Indhold
Afsnittet handler om reglerne om konkurskarantæne
Afsnittet indeholder:
- Hvad er konkurskarantæne?
- Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne
- Konkurskarantæneregister.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hvad er konkurskarantæne?
Reglerne om konkurskarantæne blev vedtaget af Folketinget i april 2013, og trådte i kraft 1. januar 2014. Se L 2013 nr. 429 om konkurskarantæne.
Konkurskarantæne indebærer, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i videre omfang end de regler, der findes i straffeloven om rettighedsfrakendelse. Se straffelovens § 79.
Reglerne indebærer, at personer, der spekulerer i virksomheders konkurser for egen vindings skyld, kan forbydes at deltage i ledelsen i visse former for erhvervsvirksomhed i op til tre år. Formålet med reglerne er at bekæmpe såkaldt konkursrytteri, som betegner en bevidst udnyttelse af reglerne i selskabsloven om begrænset hæftelse.
Hvis reglerne om konkurskarantæne overtrædes kan personen tillige pålægges en udvidet konkurskarantæne som indebærer, at pågældende person ikke må deltage i ledelsen af nogen form for erhvervsvirksomhed. Se KL § 159. Dette indebærer således også et forbud mod at deltage i ledelsen af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent.
En overtrædelse af konkurskarantænen medfører, at personen kan blive pålagt personlig hæftelse på objektivt grundlag for selskabets forpligtelser, hvis det går konkurs. Se KL § 167.
Endvidere kan pågældende person, der overtræder en pålagt konkurskarantæne straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Se straffelovens § 131.
Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne
Det afgørende element i reglerne om konkurskarantæne er, om personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes til at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Se KL § 157, stk. 1 ►og UfR 2018.1435 HK◄.
Der er herved tale om en skønsmæssig vurdering, hvor skifteretten efter begæring fra en kurator eller rekonstruktør skal vurdere, om den pågældende person er uegnet til at deltage i ledelsen af et selskab.
Udgangspunktet ved denne vurdering er den pågældende virksomheds økonomiske forhold. I vurderingen indgår således de dispositioner, som den pågældende person har foretaget i henhold til f.eks. virksomhedens kapitalgrundlag, bogføring, drift mv. Se UfR 2015.2369 V og SH.2015.B-69-14. I denne sammenhæng bemærkes, at forretningsmæssig udygtighed som udgangspunkt ikke i sig selv vil udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse.
►Eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse kan være køb på kredit samtidig med manglende økonomistyring og bogføring, fortsættelse af en virksomheds drift udover håbløshedstidspunktet (tidspunktet hvor direktøren burde se, at en fortsat drift af virksomheden vil være håbløs), salg af aktiver til underpris, tilsidesættelse af pligter som bogføring, regnskabsaflæggelse, indberetning af A-skat, moms, m.v.◄
Personer, der inden for det seneste år før fristdagen formelt eller reelt har været medlem af ledelsen i et selskab mv., der er gået konkurs, eller i en personligt drevet virksomhed, hvis ejer er gået konkurs, kan pålægges konkurskarantæne af skifteretten. Se KL § 157.
Det er kuratorerne og rekonstruktørerne, der pålægges at foretage en vurdering af, hvorvidt der er omstændigheder i de konkrete konkurs-, og rekonstruktionssager, der kan danne grundlag for at iværksætte en sag om konkurskarantæne. Vurderingen skal foretages i alle konkurs- og rekonstruktionssager.
Hvem kan blive pålagt konkurskarantæne?
Konkurskarantæne kan pålægges både den registrerede ledelse i et konkursramt selskab, og de personer, der reelt har været en del af ledelsen uden at være registreret som leder. En rekonstruktør, likvidator eller kurator kan også blive pålagt konkurskarantæne, hvis denne har handlet til skade for kreditorerne.
Konkurskarantæneregister
Hvis en person bliver pålagt karantæne, bliver vedkommende optaget i et konkurskarantæneregister. Se bekendtgørelse nr. 1510 af 13/12 2013.Indberetning hertil foretages, når afgørelsen om konkurskarantænen er endelig.
Almindelig konkurskarantæne
For så vidt angår "almindelig konkurskarantæne", der bevirker, at den registrerede person ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser (selskab), er det Erhvervsstyrelsen der sikrer, at disse personer afregistreres som ledelsesdeltager i selskaber. Se KL § 159, stk. 1.
Udvidet konkurskarantæne
Hvis den pågældende person tidligere er idømt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg om konkurskarantæne - også kaldet "udvidet (eller skærpet) konkurskarantæne"- er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, kan personen heller ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtigelser (enkeltmandsvirksomhed mv.). Se KL § 159, 2. pkt.
For så vidt angår "udvidet konkurskarantæne" er det Skatteforvaltningen, der forestår opgaven med at nægte registrering og inddrage allerede eksisterende registreringer.
Skatteforvaltningen skal med andre ord i disse sager foretage en vurdering af, om den pågældende virksomheds registreringer skal inddrages, med henvisning til at en leder i en personlig hæftende virksomhed er idømt udvidet konkurskarantæne, og Skatteforvaltningen skal desuden vurdere, om nye personligt hæftende virksomheder kan registres hvis lederen, eller et medlem af ledelsen er idømt udvidet konkurskarantæne.
I personligt hæftende virksomheder registreres udelukkende ejere og ikke ledelse, men i langt de fleste tilfælde er ejer og leder identiske. Skatteforvaltningen vil dog skulle foretage sædvanlig partshøring i sådanne sager, så pågældende person har mulighed for at komme med en redegørelse om ledelsen i virksomheden, så det sikres, at Skatteforvaltningen ikke nægter eller inddrager registreringen hos personer med idømt udvidet konkurskarantæne, som ikke deltager i ledelsen af virksomheden.
I overensstemmelse med Konkursrådets anbefaling vil der ikke være offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretskendelse
|
|
UfR 2018.1435 HK
|
Direktøren for et ApS og dets holdingselskab blev pålagt konkurskarantæne, da direktørens forretningsførelse havde været groft uforsvarlig. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at midler var kanaliseret uden om selskaberne, at selskaberne var blevet tømt og at direktøren havde foretaget ulovlige ledelseslån. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse om konkurskarantæne i to år.
|
|
|
Landsretsdomme
|
|
UfR 2015.2369 V
|
Skyldneren S, var blevet erklæret konkurs den 9. januar 2014, og kurator havde fremsat begæring til skifteretten om, at S blev pålagt konkurskarantæne i 3 år. S påstod frifindelse. Kurator henviste til støtte for begæringen bl.a. til, at S ikke trods påkrav fra ham og SKAT havde fremlagt regnskabsmateriale og bilag, der kunne sandsynliggøre bogføring i virksomheden, hvilket havde vanskeliggjort kurators arbejde. S anførte bl.a., at virksomheden alene havde været hvilende siden 2009, og fordi der ikke havde været aktivitet i firmaet, var der ikke blevet indleveret materiale til SKAT. Skifteretten lagde til grund, at S siden 2009 havde drevet virksomhed uden at have foretaget bogføring, og denne forretningsførelse måtte betragtes som groft uforsvarlig og i strid med bogføringsloven. Det måtte endvidere anses som bevist, at den manglende bogføring og regnskabsaflæggelse havde påført kreditorerne et ikke ubetydeligt tab. Herefter fandt skifteretten, da den uforsvarlige forretningsførelse havde stået på i flere år, at S skulle pålægges konkurskarantæne, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at perioden kunne være kortere end lovens udgangspunkt på 3 år. Landsretten stadfæstede kendelsen, idet landsretten bl.a. henviste til, at virksomheden i en periode forud for konkursen, hvor der ikke havde været udarbejdet bogførings- og regnskabsmateriale, havde været under afvikling, men det havde på grund af den manglende bogføring m.v. ikke været muligt for kurator eller offentlige myndigheder at foretage kontrol af de økonomiske dispositioner, der havde fundet sted i perioden. S' forretningsførelse havde derfor været groft uforsvarlig, og S fandtes fremover at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Da der ifølge retten ikke forelå særlige grunde, der talte for at pålægge konkurskarantænen for en kortere periode end udgangspunktet på 3 år, stadfæstede landsretten skifterettens kendelse
|
|
|
Byretsretsdomme
|
|
SH.2015.B-69-14
|
Sø- og Handelsretten lagde til grund, at den forsvundne direktør, som var indtrådt som direktør mindre end to måneder før likvidationen, var vidende om, at han var direktør. Til gengæld lagde retten også til grund, at det ikke var godtgjort, at der ikke var lidt tab i hans direktørtid, og at det forhold, at han ikke havde stået til rådighed for kurator, ikke i sig selv kunne bevirke, at han var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvorfor han blev frifundet for pålæg af konkurskarantæne
|
|
[DT1]Ny dom
[DT2]Nyt