/S og A ApS, fra den dato Y A/S opnåede 51 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet ved udnyttelsen af warrants. Koncernforbindelse.
SKM2010.733.SR	En regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 1 medførte ikke koncernforbindelse efter SEL § 31 C og dermed heller ikke obligatorisk sambeskatning for de underliggende danske selskaber. Hvis koncernen var forpligtet til regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27, ville der være koncernforbindelse efter SEL § 31 C og dermed obligatorisk national sambeskatning. Ikke koncernforbindelse.
SKM2010.688.SR	Retten til at udpege direktøren i et selskab medførte koncernforbindelse og dermed sambeskatning efter SEL § 31 C, stk. 4, nr. 3. Selskabet havde ikke en bestyrelse, men blev ledet af en direktør. Koncernforbindelse.
SKM2010.687.SR	Retten til at udpege flertallet i det øverste ledelsesorgan i et datterselskab medførte sambeskatning. Ingen af anpartshaverne ejede mere end halvdelen af stemmerne. SEL § 31 C, stk. 4, nr. 3. Koncernforbindelse.
SKM2010.677.SR	Koncernforbindelse. Vetoret. To selskaber ejede hver 50 pct. af et selskab. Hver aktionær udpegede tre bestyrelsesmedlemmer. Den ene aktionær udpegede bestyrelsesformanden. Formandens stemme var afgørende i tilfælde af stemmelighed. En række beslutninger krævede ifølge aktionæroverenskomsten 100 pct. repræsentation og tilslutning i bestyrelsen (vetoret). Der var derfor ikke koncernforbindelse - hverken efter den tidligere eller efter den nuværende koncerndefinition i SEL § 31 C. Ikke koncernforbindelse.
SKM2010.209.SR	A ApS ejer 75 pct. af stemmer og kapital i både B ApS og C A/S. D ApS ejer de resterende 25 pct. Ifølge aktionæroverenskomsten har ingen aktionær bestemmende indflydelse i B ApS og C A/S. Eksistensen af en ejeraftale, der kræver enighed mellem aktionærerne i alle beslutninger, udgør en påvisning som nævnt i SEL § 31 C, stk. 3. Ejerskab til flertallet af stemmerne i selskabet fører derfor ikke til koncernforbindelse efter den nuværende koncerndefinition. Ikke koncernforbindelse.	Det bindende svar handler primært om, hvorvidt selskaberne skal sambeskattes efter den tidligere gældende koncerndefinition. SKATs indstilling forholder sig dog også til, om der er koncernforbindelse efter den nuværende koncerndefinition.
SKM2009.712.SR	Koncernforbindelse. Aktionæroverenskomst. Bestemmende indflydelse. D A/S ejede indirekte 17,5 pct. af B A/S. D A/S blev anset for at være moderselskab for B A/S, fordi D A/S ved en aktionæroverenskomst blev tildelt retten til at udpege flertallet af bestyrelsen i B A/S. J A/S ejede direkte 50 pct. og indirekte 25 pct. af kapitalen i B A/S, dvs. i alt 75 pct., men kontrollerede ikke flertallet af stemmerettighederne i selskabet. J A/S' direkte og indirekte ejerandel på 75 pct. udgjorde ikke bestemmende indflydelse over B A/S' driftsmæssige og finansielle ledelse. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2009.445.SR	Moderselskab. Vetoret. A ApS og B ApS ejede hver 50 pct. af både aktier og stemmerettigheder i C A/S. Det fremgik af aktionæroverenskomsten, at A ApS havde ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. A ApS var derfor moderselskab for C A/S. Efter en påtænkt ændring af aktionæroverenskomsten ville visse dispositioner kræve, at begge aktionærer eller et flertal i bestyrelsen skulle være enige i dispositionen. Da A ApS udpegede flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, var det usandsynligt, at B ApS ville få indflydelse i kraft af den påtænkte "vetoret". A ApS ville derfor fortsat være moderselskab. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er en berigtigelse af SKM2009.375.SR, som derfor er ophævet. Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2008.861.SR	B A/S ejede 50 pct. af aktierne i A A/S, men havde ret til at indstille 3 bestyrelsesmedlemmer i A A/S ud af en bestyrelse på 3-5 medlemmer. A A/S kunne sambeskattes med moderselskabet B A/S. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2008.688.SR	Vetoret. Moderselskab. B A/S var ejet med 80 pct. af A A/S og med 20 pct. af C A/S. A udpegede tre ud af fem bestyrelsesmedlemmer i B A/S. En vetoret bestod i, at bestyrelsen i B A/S ikke kunne træffe beslutning om et forslag, uden at mindst ét af de bestyrelsesmedlemmer, der var udpeget af C A/S, tiltrådte det givne forslag. Vetoretten kunne ikke sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse i B A/S. Vetoretten forhindrede derfor ikke sambeskatning mellem A A/S og B A/S. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2007.558.SR	Koncernforbindelse. Ophør af koncernforbindelse. Et moderselskab, A, ejede 51 pct. af selskabet C, der ejede 100 pct. af selskabet E. A og E var sambeskattede i 2007. Moderselskabet var også sambeskattet med selskabet F, der var ejet 50 pct. af moderselskabets 100 pct. ejede datterselskab D, i 2007. Koncernforbindelsen med F var begrundet med, at bestyrelsesformanden i F havde den afgørende stemme ved stemmelighed, og bestyrelsesformanden blev udpeget af D. En aktieoverdragelsesaftale med overtagelsesdag den 1. januar 2008 medførte ikke, at sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab blev afbrudt. En option ville ikke afbryde sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab. Tidspunktet for ophør af koncernforbindelse efter SEL § 31 C følger konsolideringsreglerne for koncernregnskabet og kan ligge på et senere tidspunkt end tidspunktet for retserhvervelse. Det er det regnskabsmæssige konsolideringstidspunkt - og ikke aftaletidspunktet - der anvendes ved afgørelsen af, hvornår et koncernforhold er etableret eller ophørt. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2007.372.SR	A (administrationsselskab) var sambeskattet med datterselskabet B og B's datterselskab, C. Der var planlagt en samtidig spaltning af A og B. B ønskedes udspaltet i to selskaber (B1 og B2), der skulle eje henholdsvis 3/7 og 4/7 af aktiekapitalen og stemmerettighederne i C. A ønskedes udspaltet i syv holdingselskaber, hvoraf de fire hver skulle eje 25 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B1, mens de tre andre holdingselskaber hver skulle eje 1/3 af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B2. I det omfang spaltningen medførte, at koncernforbindelsen mellem selskaberne ophørte, så sambeskatningen mellem selskaberne også ophørte, ville en sambeskatning fortsætte frem til det tidspunkt, da spaltningen blev vedtaget i A og B, uanset, at selskaberne i selskabsretlig henseende skulle anses for ophørt med virkning tilbage i tid. Tidspunkt for ophør af koncernforbindelse og sambeskatning.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2007.298.SR	Selskabet D ApS ejede en kapitalandel på 90 pct. i A A/S (samtlige B-aktier). D ApS ejede ikke flertallet af stemmerettighederne i A A/S. D ApS udøvede en bestemmende indflydelse over A A/S' driftsmæssige og finansielle ledelse. D ApS havde reelt den bestemmende indflydelse i A A/S. D ApS var moderselskab for A A/S og A A/S skulle derfor indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2006.442.SR	A var ejet af fonden C og det udenlandske selskab B. C ejede 35 pct. af aktiekapitalen, mens B ejede 65 pct. af aktiekapitalen. Alle aktier i A var tillagt samme rettigheder. C og B havde indgået en aktionæroverenskomst. Bl.a. var det aftalt, at en ændring af virksomhedsområdet/territoriet krævede enighed mellem B og C. Det kunne ikke klart påvises, at B's ejerskab til stemmeflertallet ikke udgjorde bestemmende indflydelse, da B ikke kunne anses at have frasagt sig den bestemmende indflydelse ved indgåelse af aktionæroverenskomsten. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2006.107.SR	A ejede 100 pct. af både kapitalen og stemmerettighederne i B. A og B var derfor koncernforbundne. A ejede 50 pct. af både kapitalen og stemmerettighederne i C. C ejede 52 pct. af stemmerettighederne i D. Ifølge en aktionæroverenskomst mellem A og den anden aktionær i C havde A ret til at udnævne flertallet af medlemmerne af C's bestyrelse. A var derfor koncernforbundet med C. Både C og D, der var koncernforbundet med C, skulle indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning efter SEL § 31, stk. 1. Den obligatoriske nationale sambeskatning omfattede dermed selskaberne A, B, C og D. Koncernforbindelse.	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.
SKM2006.105.SR	Omfang af obligatorisk sambeskatning. Dispensation. Administrationsselskab. En koncern gennemførte en skattefri aktieombytning og derefter en skattefri spaltning af det nye ultimative moderselskab, M, der var opstået ved aktieombytningen. National sambeskatning var obligatorisk for M, der var et anpartsselskab og dermed blandt de selskaber, der er opregnet i SEL § 31, stk. 1, med mindre M kunne holdes ude af sambeskatningen efter de særlige bestemmelser i SEL § 31 C. Der var ikke hjemmel til at lade det tidligere moderselskab forblive administrationsselskab i hele indkomståret. Der var ikke hjemmel i SEL § 31 C til at holde M ude af sambeskatningen. M skulle derfor udpeges som administrationsselskab efter den dagældende SEL § 31, stk. 4 (nu SEL § 31, stk. 6). Der var ikke mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i SEL § 31 og SEL § 31 C. SEL § 31 B indeholder ikke hjemmel til at dispensere fra situationer, der er direkte reguleret i SEL §§ 31 A og 31 C. Ikke dispensation fra status som administrationsselskab. Ikke dispensation til dispensation fra sambeskatning	Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker stadig gældende praksis.